Antimobbestrategi

Strategi for antimobning og uønsket seksuel opmærksomhed

Revideret juni 2023

Formål:
Formålet er, at alle medarbejdere har handlemuligheder for at arbejde med elevernes trivsel. Herunder at forebygge og håndtere mistrivsel. Strategien omhandler alle elever/kusister på skolen; både skoleophold/forløb og i oplæringsforløb.

På Viden Djurs accepteres ingen former for krænkende adfærd - det være sig i form af mobning, digital mobning, uønsket seksuel opmærksomhed, vold, trusler om vold, diskrimination eller andre former for krænkende adfærd, hverken rettet mod elever/kursister eller medarbejdere. 

Vi har et ansvarligt undervisnings- og arbejdsmiljø, hvor trivsel og åbenhed prioriteres. Alle vores aktiviteter er baseret på et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde, både blandt eleverne/kursisterne og de ansatte. Der er således en gensidig forventning mellem såvel elever/kursister som medarbejdere.

Hvad forstår vi ved mobning?
Mobning et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider en andens grænser. Desuden indebærer mobning en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og dem/den, der bliver mobbet.

Mobning er dermed et gruppefænomen:

• Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
• Uanset hvor mobningen foregår, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.

Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter
Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller fornedrelse.

Handlingerne har ofte en systematik, der for eksempel kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne. Det kan dog hurtigt skifte, hvilke unge der inkluderes i fællesskabet, og hvilke der ekskluderes.

Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende

• Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, for eksempel hvis en ung gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier.
• Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, for eksempel hvis klassekammerater går, når den unge kommer, vender øjne, hvisker, ikke liker opslag på sociale medier, etc.

 Mobning foregår i en formel social sammenhæng, som den unge ikke kan trække sig fra

• Dette skyldes, at den unge er en del af en institution, som for eksempel en ungdomsuddannelse, hvor den unge har sin hverdag.
• Det kan også være, fordi den sociale sammenhæng for den unge opleves som en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Det kan for eksempel være fritidsaktiviteter, sportsklubber eller digitale rum. For at være en del af et almindeligt ungdomsliv opfattes det som nødvendigt for unge at opholde sig disse steder.

Mobning forudsætter en magtubalance

• En magtubalance forekommer, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.
• Mobning kan foregå i et dynamisk system, hvor det varierer hvem der er offer, mobber, medløber. Det kan også være den samme person, der over tid er offer, mobber og medløber.

Hvad er digital mobning
Digital mobning foregår på de sociale medier – for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat. Hvis mobning opstår, vil de digitale medier ofte være med til at tydeliggøre en sårbar og ekskluderet position.

Begrebet digital mobning dækker over krænkende og nedværdigende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. Der findes også en række andre særlige kendetegn ved den mobning, som udøves gennem digitale medier.

Kendetegn ved digital mobning

• Det kan foregå døgnet rundt – og der er ikke noget fristed. Den, som det går ud over, føler sig sjældent sikker i det digitale rum og er sjældent i fred.
• Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange – man ved ikke, hvor mange der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagten.
• Dem, der chikanerer, kan være anonyme, og der kan herske stor usikkerhed omkring, hvem afsender er. Det forstærker også oplevelsen af afmagt, fordi man ikke kan holde bestemte personer ansvarlige.
• Det kan foregå i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre – for eksempel voksne. Det er derfor også svært at bevise, at man bliver mobbet.
• Kropssproget mangler i den digitale verden, så hårde ord kan føles ekstra sårende.
• Mobningen er “glokal” – det vil sige, at hele verden (globalt) er tilskuere, men at mobningen for eksempel sker i klassen (lokalt).
• Den magtubalance, der ofte sker i et fællesskab, når der foregår mobning, forstærkes i mange tilfælde i de digitale rum, hvor de unge er til stede uden voksne.

Hvad forstår vi ved uønsket seksuel opmærksomhed?
På Viden Djurs forstår vi uønsket seksuel opmærksomhed således:

”Uønsket seksuel opmærksomhed er enhver uønsket seksuel tilnærmelse eller adfærd, der krænker, ydmyger eller skræmmer en person. Det kan fx være uvelkommen berøring, kys, sjofle vittigheder, indirekte eller direkte opfordringer/trusler til seksuelt samkvem, uvelkommen forespørgsel om seksuelle emner eller fremvisning af pornografi. Det kan være face-to-face eller på mail, sms eller andre kanaler”

Det er den enkelte persons oplevelse af uønsket seksuel opmærksomhed, der står centralt og skal tages alvorligt. Mennesker har forskellige grænser for, hvad vi opfatter som uønsket eller krænkende adfærd. Det, der i situationen opleves som krænkende af den ene part, er det måske ikke for den anden. Derfor forstår og tackler vi en række situationer og omgangsformer forskelligt og inddrager begge parter i afdækning af sagen.

På Viden Djurs ønsker vi at bremse og stoppe uønsket seksuel opmærksomhed af enhver slags, da det er ødelæggende for individet, der udsættes for den uønskede opmærksomhed. Oplever du dette er det vigtigt at du siger fra og taler med din kontaktlærer, studievejleder eller mentor.

Dialog
Uønsket opmærksomhed kan være svær at tale om. Derfor er det centralt at tage fat på emnet i en dialog med eleverne/kursisterne, hvor skolens kultur og skolemiljø gennemgås og drøftes for at fastlægge, hvad der er ordentlighed. 

Sig fra
Uønsket adfærd skal blandt andet forebygges ved, at der opbygges en kultur, hvor det er helt legitimt og nemt at sige fra, hvis man oplever at få overskredet egne grænser eller ser, at en anden får overskredet sine grænser. I dialogen om den forebyggende indsats skal det stå klart, hvordan og inden for hvilke rammer man kan tale sammen og håndtere disse situationer.

Kender vi omfanget af mobning og uønsket seksuel opmærksomhed på Viden Djurs?
Viden Djurs følger løbende omfanget af mobning og uønsket seksuel opmærksomhed på skolen. Det gør vi bl.a. gennem:

• Kontaktlærersamtaler/klasselærersamtaler
• Studievejledere
• Fællesmøder
• Lærerteammøder
• Elevrådsmøder
• Klassemøder m. eleverne
• ETU måling
• Undervisningsmiljøundersøgelser
• Undervisernes, mentorers, vejleders og ledelsens daglige/løbende kontakt med eleverne/kursisterne

Forebyggelse
Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel.

Trivsel er en helt afgørende forudsætning for, at eleverne/kursisterne kan blive fagligt dygtige og livsduelige, og derfor er trivsel også et centralt element i vores pædagogiske arbejde. På Viden Djurs hænger trivsel sammen med begreberne selvbestemmelse, læring og relationer. For at trives og være motiveret for de aktiviteter, som man indgår i, så har man behov for

• at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ
• at opleve fagligt passende udfordringer
• at opleve gode relationer

I forhold til sidstnævnte gælder det både de gode relationer mellem eleven/kursisten og underviserne, og et godt fagligt og socialt fællesskab blandt elever/kursister.

Hver enkelt afdeling forholder sig aktivt til, hvordan man arbejder med trivsel, relationer og samspil, samt hvilke tiltag man iværksætter for at højne undervisningsmiljøet.

Hvad er elevernes rolle?
Eleverne inddrages bl.a. gennem elevrådsarbejdet for at styrke trivslen på skolen. Ledelsen på Viden Djurs vil sikre, at trivslen jævnligt er på dagsordenen til elevrådsmøder på alle skolens afdelinger.

Der er gennem elevens tid på skolen løbende fokus på det at være en god klassekammerat.

Vi vil sammen med eleverne/kursisterne arrangere foredrag – eller andre aktiviteter, som informerer og er med til at forebygge mobning og uønsket seksuel opmærksomhed.

Skolen opfordrer eleverne/kursisterne til at reagere, hvis de har mistanke om/eller oplever mobning og uønsket seksuel opmærksomhed. Den enkelte elev har flere muligheder for at kontakte en ansvarlig voksen på skolen. Det kan for eksempel være en underviser, en studievejleder, en mentor eller en leder.

Hvordan og hvornår bruger I eventuelle ressourcepersoner (Kontaktlærere, studievejledere og mentor) i det forbyggende arbejde?
Vi har beskrevet, hvilke opgaver vores kontaktlærere, studievejledere og mentorer har. Disse er i tæt kontakt - og der er løbende dialog omkring eleverne/kursisterne. Ressourcepersoner inddrages løbende og efter behov i forhold til trivselsarbejdet.

Som udgangspunkt vil det være elevens/kursistens undervisere/kontaktlærer, der i første omgang vil opfange det, hvis der er behov for en særlig indsats.

Der er også mulighed for at henvise til eksterne aktører som psykologer, Ungekonsulenter i Syd- og Norddjurs Kommune m. flere.

Inddragelse af forældre/værge og i givet fald hvordan?
For elever/kursister under 18 år inddrager skolen forældrene, når det vurderes nødvendigt. Forældrene inviteres som oftest ind til et møde på skolen. For elever over 18 år kan forældrene inddrages ved elevens/kursistens samtykke.

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever/kursister?

• Alle elever/kursister har en kontaktlærer/klasselærer, som er opmærksom på den enkelte elevs/kursist trivsel, samt på klassens trivsel
• Vi følger op på elevtrivselsmålinger og ser her efter, om der er faresignaler, som vi skal have uddybet nærmere
• I alle afdelinger har vi mentorer, som blandt andet har til opgave at fornemme trivslen blandt eleverne/kursisterne
• Skolens medarbejdere og undervisere har til opgave at have en finger på pulsen i forhold til trivslen i afdelingerne og på holdene
• På de fleste hold/klasser er der et team af undervisere, som sammen har fokus på – og løbende drøfter – hvorvidt holdet/klassen trives.

Hvad gør vi helt konkret, når mobning eller uønsket seksuel opmærksomhed er konstateret?:
Vi handler, når der er mistanke om mobning eller uønsket seksuel opmærksomhed. Den involverede ansatte på Viden Djurs reagerer med det samme ved mistanke og tager kontakt til Uddannelseslederen, som iværksætter et eller flere af følgende:

• Studievejleder eller kontaktlærer/klasselærer afdækker problemets omfang
• Underviserteamet inddrages og drøfter løsningsmuligheder
• Forældre inddrages
• Andre relevante personer/instanser inddrages efter en vurdering
• Klassen/holdet orienteres eller inddrages efter vurdering
• Kontaktlæreren/studievejleder/mentor/klasselærer afholder opfølgningssamtale med de involverede elever og evt. klassen/klasserne.

Handlingsplan
Konstateres mobning eller uønsket seksuel krænkelse vil skolen senest indenfor 10 arbejdsdage udarbejde en handleplan og inddrage relevante personer i løsningen.

Hvem kan elever, medarbejdere og forældre henvende sig til med spørgsmål om elevens trivsel

• Kontaktlærer
• Uddannelsesleder
• Afdelingschef /rektor
• Studievejledere og mentorer

Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?
Problemstillingerne løses oftest i afdelingen, hos kontaktlæreren, teamet omkring den enkelte elev/klasse, uddannelseslederen og evt. med hjælp fra skolens mentor og psykolog.

Kommer der klager ind vedrørende håndtering af mobning eller oplevelser med uønsket seksuel opmærksomhed fra elever/kursister eller forældre, inddrager uddannelseslederen Uddannelseschefen/rektor. Den enkelte chef kan informere direktøren om hændelsen.

Sanktioner
Er det utvivlsomt at en eller flere enkeltperson(er) er ansvarlige for grov gentagne/vedvarende mobning eller uønsket seksuel krænkelse kan skolens ledelse sanktionere. Det er op til skolens ledelse, at vurdere hvilken konsekvens/sanktion, der er passende i den konkrete situation. I særligt grove tilfælde eller i gentagelsestilfælde behøver skolen ikke udstede en advarsel før den griber til mere omfattende sanktioner. Se i øvrigt skolens ordensreglement.

Klageadgang
Hvis en elev/kursist oplever, at skolen ikke på passende vis griber ind i forhold til mobning kan eleven/kursisten klage til afdelingens leder. Det samme kan forældremyndighedsindehaveren, såfremt eleven/kursisten er under 18 år. Der skal indsendes en begrundet skriftlig klage.

Skolen svarer klageren indenfor 10 arbejdsdage efter modtagelse af skriftlig klage.

Hvis skolen ikke giver klageren medhold, sender afdelingslederen klagen og begrundelsen for afgørelsen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.