VID GYMNASIER & HF

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen. Fra sommeren 2024 udbyder vi tilmed HF-enkeltfag.
HHX Grenaa HHX Rønde HTX Grenaa HF-enkeltfag - Grenaa, Hornslet Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer.
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) Til dig der er under 25 (GF2) Til dig der er over 25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi udbyder både almen 10. klasse og den erhvervsrettede EUD10.
10KCD og EUD10

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelser Elevonline AMU kurser Akademiuddannelser

VUC og Efteruddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi en bred vifte af voksen- og efteruddannelse, der udvikler og styrker dine kompetencer.
VUC (HF-enkeltfag, AVU, FVU, OBU) Efteruddannelse (AMU)

Om Viden Djurs

Viden Djurs er din dør til en verden af muligheder. Her kan du tage den uddannelse, du drømmer om.

Læreplads

Vi finder det rette match mellem elev og virksomhed - vores vejledere hjælper dig på vej med gode råd og sparring hele vejen.

Mød os

Få vejledning til at træffe det rigtig valg af ungdomsuddannelse. Mød os til messer, åbent hus og brobygning.

Kontakt

Se vores kontaktoplysninger og få et overblik over vores mange forskellige adresser på Djursland.

Skolehjem/Campus

Bo på vores skolehjem under din uddannelse. Her deler du hverdagen med andre elever fra Viden Djurs.

Personale

Find alle vores medarbejdere lige her. De er sorteret efter afdelinger, så du får det bedste overblik.

Nyheder

Se alle vores seneste nyheder lige her, og bliv opdateret på vores mange spændende projekter og opgaver

Elevfortællinger

Hvem er bedst til at fortælle om livet på Viden Djurs? Det er selvfølgelig eleverne selv.

Job på Viden Djurs

Vil du være en del af Viden Djurs? Se vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning.

Kvalitet

Hos Viden Djurs arbejder vi målrettet for at sikre et højt uddannelsesniveau på alle skolens uddannelser.

Brochurereol

Få overblik over alle brochurerne ved Viden Djurs. I brochurerne finder du information om vores uddannelser og kurser.

Oplæsning af tekst

er du syns- eller læsebesværet? Find en vejledning til oplæsning af tekst her.

Søg på videndjurs.dk

HHX Grenaa

HHX Grenaa er et helt særligt erhvervsrettet gymnasium med et studiemiljø udover det sædvanlige. Her får du din daglige gang side om side med elever fra HTX, Brazil Football College og Game College. Det skaber et alsidigt og inspirerende miljø for dig som elev.

HHX på VID Gymnasier & HF

– en erhvervsgymnasial uddannelse med fokus på økonomi, marketing og international handel. Som en del af VID Gymnasier & HF tilbyder HHX en uddannelse, der kombinerer praktisk forretningsforståelse med dybdegående teoretisk indsigt. Fag som afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi forbereder eleverne til videregående uddannelser og karrierer inden for erhvervslivet.

Drømmer om at blive sin egen chef

Jonas Nyhuus Madsen har på HHX i Grenaa fået mange af de værktøjer, som det kræver at forfølge drømmen om at blive selvstændig.

Jeg har en drøm om at blive iværksætter og min egen chef, og det har været fedt at kunne tage en uddannelse, der har forberedt mig på det. De fag jeg har haft, har skubbet mig utroligt langt mod at kunne realisere den målsætning, for man lærer at opsætte et regnskab, at udvikle et produkt og analysere et marked, og det har virkelig givet mig meget.

- Jonas Nyhuus, tidligere elev.

Nyttig viden

Tæt på virkeligheden

På HHX Grenaa samarbejder vi tæt med lokale virksomheder. Det giver dig mulighed for at sætte din viden i spil og teste teorierne af i virkeligheden. Du vil hurtigt opleve, at det du lærer i undervisningen kan bruges til at løse aktuelle problemstillinger for virksomhederne.

Fokus på din fremtid

Når du vælger HHX Grenaa, sætter du dig selv og dine drømme i centrum. Her handler det om dig og din fremtid. I løbet af de tre år på uddannelsen udvikler du dig både fagligt og menneskeligt, så du er klar til at tage næste skridt i din karriere.

Uddannelsens opbygning

HHX er en treårig gymnasial uddannelse, der består af først et grundforløb og efterfølgende et studieretningsforløb, hvor du vælger den studieretning, der passer til dine interesser og fremtidsdrømme.

Grundforløbet varer de første tre måneder af uddannelsen. Her er formålet, at du skal lære at gå på en gymnasial uddannelse og blive klædt på til at træffe det endelige valg om, hvilken studieretning du gerne vil gå på.

Grundforløbet består af de obligatoriske fag på HHX kombineret med studieretningsfag og studieområdet. Her får du undervisning inden for områderne økonomi, internationale forhold og markedsføring.

I studieområdet er udgangspunktet et konkret emne, som hvert fag bearbejder på forskellig vis. Fagene er altså ikke i centrum, det er det konkrete emne. Derudover skal du i studieområdet arbejde med dine studiekompetencer. Det betyder, at du skal lære, hvordan du bliver ’en god studerende’.

I slutningen af grundforløbet skal du vælge endeligt, hvilken studieretning du ønsker at fortsætte på.

Obligatoriske fag

Valgfag

På HHX kan du supplere din uddannelse med forskellige valgfag, hvis de ikke allerede indgår i din studieretning. Vælg efter din interesse, dit drømmestudie, og hvad der passer til dine karrieredrømme.

Du kan også løfte fag, du allerede har, fra C-niveau til B-niveau eller fra B-niveau til A-niveau.

Adgangskrav

Du kan læse mere om adgangskravene til HHX-uddannelsen her.

Optagelse

Du kan søge om optagelse på HHX Grenaa eller HHX Rønde på www.optagelse.dk

Hvis du har spørgsmål til vores uddannelser, eller til hvordan du udfylder skemaet på www.optagelse.dk, er du velkommen til at kontakte vores studievejledere.

fremtidsmuligheder

Med en studentereksamen fra HHX har du mange muligheder for din videre uddannelse og karriere. Uddannelsen giver dig adgang til at studere videre på en af de mange videregående uddannelser. Du får f.eks. adgang til:

  • Handelshøjskolen (f.eks. økonomi, sprog og kommunikation)
  • Universitetet (f.eks. økonomi, jura, datalogi, psykologi og statskundskab)
  • Akademiuddannelser (f.eks. markedsføringsøkonom, finansøkonom, multimediedesigner og finansbachelor)
  • Professionshøjskoler (f.eks. journalist, socialrådgiver, lærer og pædagog)

Studievalg Østjylland
Ønsker du vejledning om dine muligheder for videregående uddannelser efter HHX, kan du kontakte Studievalg Østjylland. Du kan også finde information på www.ug.dk.

En gang om måneden kan du træffe en studievejleder fra Studievalg Østjylland på skolen. Derudover har alle elever mulighed for at deltage i åbent hus-arrangementer på videregående uddannelser. Der bliver også arrangeret informationsmøder for alle elever på skolen, hvor Studievalg Østjylland orienterer om dine muligheder på de forskellige videregående uddannelser.

Studiepraktik
På nogle videregående uddannelser har du mulighed for at deltage i studiepraktik. Studiepraktik kan f.eks. være et tredages forløb, hvor du følger den normale undervisning på uddannelsen. På den måde kan du danne dig et billede af, om uddannelsen er det rigtige valg for dig.

Studiekompetencer
På HHX Grenaa og HHX Rønde er vi meget optagede af at give dig de rette studiekompetencer, så du er godt rustet til at starte på en videregående uddannelse efter din gymnasiale uddannelse. Derfor arbejder vi målrettet på at gøre gode studievaner til en fast del af den daglige undervisning, ligesom vi gerne vil motivere dig til at tage en videregående uddannelse efterfølgende.

Sport i skolen

Som elev på HHX i Grenaa eller Rønde har du mulighed for at dyrke sport i skoletiden.

Du kan læse mere om mulighederne her.

SKOLEN ER MERE END BARE UNDERVISNING

På HHX Grenaa har vi et traditionsrigt studiemiljø med mange tilbagevendende kulturelle og festlige begivenheder og events.

I løbet af skoleåret kan du deltage i foredrag, kaffemøder, gallafest for nuværende og gamle elever, fester, fredagscaféer, valgmøder og meget mere, og hvert år kommer nye traditioner til.

Skolestart 2023, HHX Grenaa

VARM VELKOMST PÅ VID Gymnasier, Grenaa

På VID Gymnasier har vi en veletableret tradition for at tage godt imod vores nye elever. Vi glæder os altid til at se de nye 1.g'er efter sommerferien, og vores tutorer gør alt for, at alle skal føle sig velkomne og trygge. Du skal møde på skolens torv

Mandag d. 14. august kl. 9.30

DEN FØRSTE DAG

Når du møder ind på Torvet, sørger tutorer og klasselærere for at følge dig ned i klassen. På den første dag skal du medbringe dit gode humør og din computer.

Sørg i øvrigt for at læse det brev, du har modtaget fra skolen grundigt, da det indeholder mere information.

Du kan også læse brevet, som du har modtaget her: Velkomstbrev til HHX

DEN FØRSTE UGE

I den første uge sker der masser af forskellige ting, og du kommer til at møde dine nye kammerater og mange lærere.

Vi har sat et introduktionsprogram sammen til dig, som indeholder både faglige og sociale aktiviteter. Nedenfor kan du se programmet for den første uge:

Program for den første uge

Programmet er foreløbigt, og der kan forekomme ændringer

Skolestart 2023, HHX Rønde

VARM VELKOMST PÅ VID Gymnasier, Rønde

Når du møder ind på Rønde Idrætscenter, sørger tutorer og klasselærere for at følge dig ned i klassen. På den første dag skal du medbringe dit gode humør og din computer.

Du kan også læse brevet, som du har modtaget her: Velkomstbrev HHX Rønde

Elevrådet

Elevrådet på HHX repræsenterer de studerende og varetager dine interesser over for skolens bestyrelse, ledere og lærere.

Hvis du er medlem af elevrådet, har du mulighed for at få indflydelse på mange af de beslutninger, der træffes i skolens dagligdag.

Studiecafe

Hvis du har brug for hjælp til dit studie, kan du deltage i vores studiecaféer. Her kan du komme alene eller sammen med dine klassekammerater og lave lektier. Der vil altid være lærere til stede, som kan hjælpe og vejlede dig. Du kan også få hjælp og gode råd fra andre elever. Studiecaféerne er en god måde at få lavet sine hjemmeopgaver på.

Tidspunkter for studiecaféerne fremgår af dit skema.

Fester og fredagsbar

På HHX Grenaa og HHX Rønde lægger vi vægt på din sociale trivsel. Derfor går vi op i, at du også tilbringer tid sammen med dine klassekammerater uden for klasseværelset.

Vi arrangerer løbende forskellige sociale arrangementer, hvor du kan opleve dine klassekammerater i andre rammer end undervisningen. Flere gange om året holder vi fester. Det kan være introfest, gallafest eller en gymnasiefest. Der bliver også arrangeret flere fredagscaféer, hvor du kan hygge med dine kammerater inden weekenden.

Du gør både dig selv og dine kammerater en tjeneste, hvis du er en del af det sociale liv på skolen. Det bliver uden tvivl en sjovere fest, hvis du er med.

Åben skole

På HHX i Grenaa har vi en række forskellige tilbud, som giver dig mulighed for at få endnu mere ud af din tid på uddannelsen og styrke dine kompetencer.

Hvis du mangler et fag eller to for at komme ind på din drømmeuddannelse, har du mulighed for at følge fag en eftermiddag om ugen, og hvis du har planer om at starte din egen virksomhed, kan du en aften om ugen mødes med andre elever med samme drøm.

Studieture

På VID Gymnasier prioriterer vi at komme ud i verden – både ud i den nære verden og til det store udland. Alle elever rejser i løbet af 1.g på en 3-dages dannelsestur til København.

Afhængigt af din studieretning rejser vores elever til udlandet i enten 2. eller 3.g. Turene går oftest til europæiske destinationer, men flere af vores college-studieretninger rejser også oversøiske som USA eller Brasilien.

Erasmus+-skole

VID Gymnasier er i 2021 blevet akkrediteret Erasmus+-skole. Det betyder, at vi samarbejder med EU og en lang række samarbejdsskoler rundt i Europa om at skabe spændende studieture med fokus på kulturudveksling og relevant fagligt indhold, der giver nye perspektiver på netop din studieretning. I enkelte tilfælde vil samarbejdsskolerne også besøge os i Grenaa. Alle klasser begynder allerede i 1.g at spare op til den dyre studietur i 2. eller 3.g.

Sociale Medier

På vores sociale medier kan du følge med i, hvad der sker på din uddannelse. Her opdaterer vi løbende med nyheder og informationer om forskellige arrangementer

HHX Grenaa

HHX Rønde

Specialpædagogisk støtte

Som studerende på HHX i Grenaa eller Rønde kan du søge om specialpædagogisk støtte under hele uddannelsen.

Hvis du har et handicap eller andre vanskeligheder, som gør det svært for dig at følge undervisningen, skal du fortælle det til din vejleder på uddannelsen, som vil hjælpe dig med at søge om den støtte, du har brug for.

Et specialpædagogisk støtteforløb kan f.eks. bestå af:

  • Særligt tilrettelagte undervisningsforløb
  • Tegnsprogstolkning og skrivetolkning
  • Hjælpemidler og instruktion i brugen af disse (f.eks. en bærbar computer med oplæsnings- og skrivestøtteprogrammer)
  • Særligt udformede undervisningsmaterialer
  • Personlig assistance og sekretærhjælp
  • Særlige vilkår for arbejdsformer under prøver og eksaminer

Den specialpædagogiske støtte skal alene bruges i forbindelse med den almindelige undervisning.

Kontakt vores studievejledere for hjælp:

Læsevejledning

I begyndelsen af 1.g vil alle elever blive screenet for læse- og stavefærdigheder. På baggrund af screeningen vil læsevejlederen i samråd med elevens klasselærer og dansklærer tilbyde en samtale om elevens screening, her vil det f.eks. kunne afklares om, der er behov for, at eleven testes for ordblindhed.

Læsevejlederen arbejder også med elever, der tidligere er testet for ordblindhed. Elever med ordblindhed vil i løbet af den første tid på VID gymnasier tilbydes en samtale med læsevejlederen, hvor elevens udfordringer og historik italesættes og på baggrund heraf vil læsevejlederen vurdere, om eleven skal have ekstra støtte i løbet af sin gymnasietid.

Som ordblind har man i øvrigt altid ret til at kontakte læsevejlederen i løbe af sin tid på VID gymnasier. Her vil læsevejlederen kun tilbyde vejledning til gode læse- og skrivestrategier, der nogle gange kræver noget andet dem, eleven har anvendt i grundskolen.

Alle elever med ordblindhed får it-hjælpemider. 

På VID gymnasier tilbyder vi også ekstra støtte og vejledning til elever, der ikke er ordblinde. F.eks. i forbindelse med større skriftlige opgaver, hvor det for nogle kan være godt med ekstra støtte i processen.

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på de mest stillede spørgsmål om vores vores HHX-uddannelse. Bliv f.eks. klogere på fagene, studieretningerne og studiemiljøet i Grenaa og Rønde.

Her finder du os

HHX Grenaa: N.P. Josiassens Vej 44E, 8500 Grenaa

HHX Rønde: Skrejrupvej 9B, 8410 Rønde

Kantinen

HHX Grenaa

Kantinen på HHX Grenaa er placeret på skolens ”torv”. Her kan du købe sandwich, blande en salat i salatbaren, købe lune pølsehorn eller forsyne dig med diverse snacks.

Kantinen er åben mandag - fredag kl. 10.00-13.00

Hvis du har spørgsmål, ideer eller ønsker til kantinen, er du velkommen til at kontakte Kicki på kisw@videndjurs.dk. Hun kan også oplyse dig om mulighederne, hvis du har forskellige allergier.

HHX Rønde

På HHX Rønde kan du benytte Cafétinen i Rønde Idrætscenter. Her kan du alle hverdage købe lækker og sund frokost og lækre snacks til de lange og hårde skoledage.

Ringetider

Ringetider GRENAA

  Modul
07.50-08.35  
Pause  
08.40-09.25 Modul 1
09.25-10.10
Pause  
10.25-11.10 Modul 2
11.10-11.55
Pause  
12.25-13.10 Modul 3
13.10-13.55
Pause  
14.05-14.50 Modul 4
14.50-15.35
Pause  

Ringetider RØNDE

  Modul
08.20-09.50 Modul 1
 
Pause  
10.05-11.35 Modul 2
 
Pause  
12.00-13.30 Modul 3
 
Pause  
13.45-15.15 Modul 4
 
Vigtige datoer og feriekalender

Skoleåret 2023-24

Første skoledag: mandag d. 14. august.

Efterårsferie: uge 42, lørdag d. 14. oktober til søndag d. 22. oktober

Juleferie: d. 21.  december til onsdag d. 3. januar 2024

Vinterferie: uge 7 lørdag d. 10. februar til søndag d. 18. februar 2024

Påskeferie: lørdag d. 23. marts til mandag d. 31. marts 2024

Kr. Himmelfartsferie: torsdag d. 9. maj til søndag d.12. maj 2024

Pinseferie: lørdag d. 18.  maj til mandag d. 20. maj 2024

Dimission:

  • HHX Rønde: Torsdag d. 27. juni 2024
  • HHX Grenaa: Fredag d. 28. juni 2024

Sommerferie: lørdag d. 29. juni 2024 til ”Endnu ikke fastlagt”

Skoleåret 2024-25

Første skoledag: mandag d. 12. august.

Efterårsferie: uge 42, lørdag d. 12. oktober til søndag d. 20. oktober

Københavnertur 1. årselever Rønde: Uge 48, 27.-29. november

Københavnertur 1. årselever Grenaa: Uge 49, 4.-6. december

Juleferie: d. 20. december til mandag d. 6. januar 2025

Vinterferie: uge 7 lørdag d. 8. februar til søndag d. 16. februar 2025

Påskeferie: lørdag d. 12. april til mandag d. 20. april 2025

Kr. Himmelfartsferie: torsdag d. 29. maj til søndag d.1. juni 2025

Pinseferie: lørdag d. 18.  maj til mandag d. 20. maj 2025

Dimission:

  • HHX Rønde: Torsdag d. 26. juni 2025
  • HHX Grenaa: Fredag d. 27. juni 2025

Sommerferie: lørdag d. 28. juni 2025 til ”Endnu ikke fastlagt”

Aflysninger

I tilfælde aflysninger grundet vejrmæssige forhold, læs mere her.

SU

Kvartalet efter du er fyldt 18 år, kan du få SU, når du går på en ungdomsuddannelse og opfylder betingelserne. Du kan tidligst søge om SU én måned før, du er berettiget til at modtage ydelsen. Du skal søge om SU på www.su.dk, som er et selvbetjeningssystem. Du skal bruge en digital signatur eller NemID, som kan bestilles på siden.

Din SU bliver udbetalt til din NemKonto. SU er A-indkomst, og du skal betale skat af det. SU udbetales forud i månedlige rater. Alle kan få grundsatsen uafhængigt af forældrenes indkomst.

Du kan se gældende satser på www.su.dk.

Spørgsmål

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere om SU på hjemmesiden www.su.dk eller kontakte SU-vejleder Bente Lund-Laursen på telefon 8758 0450 (dagligt kl. 08.00-12.00) eller på e-mail SU@videndjurs.dk.

Offentlig transport

Ungdomskort

Med et Ungdomskort fra Midttrafik kan du rejse frit med bus, letbane og tog i det prisområde, du bor i, eller mellem din uddannelse og dit hjem. Du kan også spare penge på bus- og togrejser i resten af landet. Bestil dit Ungdomskort i god tid og senest 4 uger, før du skal bruge det.

Du kan læse mere om fordele, priser og bestilling på www.midttrafik.dk/ungdomskort.

Norddjurstrafik - Lokalkørsel

Bustransport for elever til ungdomsuddannelserne med lokalruterne er gratis, men ved brug af de regionale ruter skal der købes buskort på www.ungdomskort.dk. Spørgsmål vedr. ruternes drift kan stilles til Midttrafik, tlf. 8740 8200

Hent køreplan for lokalkørsel gældende fra 14. august 2023 til 28. juni 2024

Flextur Ung

Flextur Ung er ophørt per 26. juni 2023.

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensreglerne skal medvirke til, at uddannelsernes formål opnås, samt at bidrage til et godt undervisningsmiljø. Som studerende skal du følge disse studie- og ordensregler.

Ordensreglerne omfatter også din adfærd uden for skolen, i det omfang den har direkte indflydelse på undervisningsmiljøet, ordenen og samværet på skolen.

Aktiv deltagelse i undervisningen

Du har pligt til at deltage aktivt i undervisningen på skolen. Dette indebærer:

  • Du skal møde til og deltage i den undervisning, der kræver tilstedeværelse på skolen
  • Du skal aflevere dine opgaver til tiden, og de skal følge de krav, der er fastsat. Du skal desuden selv have produceret dem.
  • Du skal deltage i eksamener, terminsprøver, årsprøver og lignende
  • Du skal deltage i studieture, ekskursioner mv. Det gælder også ture med deltagerbetaling
  • Du skal deltage i andet fastlagt undervisning. Det gælder også selvstændigt arbejde og virtuel undervisning
  • Du skal deltage i vejledning

I hver lektion registreres fremmøde/fravær

Almindelig orden og adfærd på skolen
På skolen, og i forbindelse med skolerelaterede aktiviteter, gælder almindelige regler for god opførsel. Dette indebærer blandt andet:

  • at du møder til tiden, rydder op efter dig selv, ikke taler i mobiltelefon i timerne og lignende
  • at du udviser respekt og taler ordentligt til de øvrige studerende på skolen og overfor skolens ansatte, både mundtligt og skriftligt.
  • at du udviser respekt overfor de fysiske rammer på skolen
  • at du uden tøven eller diskussion efterkommer anvisninger fra skolens ansatte
  • at du følger den gældende IT-politik på skolen
  • at du skriver i Studie+, hvis du er syg
  • at du passer på de materialer, du låner. Det er f.eks. bøger, computere mv.
  • de almindelige regler og normer for god opførsel gælder på hele skolen, og det forventes, at du behandler dine medmennesker og omgivelser med respekt. Skolen accepterer ikke mobning, uønsket seksuel opmærksomhed eller anden form for diskrimination, herunder tilskyndelse eller påvirkning af elever til ekstreme eller fundamentalistiske holdninger og adfærd.
    Se ligeledes skolens Antimobbestrategi: https://videndjurs.dk/om-viden-djurs/politikker/antimobbestrategi

ExamCookie under eksamen og prøver
Eleverne er forpligtet til at bruge ExamCookie under eksamen og prøver. Derfor er det en forudsætning, at man har installeret et styresystem på sin PC, som kan anvende ExamCookie. Det er elevens eget ansvar at sørge for, at dette er opfyldt.

Røgfri skole
På HHX er der røgfri skoletid. Det gælder fra du møder ind, og indtil dit sidste undervisningsmodul slutter. Det betyder, at du hverken må ryge, dampe eller snuse i skoletiden, hverken på skolens arealer eller uden for skolens område.

Reglerne om røgfri skoletid gælder alle tobaksrelaterede produkter. Det vil sige alle produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler – herunder cigaretter, e-cigaretter, tyggetobak, snus, tobaksfri snus, opvarmet tobak og lignende. Det gælder også relaterede produkter som f.eks. e-cigaretter uden nikotin, idet der er en negativ effekt for alle disse produkter.

I forbindelse med visse arrangementer i forbindelse med uddannelsen gælder der særlige regler

  • Ved studieture, ekskursion og konferencer gælder røgfri skoletid i den programlagte undervisningstid.
  • Ved fredagscaféer er det tilladt at bruge tobak uden for skolens område efter sidste undervisningsmodul.
  • Ved dimission og afslutninger er det tilladt at bruge tobak uden for skolens område efter sidste undervisningsmodul.
  • Ved elevfester og andre særlige arrangementer kan der gives tilladelse til at bruge tobak uden for skolens matrikel.
  • På skolehjem/Campus er det tilladt at ryge på henviste områder efter skoletid

Retningslinjer ved virtuel undervisning
Ved al virtuel undervisning skal du, ligesom ved almindelig undervisning, rette dig efter lærerens anvisninger og skolens almindelige ordensregler. Derudover gælder følgende regler for virtuel undervisning.

  • Dit kamera skal være tændt under undervisningen, hvis læreren beder om det
  • Din mikrofon skal være slukket, når undervisningen går i gang
  • Det er ikke tilladt at optage, tage screenshots eller lignende i forbindelse med virtuel undervisning
  • Det er ikke tilladt at udelukke eller mute andre elever fra Teams-undervisningen, eller at give adgang til uvedkommende deltagere
  • Du skal være undervisningsparat og deltage aktivt under hele den virtuelle undervisning. Det betyder, at du skal være til stede i hele modulet. Du kan blive ført som fraværende, hvis din underviser vurderer, at du ikke er til stede. Hvis du kommer for sent til online-undervisningen, skal du gøre underviseren opmærksom på, at du er ankommet

Den enkelte lærer har mulighed for at afvige fra ovenstående regler, hvis det er nødvendigt for at gennemføre den virtuelle undervisning.

Overtrædelse af ovenstående retningslinjer og al øvrig misbrug af de virtuelle hjælpemidler kan føre til sanktioner.

Udbredelse af lyd og billeder
Det kun tilladt at lave lyd- og billedoptagelser af begivenheder på skolens område – eller ved skolemæssige aktiviteter uden for skolens område – til internt brug på skolen. Lyd- og billedoptagelser skal altid ske med samtykke fra de involverede jf. proceduren vedrørende samtykkeerklæring. Udspredelse af optagelserne på internettet eller andre steder kan kun ske efter tilladelse fra skolens ledelse.

Det er ikke tilladt at udsprede/dele lyd- og billedoptagelser, som kan krænke elever eller personale på Viden Djurs. Det kan være optagelser, der handler om private forhold eller andre omstæn­digheder, som den pågældende ikke ønsker at dele. Det gælder ikke mindst optagelser med et indhold, som kan krænke blufærdigheden eller andres personlige integritet.

Ordensregler ved fredagscaféer og fester
Skolens almindelige studie- og ordensregler gælder også ved fester og fredagscafeer.

  • Arrangementet foregår i kantinen eller på andet udpeget område
  • Rygning og indtagelse af alkohol skal ske i henhold til skolens rygepolitik og alkohol- og rusmiddelpolitik
  • Alkohol skal indtages ansvarligt
  • Du må ikke drikke andre steder, end de områder der er indrettet til formålet
  • Du må ikke rykke rundt på skolens møbler – gælder også møblerne i klasseværelserne
  • Ved fredagscafe er der tale om et lukket arrangement. Du må derfor ikke medbringe gæster udefra. Ved fester er der adgang for alle, der har købt en billet
  • Alle skal forlade skolen når fredagscaféen/festen lukker
  • Under hele fredagscaféen/festen skal der være 2 – 3 lærere til stede
  • Ved både fredagscafe og fester skal alle henstillinger fra skolens personale og/eller evt. vagtpersonale omgående efterleves
  • Festudvalget er ansvarligt for oprydning og rengøring efter fredagscaféer og fester

Ordensregler på studieture
På HHX i Grenaa og Rønde passer vi på os selv og hinanden, når vi rejser. Derfor skal alle studerende underskrive og overholde disse regler.

  • Alle henstillinger og beskeder fra lærerne skal efterkommes
  • Skolens almindelige studie- og ordensregler gælder også på turen
  • Du må kun indtage alkohol i begrænsede mængder, hvis der er givet tilladelse hertil af rektor. Andre rusmidler må ikke indtages (se alkohol- og rusmiddelpolitik)
  • Ingen studerende må færdes alene – ALLE har ansvar for, at alle hele tiden følges ad mindst to og to. Ingen må gå alene eller lade andre gå alene
  • Arrangementer eller aftaler, hvor der er mødepligt, skal overholdes. Det gælder også fastsatte komme-hjem tider til hotellet eller lignende
  • Du skal udvise almindelig god opførsel i alle situationer og alle steder
  • Hvis du lider af en sygdom, eller bruger medicin, skal du oplyse det til læreren før turen.
  • Du er selv ansvarlig for at sikre, at du kan rejse på almindelige forsikringsvilkår

Overtrædelse er reglerne vil altid medføre en sanktion.

Alkohol og rusmiddelpolitik
Det er ikke tilladt at drikke alkohol eller møde beruset op i skoletiden

  • Alle arrangementer på HHX i Grenaa og Rønde er som udgangspunkt alkoholfrie.
  • Alkoholiske drikke er dog tilladt ved særlige lejligheder, men kun hvis der foreligger en aftale med skolens rektor.
  • Ved fester, fredagscaféer og lignende kan du udover alkoholfrie drikke købe øl, vin, Cult Shaker, Sommersby, cider og lignende drikke. Stærk spiritus sælges ikke. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer. Ved særlige lejligheder som f.eks. klassearrangementer kan skolens rektor give dispensation for dette.
  • Der må under ingen omstændigheder indtages, opbevares eller distribueres euforiserende stoffer på skolens område. Det er forbudt at møde op på skolen påvirket af stoffer. Dette gælder ligeledes på ekskursioner, studieture, introture mv. Skolen forbeholder sig ret til at teste dig, hvis der er en begrundet mistanke om, at du er påvirket af euforiserende stoffer. Er du under 18 år involveres dine forældre/værge altid.

Konsekvens og indsigelse
Det er op til skolens ledelse at vurdere, hvilken konsekvens/sanktion der er passende i den konkrete situation. I særligt grove tilfælde eller i gentagelsestilfælde behøver skolen ikke udstede en advarsel, før den griber til mere omfattende sanktioner. I særlige tilfælde kan skolens ledelse beslutte, at du ikke må være til stede på skolen, mens din sag undersøges nærmere.

Oversigt over mulige konsekvenser/sanktioner

  • En eller flere samtaler
  • Mundtlig advarsel
  • Skriftlig advarsel. Er du under 18 år vil dine forældre/værge blive involveret
  • Udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter
  • Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil 10 dage på et skoleår (registreres som fravær)
  • Nægte en elev oprykning til næste klassetrin
  • Bortvisning (Udskrivning fra skolen)
  • Stop af SU (Statens Uddannelsesstøtte) eller børne- og ungeydelse
  • Involvering af forældre/værge, kommunen, politi og/eller andre offentlige instanser
  • Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår. Prøve i det eller de pågældende fag skal aflægges det følgende år, hvis skolen træffer beslutning om, at du på trods af en eller flere manglende prøver kan oprykkes til næste klassetrin.
  • Ved snyd ved skriftlige afleveringer og/eller til interne prøver, beslutter skolens ledelse, hvilken sanktion der skal gives. Ved gentagne tilfælde kan der ikke indstilles til eksamen.
  • Henvisning til at aflægge prøve i et eller flere fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende klassetrin.
  • Ved snyd til eksamen bortvises eleven fra eksamen, og der kan først aflægges prøve til næstkommende eksamenstermin
  • Ved længerevarende sygdom, kan skolen kræve, at du dokumenterer fravær med en lægeerklæring, som du selv skal betale
  • Erstatningskrav i forbindelse med ting eller personskade (evt. via forsikringsselskab)
  • Erstatningskrav ved manglende aflevering af skolens materialer, bøger, computere mv. Der opkræves altid nypris
  • Hjemsendelse for egen regning (f.eks. fra studieture og andre arrangementer), jf. ordensregler på studieture.
  • Krav om et behandlingsforløb (f.eks. Kommunernes Rusmiddelcentre), jf. alkohol- og rusmiddelpolitikken.

Iværksættelse af en sanktion kan gøres betinget af, at du gennemfører bestemte aktiviteter. Det kan f.eks. være mægling, forsoningsmøde, oprydning/rengøring mv.

Hvis du ønsker at klage over skolens afgørelser, skal du klage skriftligt og begrundet til skolens ledelse. En klage har ikke opsættende virkning. Proceduren er som følger:

  • Inden to uger efter at du har fået besked fra skolen, skal du aflevere din skriftlige klage til skolens leder
  • Skolens leder laver en udtalelse om sagen
  • Du har én uge til at kommentere udtalelsen skriftligt
  • Er klagen af principiel betydning for din uddannelse, kan skolens leder sende din klage, skolens egen udtalelse og din skriftlige kommentar til Børne- og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet kommer herefter med en afgørelse i sagen.

Forsikringsforhold

Som studerende ved HHX i Grenaa eller Rønde er du dækket af skolens arbejdsskadedækning, hvis der opstår en skade i forbindelse med ”undervisning under arbejdspladslignende forhold”. Det vil sige, når du arbejder eller modtager undervisning på et af skolens værksteder eller laboratorier. Hvis skaden opstår på grund af uhensigtsmæssig adfærd eller ved forkert brug af maskiner eller værktøj, dækker skolens forsikring ikke. I sådanne tilfælde er det din egen forsikring, der skal dække skaden.

På studieture til udlandet tegner skolen en rejseforsikring for alle deltagere på turen.

I alle andre undervisnings-, transport-, udflugts- og pausesituationer, ved tyveri mv. er du ikke dækket af skolens forsikring, men af din egen forsikring. Skolen opfordrer dig til at have en gyldig indbo-, rejse-, ansvars- og ulykkesforsikring.

Egenbetaling/deltagerbetaling

Undervisningen på HHX er gratis. Du må dog forvente en mindre egenbetaling til f.eks. transport og forplejning i forbindelse med studieture, ekskursioner og lignende. Studierejser har maksimalt en egenbetaling på 8.000 kr.

Hvis du ikke deltager i studierejser, skal du modtage anden undervisning.

Åbent hus

Hvis du gerne vil høre mere om mulighederne på HHX kan du besøge os til Åbent Hus. Her kan du se vores faciliteter, snakke med elever og undervisere og mærke studiemiljøet på skolen.

HHX Grenaa

  • Torsdag d. 14. november 2024, 15:00-18:00
  • Lørdag d. 25. januar 2025, 10:00-14:00

HHX Rønde

  • Onsdag d. 15. januar 2025, 16:30-18:00

Læs mere om Åbent Hus her

Uddannelsesmesser

Du kan møde HHX på flere uddannelsesmesser. Her kan du høre mere om vores forskellige uddannelser og blive klogere på dine karrieremuligheder.

Læs mere om uddannelsesmesser her

Kom i brobygning

Som elev i folkeskolen har du mulighed for at komme i brobygning på HHX. Her får du indblik i hverdagen og undervisningen på den enkelte uddannelse, og du prøver kræfter med det praktiske arbejde på uddannelsen.

  • 8. klasse: uge 9, 10 og 11
  • 9. klasse: uge 43 og 44
  • 10. klasse: uge 45 og 47

Læs mere om vores brobygningsforløb her

Kom på virtuel rundvisning

HHX Grenaa

Studievejledere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med information om uddannelsen og kommende arrangementer

Uddannelsen

Studielivet

Eleven i fokus

Praktisk info

Vi hjælper dig

På HHX Grenaa får du kendskab til erhvervslivets mange muligheder. Her kan du fordybe dig i områder som økonomi, globale forhold, jura, sprog og marketing. HHX Grenaa er en stærk gymnasial uddannelse, der åbner dine døre til mange forskellige videregående uddannelser og jobmuligheder i fremtiden.

For mig, betød det rigtig meget at kunne spille fodbold som en del af min uddannelse. Jeg synes det er fedt, at det er om morgenen, fordi man sparker dagen i gang med noget, som man elsker.

- Alberte, nuværende elev på Brazil og HHX i Grenaa

Følg HHX Grenaa På Instagram