Game College: Studentereksamen med spil i fokus
Vil du gøre spil til din levevej, kan du tage de første skridt på Game College. Her kan du tage en studentereksamen på VID Gymnasier samtidig med, at du fordyber dig i de mange facetter af gaming, spiludvikling og design, og du bliver du en del af et inspirerende studiemiljø, hvor alle brænder for det de laver.
Det er ikke for sjov, at Grenaa af flere kaldes Danmarks uofficielle spilhovedstad, for her finder man ”The Game Mile” - en strækning med flere uddannelser og aktører indenfor spilverdenen, der sammen gør Grenaa til en af de førende byer på området.
Indenfor gåafstand ligger 3D College, Erhvervsakademi Dania og Game Hub Denmark som perler på en snor, og midt imellem dem alle ligger Game College, hvor du oveni en studentereksamen fra VID Gymnasier kan uddanne dig indenfor udvikling og design af computerspil eller få gaming på skoleskemaet.
Anders Larsen går i 3x på HTX på studieretningen GameIT. Han er 20 år, og da valget om uddannelse skulle tages, fandt han på Game College den perfekte kombination mellem fagligt gymnasialt indhold og passionen for computerspil. For her er spil involveret i næsten alt.
- Jeg har valgt at gå på Game College, fordi undervisningen er meget mere spilfokuseret end på nogen andre uddannelser. Spil bliver involveret i alle almindelige fag som dansk eller samfundsfag, så vi kan næsten altid relatere undervisningen til vores interesse, fortæller Anders Larsen.
Lær at udvikle spil fra bunden
På GameIT har Anders studieretningsfagene Kommunikation og IT A og Programmering B, som danner en rød tråd gennem hele uddannelsen, og hvor han for alvor har kunnet dykket ned i spiludviklingens verden. Her lærer man både alt det tekniske og praktiske, samtidig med at man får de teoretiske værktøjer indenfor kommunikation, fortælleteknik og brugerforståelse.
På andet år bliver elevernes fantasi for alvor testet, når de lærer at udvikle gådespil og Escape Rooms, hvor det virtuelle og virkeligheden kan spille sammen, og brugeroplevelsen er i centrum. Eleverne udvikler gådespillene fra en tidlig og simpel papirversion, til at lave gennemførte fysiske Escape Rooms og online gådespil.
- Vi havde frihed og meget løse rammer, for opgaven handlede mest om at lave noget underholdende, fortæller Anders Larsen, der sammen med sin gruppe lave et Escape Room med titlen Bomblioteket, hvor man skulle regne koden ud til en bombe, før den sprang.
- Vi lavede en masse måder, som man kunne interagere med rummet på, for at finde løsningen. Bomben som bippede var helt central, da den skulle stresse brugeren, fortæller han.
I udviklingen af projekter på Game College spiller gruppearbejdet en stor rolle. Udover at eleverne lærer at samarbejde, så er det også her, at gode idéer bliver fantastiske, når fem fantasifulde hjerner slår sig sammen.
- Vi arbejder ofte i grupper her på Game College, og det giver god mening når man arbejder med projekter. Vi inspirerer hinanden, og det kommer der meget kreativitet ud af.
Studieretninger på Game College
- GameART (HTX) Kommunikation og IT A og Design B
- GameIT (HTX) Kommunikation og IT A og Programmering B
Læs mere om Game College HER
Bo på Campus Djursland
- Du har mulighed for at bo på Campus Djursland i løbet af din uddannelse på et tomandsværelse med fuld forplejning
- Ydesvej 4, 8500 Grenaa
- Pris: 4.050 kr. om måneden
Sociale aktiviteter
I løbet af skoleåret bliver der afholdt mange arrangementer, hvor eleverne kan mødes udenfor skoletiden, både online og i virkeligheden. Udover at klasserne dyster bl.a. i League of Legends og andre computerspil, er der også aktiviteter som brætspilsaftener, fredagscaféer og temafester.