VID GYMNASIER

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen.
Handelsgymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde Teknisk gymnasium Grenaa Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) TIl dig der er under 25 (GF2) Til dig der er +25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi sætter fokus på din udvikling og gør dig klar til at fortsætte på en ungdomsuddannelse.
10KCD, Grenaa EUD10, Kalø

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College Danish Horse College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelsen AMU kurser Akademiuddannelse

Efter- og videreuddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi AMU-kursuspakker, der udvikler og styrker dine kompetencer som medarbejder
Efteruddannelse

Søg på videndjurs.dk

Campus Djursland

På Ydesvej 4 i Grenaa finder du både vores skolehjem for elever på en erhvervsuddannelse samt vores samarbejdspartner Campus Djursland, hvor du har mulighed for at bo som elev på en gymnasial uddannelse.

Hjemmet ligger midt i naturskønne omgivelser tæt på Viden Djurs' forskellige uddannelser. Derudover ligger det lige ved siden af Grenaa Idrætscenter, hvor der er rig mulighed for fitness, svømning, fodbold og lignende aktiviteter. Fra skolehjemmet er der kort afstand til lokale indkøbsmuligheder, butikker og restauranter samt ca. 1,5 km til stationen i Grenaa.

Den lokale natur indbyder til mange forskellige aktiviteter. Lige ved skolehjemmet ligger plantagen, som er fyldt med gode gå-, løbe- og mountainbike ruter. Derudover ligger Grenaa Strand omkring 2 km derfra.

 

Sociale aktiviteter

De sociale aktiviteter på skolehjemmet er i høj grad elevstyrede. Der er dog også enkelte faste aktiviteter, der bliver arrangeret af de ansatte på skolehjemmet. Det kan f.eks. være fredagsbar, sommerfest, julefrokost og hygge-onsdag.

Du kan også opleve alt fra fælles svømmehalsture og fodboldturneringer til LAN og brætspils- og film aftner. Generelt er der gode muligheder for sociale aktiviteter på skolehjemmet.

Økonomi - på en erhvervsuddannelse

På skolehjem

Grundforløb og skolebaseret hovedforløb

Hvis du går på en erhvervsuddannelse (grundforløb1, grundforløb2 og EUX), kan du bo på skolehjem, hvis din samlede rejsetid fra hjemmet til skolen er mere end 75 minutter med offentlige transportmidler.

Tjek f.eks. din afstand fra hjem til skole via rejseplanen.dk.

På skolehjemmet bor du på to-mandsværelser med fuld kost og logi på alle hverdage.

Hvis du er under 18 år, kan du bo gratis på skolehjem, mens prisen er 565 kr. pr. uge., hvis du er over 18 år.

Hovedforløb

Elever med dansk uddannelsesaftale bor uden beregning, hvis man er skolehjemsberettiget, da AUB dækker egen betaling. Er du under oplæring i udlandet (PIU-aftale)  skal du betale for skolehjem, men skal selv søge refusion fra AUB.

 

På Campus Djursland

Hvis du har mindre end 75 minutter med offentlig transport til skole, er du ikke berettiget til at bo på skolehjem. I stedet kan du købe en pakke med kost og logi ved Campus Djursland, der også holder til på Ydesvej 4. 

Pris:

Skoleåret 2022/23 – 3.950 kr. pr. måned

Skoleåret 2023/24 – 4.030 kr. pr. måned

Kontakt Vibeke Lægaard på 30 22 10 08 for yderligere information.

Økonomi - på en gymnasial uddannelse

Vælger du en gymnasial uddannelse ved Viden Djurs, kan du købe en pakke med kost og logi ved vores samarbejdspartner Campus Djursland, som også holder til på Ydesvej 4 i Grenaa.

Her bor du på to-mandsværelser med fuldt forbrug og får fire måltider om dagen. Derudover er der forskellige sociale aktiviteter som brætspilsaftener, fredagscafeer og temafester. 

Pris:

Skoleåret 2022/23 – 3.950 kr. pr. måned

Skoleåret 2023/24 – 4.030 kr. pr. måned

Hvem bor på Ydesvej 4?

Ydesvej i Grenaa er hjemsted for både vores skolehjem og vores samarbejdspartner Campus Djursland.

Her bor du dør om dør med elever fra forskellige uddannelser. Det er dog kun elever på en erhvervsuddannelse, der kan bo under skolehjemsordningen, mens gymnasieelever bor på det private kollegium.

Har du valgt at kombinere din uddannelse med enten Game College, 3D College, Brazil Football College eller Danish Horse College vil du typisk kunne få et værelse på enten skolehjem eller hos Campus Djursland.

Er du i tvivl, kan du altid kontakte os for at høre, hvilken kategori du falder indenfor.

Vi hjælper dig på rette vej

Vores skolehjemsleder Vibeke er altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om dine muligheder på skolehjemmet på Ydesvej.

Kontakt vores skolehjemsleder

Følg os På Instagram