VID GYMNASIER & HF

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen. Fra sommeren 2024 udbyder vi tilmed HF-enkeltfag.
HHX Grenaa HHX Rønde HTX Grenaa HF-enkeltfag - Grenaa, Hornslet Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer.
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) Til dig der er under 25 (GF2) Til dig der er over 25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi udbyder både almen 10. klasse og den erhvervsrettede EUD10.
10KCD og EUD10

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelser Elevonline AMU kurser Akademiuddannelser

VUC og Efteruddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi en bred vifte af voksen- og efteruddannelse, der udvikler og styrker dine kompetencer.
VUC (HF-enkeltfag, AVU, FVU, OBU) Efteruddannelse (AMU)

Om Viden Djurs

Viden Djurs er din dør til en verden af muligheder. Her kan du tage den uddannelse, du drømmer om.

Læreplads

Vi finder det rette match mellem elev og virksomhed - vores vejledere hjælper dig på vej med gode råd og sparring hele vejen.

Mød os

Få vejledning til at træffe det rigtig valg af ungdomsuddannelse. Mød os til messer, åbent hus og brobygning.

Kontakt

Se vores kontaktoplysninger og få et overblik over vores mange forskellige adresser på Djursland.

Skolehjem/Campus

Bo på vores skolehjem under din uddannelse. Her deler du hverdagen med andre elever fra Viden Djurs.

Personale

Find alle vores medarbejdere lige her. De er sorteret efter afdelinger, så du får det bedste overblik.

Nyheder

Se alle vores seneste nyheder lige her, og bliv opdateret på vores mange spændende projekter og opgaver

Elevfortællinger

Hvem er bedst til at fortælle om livet på Viden Djurs? Det er selvfølgelig eleverne selv.

Job på Viden Djurs

Vil du være en del af Viden Djurs? Se vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning.

Kvalitet

Hos Viden Djurs arbejder vi målrettet for at sikre et højt uddannelsesniveau på alle skolens uddannelser.

Brochurereol

Få overblik over alle brochurerne ved Viden Djurs. I brochurerne finder du information om vores uddannelser og kurser.

Oplæsning af tekst

er du syns- eller læsebesværet? Find en vejledning til oplæsning af tekst her.

Søg på videndjurs.dk

Tømreruddannelse starter til januar

Fra januar vil der officielt være en tømreruddannelse i Grenaa, når Grundforløb 2 på Træfagenes Byggeuddannelse på VID Erhvervsuddannelser starter op med et hold spirende tømrere. Selvom der er optagelse helt frem til skolestart, er der allerede godt med elever meldt til.

Sæbekassebilerne står til skue på parkeringspladsen ved McDonald’s med det gamle kornlager på Århusvej i baggrunden, og markerer slutningen på elevernes første store projekt på VID Erhvervsuddannelser. De er i gang med deres første grundforløb og står foran at skulle vælge uddannelse.
16. januar er der skolestart på grundforløb 2 (GF2) på VID Erhvervsuddannelser, og som noget nyt vil en del af eleverne starte deres uddannelse i træværkstedet. Tre af dem er 16-årige Emil Nielsen, Anton Hansen og Asbjørn Josiassen, som alle går med en drøm om at blive tømrer.
Kommer man direkte fra 9. eller 10. klasse, starter man sin erhvervsuddannelse på Grundforløb 1 (GF1), som er opdelt i forskellige fagretninger. De kommende tømrerlærlinge har gået på Teknologi, Byggeri og Auto, hvor de har prøvet kræfter med forskellige fag og områder indenfor håndværksfagene. Her vil eleverne typisk finde den retning, der passer dem bedst inden de vælger GF2.

Er det to år siden, at du har færdiggjort folkeskolen, kan du starte direkte på GF2, og er du fyldt 25 år, kan du tage en erhvervsuddannelse som et særligt tilrettelagt forløb, der kaldes erhvervsuddannelse for voksne (EUV).

Grundforløb 1 giver afklaring om fremtiden
I arbejdet med sæbekassebilerne har eleverne bygget dem op fra bunden og prøvet kræfter med mange forskellige materialer og værktøjer, ligesom de selv har lavet tegningerne og målene. På den måde bliver eleverne klædt på til at træffe valget om deres uddannelse, og for Anton og Asbjørn stod valget mellem to fag.

- Jeg har brugt GF1 på at blive afklaret, om jeg skal være smed eller tømrer. Jeg var ikke sikker, før jeg startede her, men det er jeg blevet. Jeg kan godt lide tanken om at komme ud og lave mange forskellige ting. Jeg har været i praktik som tømrer, og der er jeg altid kommet ud til noget nyt, fortæller Anton.

Fra venstre: Asbjørn Josiassen, Anton Hansen og Emil Nielsen går alle med en drøm om at blive tømrer, og med opstarten af Grundforløb 2 på VID Erhvervsuddannelser, kan de starte deres uddannelse i Grenaa.

Hos Asbjørn er interessen for det praktiske arbejde kommet hjemmefra i forbindelse med en renovering af hjemmet, hvor han kunne være behjælpelig.

- Min interesse startede, fordi vi har været i gang med at lave en ny overetage derhjemme. Der lavede jeg nogle små opgaver, og det synes jeg var skideskægt.

Ligesom Anton stod valget også mellem smed eller tømrer, men det viste sig at være et nemt valg for Asbjørn: Jeg er ikke så god til at svejse, siger han med et grin.

En uddannelse med muligheder
At det nu er muligt at tage en del af sin tømreruddannelse i Grenaa, skyldes et samarbejde mellem skolerne Viden Djurs og Tradium i Randers, som har den fulde tømreruddannelse og udlægger GF2 til VID Erhvervsuddannelser, en del af Viden Djurs.

- Vi er meget glade for at kunne starte et hold op, som vi havde håbet på. Vi styrker vores udbud med en uddannelse, som der er stor søgning til på Djursland, og det er kun positivt at vi nu kan få flere til at tage en erhvervsuddannelse her i Grenaa, siger Rikke Aavad, uddannelseschef ved VID Erhvervsuddannelser og 10. klasse.

Efter grundforløbet skal eleven i lære i en virksomhed og tage resten af uddannelsen på en hovedforløbsskole. Selvom eleverne forlader Djursland for en stund, er der rig mulighed for at finde en læreplads hos en tømrervirksomhed på Djursland. Ifølge Rikke Aavad er det en del af forklaringen bag den store søgning:

- Det er en branche med gode jobmuligheder for de unge, og som med så mange andre erhvervsuddannelser, ser vores elever de mange muligheder de har bagefter. En tømreruddannelse giver bl.a. mulighed for at videreuddanne sig til bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt, så man kan sagtens tænke på sin fremtid som en karriere, siger hun.

En af de elever, der allerede nu kan se de langsigtede perspektiver i en tømreruddannelse, er Emil Nielsen. Han er flyttet til fra Frederikshavn for at kombinere sin uddannelse med Brazil Football College, og spekulerer allerede over, hvordan han i fremtiden kan videreuddanne sig.

- Jeg har altid drømt om at være tømrer og have mit eget tømrerfirma, og så går jeg og leger med tanken om måske at læse videre til arkitekt bagefter. Jeg kan godt lide når der er nogle teknisk svære ting, og man skal tænke over, hvordan man skal løse problemerne, fortæller Emil.


Fakta:
- Skolestart på GF2 ved VID Erhvervsuddannelser d. 16. januar.

- Hvis det er mere end to år siden, at du har afsluttet folkeskolen, kan du starte din erhvervsuddannelse direkte på grundforløb 2.

- Er du fyldt 25 år, kan du tage en erhvervsuddannelse som et særligt tilrettelagt forløb, der kaldes erhvervsuddannelse for voksne (EUV).

Andre nyheder

Åbent Hus Kalø 2025

17.01.2024

Kom til Åbent Hus på Kalø

Kribler det i dine fingre for at få jord under neglene? Og drømmer du om at arbejde med økologisk landbrug og fødevareproduktion? Kom til Åbent Hus på Kalø Økologisk Landbrugsskole og bliv klogere på dine muligheder for en unik landbrugsuddannelse.

Læs mere
Første undervisningsdag i projekt "Sammen om naturfag"

27.11.2024

Projekt "Sammen om naturfag" skudt i gang

“Det vi kender, passer vi på!” Sådan lyder en af de pædagogiske grundtanker i projektet Sammen om naturfag, som i dag har første fælles undervisningsdag for nysgerrige 6. klasses elever fra henholdsvis Rosmus Skole og Molsskolen.

Læs mere
Bæredygtighedsugen på Viden Djurs

19.11.2024

Bæredygtighedsugen på Viden Djurs

Både elever, Handel Grenaa, iværksættere fra Business Djursland og borgmesteren i Norddjurs Kommune har været aktivt involveret i bæredygtigheds- og innovationsugen på Viden Djurs.

Læs mere
HTX-elever får frit spil med malerpenslerne i Munkholm Zoo

10.10.2024

HTX maler Street Art i Munkholm Zoo

I et samarbejde mellem HTX i Grenaa og Munkholm Zoo har HTX-elever fået muligheden for at gå amok dekorere overflader med dyremotiver i faget billedkunst.

Læs mere