VID GYMNASIER & HF

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen. Fra sommeren 2024 udbyder vi tilmed HF-enkeltfag.
Handelsgymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde Teknisk gymnasium Grenaa HF-enkeltfag - Grenaa, Hornslet Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer.
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) Til dig der er under 25 (GF2) Til dig der er over 25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi udbyder både almen 10. klasse og den erhvervsrettede EUD10.
10KCD og EUD10

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelsen Elevonline AMU kurser Akademiuddannelse

VUC og Efteruddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi en bred vifte af voksen- og efteruddannelse, der udvikler og styrker dine kompetencer.
VUC (HF-enkeltfag, AVU, FVU, OBU) Efteruddannelse (AMU)

Søg på videndjurs.dk

Erhvervsuddannelse til virkeligheden

Med en erhvervsuddannelse fra Viden Djurs bliver du rustet til at møde virkeligheden på arbejdsmarkedet, hvor man står stærkt som faglært og hvor praktiske evner er i meget høj kurs. På VID Erhvervsuddannelser bliver du en del af et studiemiljø, hvor fællesskabet er stærkt og underviserne hjælper dig med at realisere dine drømme. 

- Det fedeste ved at gå på VID Erhvervsuddannelser er helt klart fællesskabet. I starten af skoleåret brugte vi to uger på at blive rystet sammen. Det styrkede virkeligt fællesskabet på tværs af alle uddannelserne, og jeg fik mange nye relationer på rigtig kort tid, fortæller Tor, som startede på grundforløb 1 tilbage i august. Han er siden fortsat på grundforløb 2 som Gastronom.

Når man starter på en ny uddannelse, er der mange ting at forholde sig til, og derfor starter uddannelsen med noget af det mest basale, nemlig at lære hinanden at kende. Mens vejret er varmt, og relationerne stadig er friske bliver eleverne kastet ud i forskellige discipliner og samarbejdsøvelser, hvor det mere handler om at have det sjovt end at vinde.

Om det er kanorace i Grenåen, speedbåd på havet, paddleboarding langs kysten eller udfordringer på lejrturen til Glatved Strand, giver det et fælles grundlag for resten af tiden på skolen, med afklaring af hvilken uddannelse og jobområde du vil vælge.

 

 

 

Tor Falkenberg Milvertz drømmer om at blive kok, og en dag at have sin egen restaurant. Udover han synes det er sjovt at arbejde i køkkenet, har det fedeste ved at starte på GF1 været fællesskabet.

Start uanset alder

Kommer du ligesom Tor direkte fra 9. eller 10. klasse starter du på grundforløb 1, hvor du over 20 uger bliver introduceret til forskellige grene af den fagretning, som du har valgt. Det giver dig et stærkt fundament til at vælge den rigtige uddannelse, som passer netop til dine interesser.

På grundforløb 2, der også tager 20 uger, er undervisningen mere specialiseret efter den valgte erhvervsuddannelse, og målet er, at man som elev får forudsætningerne og kompetencerne til at fortsætte på hovedforløbet. Inden afslutningen af grundforløb 2 skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed, hvor resten af din uddannelse skal være i oplæring, kun afbrudt af kortere skoleophold.

Er det mere end to år siden, at du afsluttede grundskolen, starter du direkte på grundforløb 2, og er du over 25 år (EUV), bliver der lavet et specielt uddannelsesforløb, som passer til dine kompetencer og erfaring.

En hverdag med praktisk arbejde

Når hverdagen melder sin ankomst og det er tid til rigtig skolegang, oplever mange af eleverne, at det ikke føles som skolegang, når man arbejder med noget man interesserer sig for. En af dem er Liva, som er startet på fagretningen Teknologi, Byggeri og Auto.

- Det fedeste ved at starte på grundforløb 1 er, man laver så mange forskellige ting. Vi har både almindelig skolegang, men arbejder også meget kreativt i værkstedet. Jeg synes, at det er fedt at komme ud og bruge mine hænder i stedet for at sidde ned hele tiden, siger hun.

- Min drøm er at blive automekaniker og i fremtiden kunne jeg godt tænke mig at blive paramediciner. Noget af det fede ved at tage en erhvervsuddannelse er, at man slet ikke behøver at blive i det samme fag hele din levetid. Du kan sagtens videreuddanne dig til noget andet, hvis det er det du vil, fortæller Liva.

 

Fagretninger på grundforløb 1

Teknologi, byggeri og transport

- Teknologi, byggeri og auto

- Håndværker med hue (EUX)

- Computer, grafik og 3D

- Computer, IT og Web

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

- Landbrug, maskiner og økologi

- Oplevelser, gastronomi og fødevarer

- Gastronomi med hue (EUX)

Kontor, handel og forretningsservice

- EUX Business

- EUD Business