VID GYMNASIER & HF

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen. Fra sommeren 2024 udbyder vi tilmed HF-enkeltfag.
Handelsgymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde Teknisk gymnasium Grenaa HF-enkeltfag - Grenaa, Hornslet Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer.
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) Til dig der er under 25 (GF2) Til dig der er over 25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi udbyder både almen 10. klasse og den erhvervsrettede EUD10.
10KCD og EUD10

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelsen Elevonline AMU kurser Akademiuddannelse

VUC og Efteruddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi en bred vifte af voksen- og efteruddannelse, der udvikler og styrker dine kompetencer.
VUC (HF-enkeltfag, AVU, FVU, OBU) Efteruddannelse (AMU)

Søg på videndjurs.dk

Politisk besøg på Viden Djurs åbner op for dialog om erhvervsuddannelsernes fremtid

På Viden Djurs har vi haft besøg af erhvervsuddannelsesordfører Thomas Skriver Jensen (A) og borgmesterkandidat i Norddjurs Kommune, Allan Gjersbøl Jørgensen (A). Her stod lærere og elever klar til at fortælle om livet på en erhvervsuddannelse, om alt fra succeser til hvilke problemstillinger de møder i hverdagen, og for at vise hvordan Viden Djurs uddanner faglærte til fremtiden.

I tømrerværkstedet på VID Erhvervsuddannelser står otte legehuse på rad og række og venter på de sidste detaljer, inden de skal afleveres som elevernes afsluttende grundforløbsprojekt før sommerferien. Skolens 19 tømrerelever har arbejdet i grupper på legehusene, som i dagens anledning får en ekstra inspektion.

Thomas Skriver Jensen, erhvervsuddannelsesordfører i Socialdemokratiet, er sammen med borgmesterkandidat i Norddjurs Kommune, Allan Gjersbøl Jørgensen (A) på besøg for at blive klogere på, hvordan man hos Viden Djurs uddanner faglærte, og hvilke udfordringer der er for en erhvervsskole på Djursland. Med sig havde de tidligere borgmester Jan Petersen.

Med besøget åbnes der op for en dialog mellem erhvervsskoler og de politiske beslutningstagere i en tid, hvor der er færre, som starter på en erhvervsuddannelse, og der samtidig er udsigt til et større behov for faglært arbejdskraft i fremtiden.

Der skal investeres i erhvervsuddannelserne
- Vi er nødt til både at mindske frafaldet og øge søgningen på landets erhvervsuddannelser, siger Thomas Skriver Jensen, der selv er uddannet industritekniker fra Syddansk Erhvervsskole på Fyn.

Det skal ifølge ham ske gennem investeringer på uddannelserne for at højne kvaliteten og rammerne, men derudover skal der ifølge Thomas Skriver Jensen gøres et stort stykke arbejde i vejledningen af forældre og elever ude på folkeskolerne, så det bliver interessant at tage en erhvervsuddannelse.

På Viden Djurs har man i år fået bevilget midler fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje for grøn omstilling til køb af udstyr og kompetenceudvikling. Det har bl.a. resulteret i indkøb af en moderne CNC kantpresser til smedeværkstedet, en solcelledrevet markrobot til landbrugsuddannelserne og en elbil til autoværkstedet.

- Det er vigtigt, at vores elever kan forstå den nye teknologi, som de bliver mødt med ude på fremtidens arbejdsmarked. Vi skal selvfølgelig undervise eleverne i de grundlæggende ting her på smedeværkstedet, men samtidig sikre, at de får en forståelse for de nye teknologier, fortæller Jakob Kjærgaard, som er underviser for smedene på VID Erhvervsuddannelser.

 

 

Milo Beltoft Carlsen er 3D-elev i Aarhus-virksomheden Says Who, som designer møbler. Udover at 3D-visualisere er han også med inde over selve designprocesserne på sin læreplads.

Erhvervsuddannelser er meget mere end værkstedsfag
Efter en rundvisning på VID Erhvervsuddannelser på Århusvej i Grenaa gik turen til medieuddannelserne på Ydesvej og campusmiljøet, hvor uddannelsesleder Alex Townley Porsborg tog imod gæsterne.

Ved de kraftfulde computere sidder elever, der er tilbage på skolebænken fra deres læreplads på hovedforløbet. Her får de tid til at fordybe sig i projekter, som ofte relaterer sig til deres arbejdsplads. På uddannelserne beskæftiger eleverne sig bl.a. med programmering, webudvikling, 3D-animering og visualisering, og tiltrækker elever fra hele landet. 

Disse uddannelser repræsenterer et af nicheområderne indenfor erhvervsuddannelser, som ikke normalt får så meget opmærksomhed, og netop det, er noget som Thomas Skriver Jensen tager med fra sit besøg på Viden Djurs.

- Det vigtigste jeg tager med herfra i dag er, hvor bredt erhvervsuddannelsesområdet er, og hvor dårlige vi er til at tale om de mange muligheder der er, selvom uddannelserne er enormt vigtigt for at vores samfund kan hænge sammen.