VID GYMNASIER

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen.
Handelsgymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde Teknisk gymnasium Grenaa Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer.
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) Til dig der er under 25 (GF2) Til dig der er +25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi udbyder både almen 10. klasse og den erhvervsrettede EUD10.
10KCD og EUD10

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelsen AMU kurser Akademiuddannelse

Efter- og videreuddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi AMU-kursuspakker, der udvikler og styrker dine kompetencer som medarbejder.
Efteruddannelse

Søg på videndjurs.dk

Produktionsleder

Vil du gerne være en attraktiv kandidat til lederstillinger i landbruget? Så er uddannelsen til produktionsleder det rette valg for dig. Her udbygger du din viden om landbruget og bliver i stand til at analysere produktionen fra et ledelsesmæssigt, teknisk og økonomisk perspektiv.

Uddannelsen til produktionsleder

Med uddannelsen til produktionsleder får du større økonomisk indsigt i landbrugsproduktionen, og du får redskaberne til at kunne analysere og vurdere behovet for ændringer i den daglige produktion. På den måde er du med til at sikre, at produktionen forløber effektivt og optimalt.

At være en god produktionsleder handler i høj grad om kunne forstå mennesker og deres adfærd. På uddannelsen til produktionsleder bliver du derfor undervist i motivationen, udviklingen, oplæringen og forståelsen af medarbejderne. Du får indblik i kommunikation og arbejdstilrettelæggelse, og du får stærke kompetencer inden for ledelse og samarbejde.

Uddannelsen til produktionsleder bygger oven på din faglighed som landmand. Her bliver du uddannet til at kunne fungere som leder i landbruget. Du står i spidsen for produktionen og holder overblikket over de økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer.

Adgangskrav og tilmelding

For at blive optaget på uddannelsen til produktionsleder, skal du have gennemført trin 2 på landbrugsuddannelsen:

  • Landmand, husdyr
  • Landmand, planter
  • Jordbrugsmaskinfører

Kontakt studievejleder Annette Esbjerg Jensen på 87580408 / aeje@videndjurs.dk hvis du er interesseret i at starte på uddannelsen til Produktionsleder.

Mål for uddannelsen

Uddannelsen sigter mod at give dig den nødvendige ledelsesmæssige og økonomiske indsigt i en landbrugsproduktion. Som uddannet produktionsleder kan du:

  • tilrettelægge og gennemføre produktionen på baggrund af biologisk, produktionsteknisk, lovgivningsmæssig og produktionsøkonomisk indsigt
  • analysere og vurdere en landbrugsproduktion og på baggrund af ovenstående
  • gennemføre ændringer i den daglige produktion
  • tage ansvar for at lede, udvikle og motivere personalet på et landbrug
  • tage ansvar for at oplære unge i deres uddannelsesforløb

Undervisningen

På Kalø Økologisk Landbrugsskole gennemføres undervisningen med stort fokus på de økologiske sammenhænge. Det betyder, at vi lægger vægt på de økologiske helhedsbetragtninger. Samtidig prioriterer vi, at du som elev har mulighed for at fordybe dig i dit speciale.

Undervisningsområder

Produktionsstyring (50%):

  • Biologiske forholds betydning for optimering af produktionen
  • Produktions- og økonomibudgetter samt styringssystemer
  • Anvendelse af styringsredskaber til arbejdstidsplanlægning og logistik

Økonomi (20%):

  • Analyse af de enkelte driftsgrenes indflydelse på den samlede økonomi
  • Budgetlægning og vurdering af budgetforudsætninger
  • Driftsregnskab og analyse

Praktisk ledelse (30%):

  • Daglig ledelse af medarbejdere og elever
  • Instruktion, coaching, motivation og udvikling af medarbejdere
  • Psykologiske emner af betydning for varetagelse af ledelsesopgaver og personlighedsudvikling samt af betydning for samarbejde og konfliktløsning

Eksamen

Som afslutning på uddannelsen, skal du bestå en eksamen. Denne tager udgangspunkt i en case om en landbrugsvirksomhed. Projektet er en analyse af virksomheden, som skal indeholde forslag til optimeringspunkter af produktionen.

Du skal forsvare projektet mundtligt, og du får en karakter for hver af de tre fagområder.

Økonomi

Uddannelsen til produktionsleder er SU-berettiget.

Du har mulighed for at bo på skolen under uddannelsen. Prisen for kost og værelse er 650 kr. pr. uge.

Fremtidsmuligheder

Med uddannelsen som produktionsleder kan du tage ansvaret for den daglige drift og ledelse af produktionen på en landbrugsbedrift i Danmark eller i udlandet. Uddannelsen åbner dine døre til mange forskellige jobs i følgeerhvervene og støttesektoren.

Uddannelsen som produktionsleder er første trin ud af to mulige på landbrugets lederuddannelse. Du har efterfølgende mulighed for at videreuddanne dig til agrarøkonom, som er det andet og sidste trin.

Vi er klar til at hjælpe dig

Sidder du med spørgsmål til uddannelsen og dine muligheder? Vores studievejledere er altid klar på at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig både før og under din uddannelse.

Du har også mulighed for at booke en rundvisning på skolen, hvor vores studievejleder viser dig rundt og fortæller mere om livet på skolen.

Kontakt vores studievejleder

Nyttig viden

Om skolen

Kalø Økologisk Landbrugsskole har omkring 80-100 elever og 20 ansatte, der alle brænder for økologisk landbrug. Det gør os til den største økologiske landbrugsskole i Danmark.

Som den eneste landbrugsskole i landet har vi internationale klasser og undervisning på engelsk.

På Kalø Økologisk Landbrugsskole tilbyder vi dig en økologisk og bæredygtig uddannelse, der tager udgangspunkt i den verden, vi står overfor netop nu, og den verden vi kommer til at stå overfor i fremtiden. I en tid med klimaforandringer, fokus på den globale fødevareproduktion, miljøhensyn og en politisk dagsorden, er det vigtigt med en uddannelse, som varetager netop dette.

Kalø Økologisk Landbrugsskole ligger i landlige omgivelser i udkanten af ​​skov og tæt på havet, tre kilometer fra Rønde, der er en mellemstor by med alle de nødvendige faciliteter. Der er 30 kilometer til Aarhus, der er den næststørste by i Danmark.

Skolen lægger vægt på praktiske færdigheder, og skolelandbruget er derfor en vigtig del af uddannelsen og hverdagen. De praktiske læringsfaciliteter inkluderer omkring 50 hektar økologiskdyrket landbrugsjord til afgrøder og grøntsager, drivhuse, maskinpark og faciliteter til opdræt af vores svin, får, malkekøer mm.

Historie

Djursland Højskole/Kalø Landboskole i Lyngby på Djursland blev etableret i 1897, hvor de første få elever ankom til skolen i en tid med stor fremgang for de danske høj- og landbrugsskoler.

Skolen lå på det tidspunkt i Lyngby, 10 kilometer nordøst for den nuværende placering. Skolen udviklede sig senere til Kalø Landboskole & Sproghøjskolen på Kalø, derefter til Kalø Landboskole og til sidst til Kalø Økologisk Landbrugsskole.

I dette perspektiv har Kalø Økologisk Landbrugsskole rødder i de gamle, ædle danske traditioner for folkelig oplysning og politisk frigørelse.

Den Økologiske Jordbrugsskole i Store Vildmose i Vendsyssel

Den 15. september 1982 begyndte det første hold håbefulde elever på Den Økologiske Jordbrugsskole, som dengang lå i Store Vildmose i Vendsyssel.

I månederne forinden var det lykkedes en flok økologiske pionerer at få oprettet Den Økologiske Jordbrugsskole. De havde stærke, markante holdninger og et ønske om at komme med et alternativt bud på, hvordan man kunne dyrke landbrug Danmark, med både større respekt for og i et meget tættere samspil med naturen.

Kalø Økologisk Landbrugsskole på Kalø på Djursland

Den 1. marts 2003 fusionerede Kalø Landboskole med Den Økologiske Jordbrugsskole, og Kalø Økologisk Landbrugsskole var en realitet - en helt ny skole med alle de endnu uprøvede muligheder og spændte forventninger, der hører sig til.

I 2014 fusionerede Kalø Økologisk Landbrugsskole med Viden Djurs, som er den væsentligste uddannelsesaktør på Djursland. Dette har givet endnu flere muligheder for skolen, og Kalø Økologisk Landbrugsskole udbyder i dag som den eneste skole i Europa en økologisk landbrugsuddannelse på engelsk.

Økologi

Hos os er økologi ikke bare en produktionsform eller et regelsæt, men en grundlæggende tankegang og livsperspektiv, der fungerer som grundsten til hele skolen virke.

Det betyder, at vi kærer os om naturen, klimaet, energiforbruget, jordens frugtbarhed, ansvarlig fødevareproduktion, kvalitetsprodukter, recirkulering af næringsstoffer og ikke mindst dyrevelfærd.

Alt dette er omfattet af en holistisk tankegang. Det vil sige at vi ikke anskuer disse ting som enkeltstående punkter, men derimod som dele af en helhed, der alt sammen skal udvikles og bidrage til en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Konkret betyder det at:

  • Al vores landbrugsfaglige undervisning tager udgangspunkt i de økologiske principper omkring Sundhed, Balance, Retfærdighed og Omsorg (læs mere om de økologiske grundprincipper (okologi.dk/vi-arbejder-for/vaerdigrundlag)
  • Vi driver vores demonstrations-skolelandbrug økologisk med fokus på sædskifte, variation, biodiversitet, gamle husdyrracer, mm.
  • Vores køkken har det Økologiske Spisemærke i guld (læs mere: oekologisk-spisemaerke.dk/om-spisemaerket)
  • Vi deltager i den generelle debat i samfundet omkring økologi og bæredygtighed og engagerer os i politisk arbejde, bl.a. gennem kampen for oprettelse af et økologisk speciale på landbrugsuddannelsen
  • Vi fokuserer på at have en høj grad af selvforsyning, både hvad angår foder og næringsstoffer i vores landbrug, men også af mad i vores køkken

Fællesskab

På Kalø Økologisk Landbrugsskole ser vi fællesskab som den stærkeste kraft for menneskelig udfoldelse. Vi tror på, at menneskelige relationer er centrale for den almene trivsel, både personligt og kollektivt.
Vi stræber efter at skabe et miljø på skolen, hvor alle føler sig godt tilpas og ingen falder udenfor. Samtidig skal det være et miljø, som fremmer personlig og professionel udvikling, og hvor vi i fællesskab kan løfte hinanden.

Dette gør vi ved at skabe et åbent sted med rig mulighed for at komme hinanden ved – fx gennem samliv på vores skolehjem, fælles eftermiddags- og aftenarrangementer, en elev-båret café, og andre sociale aktiviteter. Derudover ser vi gruppearbejde og fælles skoleprojekter som en vigtig del af dannelsen og læringen på Kalø. Herigennem lærer man at opbygge eller styrke gode værdier som samarbejde, ansvar, og tillid.

Fællesskabet på Kalø rækker desuden udover dem, der er på skolen netop nu. Når først man har haft sin gang på Kalø er man en del af Kalø-familien. Så er man altid mere end velkommen til at komme på besøg eller på anden måde holde kontakt med os, ligesom vi på skolen stræber efter at have kontakt med alle elever, der er ude i Danmark og resten af verden.

Skolehjem

De fleste elever på Kalø Økologisk Landbrugsskole vælger at bo på skolen under deres studie. Det er en billig måde at bo på, og på den måde får du som elev mest muligt ud af uddannelsen og de sociale aktiviteter på stedet.

Vi har hyggelige værelser i forskellige størrelser, og alle værelser er fuldt møbleret med fælles sanitære faciliteter på gangene. Hver gang har små tekøkkener med siddepladser. Det er muligt at leje sengetøj, dyne og pude.

Vi tilbyder fuld pension for alle elever her på skolen under uddannelsen. Dette betyder, at du kan bo på skolen under dit grundforløb samt første og andet hovedforløb. Under dit oplæringsophold skal du finde din egen bolig. Ofte tilbyder gårde indkvartering eller hjælper dig med at finde noget passende lokalt.

Under dit ophold på skolen kan du blive bedt om at dele et værelse med en anden person afhængigt af antallet af ledige værelser. Gangene er ikke kønsopdelt. Dette betyder, at mandlige og kvindelige elever deler gang og sanitære faciliteter.

Uden for perioder med epidemier vil det er muligt at have gæster (familie eller venner) på besøg. Det er gratis, hvis din gæst overnatter på dit eget værelse, men det er også muligt at leje et ekstra værelse til vedkommende. Din gæst kan deltage i måltiderne, men alle gebyrer for mad og indkvartering skal betales på kontoret inden ankomst.

Tag en virtuel rundvisning her

Ansatte

Se de ansatte på Kalø Økologisk Landbrugsskole:

Alle

Undervisere

Studievejledning

Faciliteter

Kalø Økologisk Landbrugsskole ligger i et naturskønt område og har et skolehjem med en lang traditionsrig historie samt et godt samarbejde med Kalø Højskole. Faciliteterne står til rådighed gennem hele dit uddannelsesforløb.

På selve skolen er der, udover vores skolelandbrug; en spisesal, fælles gangarealer et fitnessrum, et aktivitetsrum, ”Folden”, med pool, bordtennis, bordfodbold samt brætspil, en café, ”Hegnet”, som både er åbent i hverdagene som et studierum og hyggestue, men også i aftner og weekender, hvor der bliver holdt fester, koncerter, quiz-aftner, mm. Derudover har landbrugsskoleelever adgang til højskolens park, bålplads, shelter, sportshal, fodboldbane, beachvolleybane, og træningsrum. Mange aktiviteter er drevet af elever, så der altid er rig mulighed for at sætte et stort præg på hvordan skolens faciliteter bliver brugt.

Ydermere byder omgivelserne på mange gode oplevelser. Skolen ligger lige op ad Ringelmose Skov og Hestehave Skov, hvor der er masser af gode ruter til gå-, løbe- og cykelture. Skolen ligger lige ved vandet, hvor der er gode badestrande, Nappedam Lystbådhavn med tilhørende badebro samt Nappedam Vinterbadere, en klub med sauna åbent mellem oktober og april, som elever også kan melde sig ind i. En gåtur fra skolen ligger Kalø Slotsruin, en typisk destination i elevers første uge på skolen. Der bliver også årligt holdt veteranbilstræf her.

Kalø Økologisk Landbrugsskole er desuden en del af Mols Bjerge Nationalpark, som indbefatter fantastiske steder som Trehøje, Karpenhøj, Molslaboratoriet, og mange flere.

Udforsk skolen på vores virtuelle rundvisning

Maden

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er vi meget stolte af vores køkken. Vi har et engageret køkkenpersonale, der laver sund og varieret kost af økologiske råvarer, hvor en stor del produceres på skolen. Køkkenet tilbyder både vegetar- og veganerretter.

På skolen producerer vi både grøntsager, mælk, ost og honning samt lamme-, grise- og oksekød, og som elev tager du del i produktionen som led i undervisningen.

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er økologisk mad en selvfølge, og vores køkkenpersonale bestræber sig på løbende at øge procentdelen af økologiske ingredienser, der bruges til at tilberede måltiderne til vores studerende.

Vores dygtige køkkenpersonale er dedikerede til at tilberede friske, sæsonbetonede og økologiske måltider til vores studerende og personale. Der serveres både traditionel dansk mad samt retter inspireret af andre landes traditioner og naturligvis efter køkkenets egen kreativitet.

Køkkenet har stort kendskab til og viden om vegetarisk og vegansk mad og ernæring. Ved specielle behov, f.eks. allergier, bestemte diæter osv., skal du kontakte køkkenet, så finder I sammen den rette løsning

Priser
Forplejning på Kalø Økologisk Landbrugsskole inkluderer tre måltider samt kaffe/te og brød om eftermiddagen.

Hvis du ikke bor på skolen, er prisen for et dagligt måltid 250 kr. om ugen. Du kan læse mere om priserne, hvis du bor på skolehjemmet, under punktet ”økonomi”.

Hvis du får gæster på besøg til spisning, skal du kontakte forstanderen samt køkkenet mindst to dage i forvejen om priser mm.

Det økologiske guldmærke
Vores køkken er blevet belønnet med Det Økologiske Guldmærke af Fødevarestyrelsen, som betyder, at minimum 90% af råvarerne er økologiske. I 2020 udgjorde de økologiske råvarer 99,6%.

Elevudvalg

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er der to faste udvalg.

  • et elevråd, som varetager og bestyrer midlerne til arrangementer og aktiviteter
  • et café-udvalg, som står for den ugentlige café og de månedlige fester i “Hegnet”

Studerende er velkomne til at deltage i elevrådet og hjælpe med at dele medstuderendes ideer, interesser og bekymringer med lærerne. Det er en fritidsaktivitet og giver en stor mulighed for at være en del af skolens udvikling.

Uddannelsesudvalg

Det lokale uddannelsesudvalg (LUU) skal rådgive skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, som udvalget dækker, og skal fremme samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og skolen. Derudover rådgiver det lokale uddannelsesudvalg skolen om nye efteruddannelsesbehov på lokalt og regionalt plan og om behov for fornyelse og revision af de eksisterende efteruddannelser.

De overordnede rammer for indholdet af undervisningen og gennemførelse af grundforløbsprøven godkendes af det lokale uddannelsesudvalg. Det lokale uddannelsesudvalg på Kalø Økologiske Landbrugsskole er:

  • Malene Aaris, Formand, aaris@icloud.com (udpeget af Viden Djurs)
  • Thomas Helle, allerup@gmail.com (udpeget af landbrug og fødevarer)
  • Heidi Karnøe, karnoe@3f.dk (udpeget af 3F)
  • Rasmus Vestergaard Madsen (udpeget af Økologisk Landsforening)
  • Nikolaj Houkjær, niho@kalo.dk (tilforordnet medarbejder)

Kvalitet

Læs mere om kvalitet her

Skolelandbrug

Kalø Økologisk Landbrugsskole har sit eget skolelandbrug ved navn Brogården. Skolens landbrug driver ca. 65 hektar landbrugsjord, dertil kommer Brogårdens staldsystem hvor vi har svin, malkebesætning, får og fjerkræ.

Målet med Brogården er først og fremmest at fungere som demonstrationslandbrug for skolens elever. Derudover leverer landbruget fødevarer til skolens eget køkken og en stor del af det, der spises i vores kantine, er egen produktion. Desuden produceres grøntsager og kød til skolens gårdbutik.

Formål med Brogården:

  • Være et aktiv i undervisningssammenhæng.
  • Demonstration af erfaring, viden, læring og forskning.
  • Markedsføre og brande skolen i lokalområdet.
  • Selvforsyning.
  • Kobler sammenhæng mellem husdyrhold og planteavl samt teori og praktik.
  • Produktionsplatform og produktudvikling til detailmarkedet.

Inden for husdyrhold koncentrerer vi os om:

  • Gamle danske husdyrracer
  • Mangfoldighed
  • Unikke staldforhold
  • Dyrevelfærd

Inden for planteavl koncentrerer vi os om:

  • Stor grøntsags-produktion
  • Mange og alsidige sorter
  • Forsøg med forskellige dyrkningsmetoder
  • Elevprojekter som integreres i undervisningen

Vores maskinpark

Vi råder over en stor maskinpark således at vores elever bliver i stand til, og opnår fortrolighed med, at betjene en bred portefølje af maskiner og redskaber.

Vi samarbejder med de omkringliggende gårde for at opnå så stor en alsidighed i vores produktion som muligt både inden for dyrehold og planteavl.

Digitale platforme

Du skal medbringe en computer/laptop; det er en forudsætning for din uddannelse.

Online læring og skriftlige opgaver er en væsentlig del af vores undervisning, og du kommer til at arbejde med din computer til daglig.

Relevante links:

Studie+
På Studie+ kan du se dit skema samt modtage og sende beskeder til undervisere. Det er også her, du indberetter årsager til fravær – fx sygdom. Platformen findes også som app. Det anbefales, at du slår notifikationer for beskeder til, så du ikke går glip af vigtig information.

VID Online
VID Online er en undervisningsplatform, hvor du kan finde alt materiale, der relaterer sig til lektionerne. Det er her, du finder din lektionsplan for hvert enkelt fag – inklusiv lektier.
Du kan også se de lokale undervisningsplaner, hvor hvert enkelt fags målpinde er beskrevet, samt hvilke dele af landbrugsuddannelsens bekendtgørelse der opfyldes af de forskellige fag.

Office 365
Gennem uddannelsen kommer du til at bruge Word, PowerPoint, Excel, mm. Du får hele Office-pakken gratis, når du starter som elev på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Du kan downloade pakken gennem ovenstående link.

Studiz
På Studiz kan du tilgå dit studiekort online. Studiz findes også som app.

Lokal undervisningsplan

Alle erhvervsskoler udarbejder lokale undervisningsplaner for både grund- og hovedforløb.

Lokale undervisningsplaner og beskrivelser for erhvervsuddannelserne under Viden Djurs kan tilgås på VIDOnline (skolens virtuelle læringsplatform).

Gå til VID Online. Vælg punktet "Log ind som gæst" (LOG PÅ SOM GÆST).

Her kan du læse om undervisningspraksisen på din uddannelse. De lokale undervisningsplaner er udarbejdet af skolens lærere i samarbejde med blandt andet det lokale uddannelsesudvalg.

Hvad er forskellen på grundforløb 2 - 10 eller 20 uger?

Her kan du høre vores studievejleder Annette fortælle om forskellene på Grundforløb 2 - alt efter om det er på 10 eller 20 uger. 

Læreplads

Oplæringsophold er en væsentlig del af uddannelsen i forhold til at tilegne sig praktiske landbrugsfærdigheder og uddybe sit landbrugskendskab. Her får du muligheden for virkelig at føre teorien ud i praksis. Din tid på en gård vil være en vigtig del i processen med at blive økologisk landmand.

I samspil med Kalø Økologisk Landbrugsskole kommer oplæringsvirksomheden til at spille en vigtig rolle for dig som elev under din uddannelse. Oplæringsvirksomheden gennemfører oplæringen, så den sammen med skoleundervisningen fører til, at du når uddannelsens mål. Virksomheden samarbejder med skolen om fastsættelsen af din personlige uddannelsesplan efter reglerne herom. Oplæringsvirksomheden fastsætter en plan for oplæringen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art og produktion.

Hvordan finder jeg en læreplads?
Du er selv ansvarlig for at finde en læreplads, men vores studievejledere støtter dig i denne proces.

Det kan tage tid at finde det rigtige lærested. Landmændene har travlt og er ikke altid lette at komme i kontakt med. Vi anbefaler derfor, at du begynder at kigge efter en læreplads, når du starter dit grundforløb.

Vi har mange kontakter til forskellige landmænd, men det er en vigtig del af din læring at finde den rigtige gård til dig selv. Husk, at den gård, du vælger, ikke behøver at være økologisk for at blive godkendt.

Her finder du en oversigt over godkendte læresteder i Danmark: www.lærepladsen.dk.

Løn i Danmark og i udlandet

Får du en læreplads i Danmark, betaler landmanden dig fuld overenskomstmæssig løn mens du er i oplæring og på skoleforløbet. Mens du er på skole, får landmanden ca. 95% af lønnen refunderet fra AUB og får også udgifter til kost og logi refunderet, samt dine rejseudgifter til og fra skole i weekender.

Lønnen i Danmark følger overenskomst mellem GLS-A og 3F . Landmanden skal følge den overenskomst, ellers kan landmanden ikke blive godkendt til elever. Er du over 25 år når du indgår aftalen, er der mulighed for at få voksenelevløn. Det er yderst vigtigt at du har undersøgt om du er berettiget til tilskud til voksenløn hos jobcenter, hvor du har din adresse.

Med hensyn til løn når du har oplæring i udlandet, så er der ikke nogen overenskomstmæssig løn i udlandet. Det skal dog være en lønnet praktik, du må ikke arbejde som frivillig. Lønnen skal minimum være 3.500 DKK per måned, svarende f.eks. til kost og logi. Lønnen forhandles individuelt mellem eleven og den udenlandske landmand.

Har du nogle spørgsmål, kan du henvende dig til studievejleder eller virksomhedskonsulent.

Du kan besøge Landbrugsskolernes og Jordbrugets uddannelsers hjemmesider og læse om landbrugsuddannelsen generelt, samt mere om de vejledende lønninger

Krav til lærepladsen

Læs om hvilke krav der er til virksomheden for at blive godkendt som oplæringsvirksomhed på jordbrugetsuddannelser.dk.

For virksomheder

Bliv godkendt som læreplads:

Uddannelsesaftale:

AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

  • Her kan du læse om AUB, som betaler refunderer løn til offentlige og private virksomheder, der betaler løn til elever under skoleophold på uddannelsen.
  • www.virk.dk

Hjælp til at finde læreplads

Virksomhedskonsulent Klaus og studievejleder Annette fortæller om, hvordan de kan hjælpe dig med at finde en læreplads. 

Kontakt os

Kontakt vores virksomhedskonsulent angående oplæring:

  • KLAUS ANKJÆR
    Telefon: +45 20 19 50 62
    E-mail: kas@videndjurs.dk

Sammen skaber vi en god skole

Et godt ophold hos os er båret af, at alle vil bidrage til fællesskabet. Et fællesskab er godt, når alle efterlever de fælles værdier og de normer, vi opstiller. Ingen bryder sig om at være kontrolleret og irettesat hele tiden, det skaber blot en kultur båret af mistillid og styring.

Tillid og egen styring er noget vi alle vokser af. Derfor er det magtpåliggende, at alle samarbejder og bidrager til fællesskabet og søger, at man ikke bare selv trives, men bidrager til, at andre også trives.

Vi vil helst ikke bruge vores energi og indsats på at håndhæve regler og påpege uhensigtsmæssig adfærd. Derfor har vi ganske få normer, som vi forventer, at alle bakker op om.

Disse normer tager afsæt i vores værdier, vores erfaringer og god almindelig skik på en dansk landbrugsskole. Du skal have fokus på at arbejde med dig selv i uddannelsesøjemed og det at skulle kunne klare et job på et landbrug.

Nedenfor kan du læse mere om vores normer.

Mødepligt

Der er mødepligt til al undervisning, gangmøder (herunder rengøring), deltagelse i køkkentjans samt andre obligatoriske arrangementer der eventuelt placeres uden for normal undervisning.

Arbejdstid

Alle skoleforløb på Kalø er fuldtidsstudier. Det betyder, at du skal forvente en arbejdsindsats på 37 timer om ugen. De fordeles mellem lærerstyret undervisning, projektarbejde samt lektier.

Sygdom

Ved sygdom og fravær, skal du meddele det på Studie+ inden kl. 8.00.

Sygdom og fravær registreres ved at gå til skemaet i Studie+ og klikke på de 3 prikker ved den relevante skemabrik og vælge årsag. Registreringen skal foretages i browserudgaven af Studie+ på en computer, da den endnu ikke er fuldt ud implementeret i app-udgaven.

Hvis du er så syg, at du ikke selv kan sygemelde dig, må du få fat på en kammerat eller en lærer, der kan hjælpe, evt. også for at tilkalde en læge. Er du syg mere end 1 dag bør du tage hjem til din familie eller nærmeste pårørende.

Hvis du er syg eller forsinket, skal du derudover også kontakte din arbejdsgiver, hvis du har en dansk uddannelsesaftale.

HUSK at du skal melde dig syg hver dag – også selv om du har en længevarende periode med sygdom.

Er du syg, har du ikke adgang til skolens spisesal. En klassekammerat er velkommen til at hente mad til dig.

Fravær

Ulovligt fravær

Ved udeblivelse uden besked på Studie+ udløser det ulovligt fravær. Det er den enkelte underviser, der kan ændre registreringen.

Elever der kommer for sent registreres med ulovlig fravær hele lektion.

Andet fravær

Som udgangspunkt skal jobsamtaler mv. placeres uden for undervisningstidspunkterne. Hvis dette ikke kan lade sig gøre (ved f.eks. familiebegivenheder), skal du på forhånd aftale fraværet direkte med din klasselærer eller uddannelseslederen.

Ved fravær er du forpligtiget til, at holde dig orienteret omkring skolearbejdet herunder lektier og meddelelser.

Procedurer ved registrering af bevilget fravær

Din kontaktlærer skal godkende fraværet, og skrive det ind i Studie+. Du skal ansøge om fri senest dagen før, du er fraværende.

For elever under 18 år, sendes automatisk mail til værger ved fravær via Studie+.

Følgende giver ret til bevilget fravær:

  • Speciallæge, sygehus og akutte aftaler med tandlæge, læge el. lign. Der kan kræves dokumentation for fravær via lægeerklæring eller kopi af indkaldelse fra speciallæge. Dokumentation afleveres til studievejleder. Skolens leder og din klasselærer har adgang til dokumentationen.
  • Der kan kræves dokumentation for samtalen eller arbejdsgiveren kan kontakte skolen.
  • Skolerelateret arbejde aftalt med skolen, eleven skal registrere årsagen i Studie+
  • Officielle eksamener og prøver, der relaterer sig til uddannelsen, samt evt. undervisning uden for skolen.
  • Teoriprøve, køreprøve, glatbane og motorvejskørsel – dvs. IKKE almindelige teori- og køretimer.
  • Forsvarets dag
  • Selve dagen for dødsfald og begravelse i nærmeste familie.

Opfølgning på fravær

Via fraværsstatistik er klasselærer forpligtet til at holde sig ajour med fraværet. Fravær følges som minimum op hver mandag.

Kommer en elev op over 5 % i det enkelte fag og/eller i samlet fravær afholder faglærer/klasselærer en indledende samtale.

Kommer en elev op over 10% i det enkelte fag og/eller i samlet fravær afholder skolens leder en samtale, hvor der gives en mundtlig advarsel.

Kommer en elev op over 15% i det enkelte fag og/eller i samlet fravær afholder skolens leder en samtale, hvor der gives en skriftlig advarsel.

I alle tilfælde orienteres værger for elever under 18 år.

Konsekvenser og sanktioner ved fravær

Det er op til skolens ledelse at vurdere, hvilken konsekvens/sanktion, der er passende i den konkrete situation. I særligt grove tilfælde eller i gentagelsestilfælde behøver skolen ikke udstede en advarsel, før den griber til mere omfattende sanktioner.

  • Udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter
  • Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i et aftalt tidsrum (registreres som ulovlig fravær)
  • Bortvisning (udskrivning fra skolen)
  • Stop af SU (Statens Uddannelsesstøtte)
  • Involvering af forældre/værge, kommunen, politi og/eller andre offentlige instanser
  • Ved snyd til interne afleveringer og prøver: Skriftlig advarsel. Ved gentagne tilfælde kan der ikke indstilles til eksamen
  • Ved for sent aflevering af opgave: Tæller som ikke afleveret opgave. Ved opgave forstås både skriftlige og mundtlige afleveringer.
  • Ved snyd til eksamen: Bortvisning fra eksamen, og der kan først aflægges prøve til næstkommende eksamenstermin
  • Erstatningskrav i forbindelse med ting eller personskade (evt. via forsikringsselskab)
  • Erstatningskrav ved manglende aflevering af skolens materialer, bøger, computere mv. Der opkræves nypris
  • Hjemsendelse for egen regning (f.eks. fra studieture og andre arrangementer)
  • Krav om et behandlingsforløb (f.eks. Syddjurs Rusmiddelcenter)

Elever med uddannelsesaftale

Ved sygdom skal du ligeledes sygemelde dig hos din arbejdsgiver efter de retningslinjer, der er gældende i den pågældende virksomhed.

I sjældne tilfælde kan vi skride til bortvisning eller udmeldelse, hvis ingen af ovenstående samtaler har haft den ønskede effekt.

For elever under 18 år vil forældre eller værge blive informeret. For elever over 18 år kan forældre eller værge informeres efter aftale med eleven.

IT

Alle studerende samt personale har adgang til vores trådløse netværk. Netværket kan belastes til ulempe for alle, når nogen vælger at benytte ulovlige programmer til bl.a. fildeling. Derfor er det naturligvis ikke tilladt at benytte ulovlige programmer endsige at belaste nettet generelt ved at downloade store datamængder.

Orden

  • Generelt – ryd op efter dig, hvor du færdes.
  • Efterlev til enhver tid udmeldte beskeder fra personalet.
  • Service og mad ikke må fjernes fra spisesalen, medmindre der skal bringes mad ved sygdom. Efterlev altid køkkenets anvisninger.
  • Biler skal parkeres på parkeringspladsen.
  • Cykler skal parkeres under halvtaget.
  • Der må ikke medbringes husdyr på skolen.

Euforiserende stoffer og alkohol

Euforiserende stoffer
Besiddelse og/eller brug af alle former for euforiserende stoffer medfører øjeblikkelig bortvisning fra skolen.
Måtte nogen udvise en adfærd som berettiger til mistanke om brug af stoffer, vil der fra skolens side stilles krav om urinprøve. Måtte man undsige sig denne test, medfører det øjeblikkelig bortvisning.

Alkohol
Landbrugsskolen er et sted for mange mennesker med forskellige baggrunde, og det er et læringssted samt en arbejdsplads. Dette betyder, at alle skal tidligt op hver dag for at kunne følge undervisningen eller passe deres arbejde.

Derfor har vi følgende regler for alkohol:
Alle arrangementer på Kalø Økologiske Landbrugsskole er som udgangspunkt alkoholfrie

Alkoholiske drikke er tilladt på skolen ved særlige lejligheder, men kun hvis der foreligger en aftale med skolens uddannelseschef eller dennes stedfortræder

Der må ikke forefindes eller drikkes alkohol på værelserne eller i værelsesfløjens arealer

Der kan nydes alkohol på cafeaftner i Hegnet i tidsrummet kl.19-22. Disse aftner er ikke til decideret fest, endsige umådelig stor indtagelse af alkohol for den enkelte

Der festes kun i weekend (fredag el. lørdag) og udelukkende når der er ansvarlige deltagere fra Hegns- og cafeudvalget tilstede (mindst 2) og altid efter aftale med ansvarlig lærer

Alkohol der kan nydes på Landbrugsskolen er begrænset til: øl, vin eller lignende. Stærk alkohol som eksempelvis vodka er ikke tilladt

Det er ikke tilladt at medbringe dine egne drikkevarer i Hegnet/Cafeen, de skal købes der

Vi forbeholder os retten til suverænt at lave aftaler med enkelte klasser og elever i forhold til ændrede regler, når evt. alder og erfaring tilsiger det.

Tilladelser fra forældre eller værger
For unge under 18 år, der skal have tilladelse til at indtage alkohol, fremsendes til klasselæreren.

Røgfri skoletid

På Kalø Økologiske Landbrugsskole er der røgfri skoletid gældende fra du møder ind til dit sidste undervisningsmodul slutter. Det betyder, at man således hverken må ryge, dampe eller snuse i skoletiden, hverken på skolens arealer eller uden for skolens område.

Dette gælder for alle tobaksrelaterede produkter, dvs. produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler – herunder cigaretter, e-cigaretter, tyggetobak, snus, tobaksfri snus, opvarmet tobak og lign. – men også øvrige relaterede produkter som f.eks. e-cigaretter uden nikotin, idet der er en negativ effekt for alle disse produkter.

Supplerende information

  • Ved studieture, ekskursion og konferencer gælder røgfri skoletid i den programlagte undervisningstid.
  • Ved fredagscaféer er det tilladt at bruge tobak uden for skolens område efter sidste undervisningsmodul.
  • Ved svendeprøver og afslutninger er det tilladt at bruge tobak uden for skolens område efter sidste undervisningsmodul.
  • Ved elevfester og andre særlige arrangementer kan der gives tilladelse til at bruge tobak uden for skolens matrikel.
  • På skolehjem er det tilladt at ryge under udhænget ved Højskolens bygning ”Gadekæret” efter skoletid. Rygning foretaget på værelset medfører rengøring fra ekstern leverandør. Du får en regning på Kr. 2.500. Afmontering af brandalarmer udløser én bøde på kr. 5.000.

Vold og trusler om vold

Vold og/eller trusler om vold over for elever, personale og eventuelle gæster medfører politianmeldelse samt øjeblikkelig bortvisning.

Tyveri

Tyveri fører til politianmeldelse og udvisning med øjeblikkelig virkning

Privatlivspolitik

Du kan læse vores privatlivspolitik her.

Ofte stillede spørgsmål

  • Er der en deadline for ansøgning?

Du kan ansøge indtil opstartsdatoen for alle skoleperioder. Hvis forløbet er fyldt op, vil du komme på en venteliste.

  • Kan jeg være sikker på at få et værelse på skolehjemmet?

Ja. Hvis du tilmelder dig skolehjemmet på tilmeldingsformularen vil du automatisk få tildelt et værelse. Du får dit værelse ved ankomst. Har du brug for at ankomme dagen inden skolestart, så henvend dig venligst til studievejleder Annette aeje@videndjurs.dk.

  • Hvornår starter og slutter skoledagen?

Det typiske skema varer fra kl. 08.00 til 16.00. Dog starter undervisningen først kl. 09.30 om mandagen.

  • Kan jeg søge SU på grundforløbet?

 Ja. Du kan søge om SU på grundforløbet. Da det er en erhvervsuddannelse/ungdomsuddannelse kan du stadig søge, selvom du har brugt alle dine klip. For mere information kan du skrive til vores SU-sekretær Bente Lund su@videndjurs.dk.

  • Hvordan er uddannelsens struktur?

 Du kan læse om uddannelsens struktur her: https://videndjurs.dk/kaloe-oekologisk-landbrugsskole/faglaert-landmand-global-organic-farmer.

SU og økonomi

SU, hvis du er dansk statsborger

Enhver dansker der er fyldt 18 har ret til offentlig støtte til sin uddannelse. Eleverne får tilskud fra staten til dækning af leveomkostninger, så de fuldt ud kan koncentrere sig om deres uddannelse.

Hvis du er fyldt 18 år og endnu ikke har en uddannelsesaftale med en landmand, kan du få SU under grundforløbet. Hvis du har en uddannelsesaftale, får du elevløn i stedet.

Du får kun SU på grundforløbet. Under oplæringen og skoleopholdene på hovedforløbet, får du elevløn.

Da uddannelsen på Kalø Økologisk Landbrugsskole er klassificeret som en ungdomsuddannelse, bruger du ingen SU-klip i løbet af uddannelsen.

Du kan tidligst søge SU, når du har fået besked om, at du er optaget på en uddannelse – og tidligst en måned før du starter på grundforløbet.

Hvis du har yderligere spørgsmål til SU, kan du kontakte vores SU-sekretær Bente på su@videndjurs.dk eller tlf: 8758 0450.

SU, hvis du ikke er dansk statsborger

Normalt skal du være statsborger i Danmark for at have ret til SU. Hvis du er udenlandsk statsborger, har du dog muligheden for at ansøge om lige status som danske statsborgere og dermed blive godkendt til at modtage SU.

Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du opfylde visse betingelser for at opnå samme status som danske statsborgere og modtage SU til uddannelse i Danmark.

Du kan læse mere om dine muligheder for SU her.

Skolehjem
Skoleopholdet er gratis, hvis du er under 18 år og ikke har en uddannelsesaftale.

For øvrige elever er prisen for mad og ophold mandag-fredag under grundforløbet 587 kr. Hvis vores værelseskapacitet kan være med til det, kan du søge om at komme til at bo på eneværelse. I det tilfælde vil prisen være 250 kr. ekstra pr. uge – altså 837 kr. i alt.

Hvis du vælger et eneværelse, binder du dig til dette i hele skoleperioden.

Opkrævning for leje af dit værelse sker efter indflytning.

Bor du ikke på skolen, er prisen for mad mandag-fredag 250 kr. Betaling for mad opkræves den 1. i hver måned.

Legat

Du har også mulighed for at søge legater og fonde, der støtter elever under uddannelse. Nogle er gratis at benytte, andre skal man betale for specifikke ydelser. Man kan f.eks. søge økonomisk støtte til udenlandsophold, studierejser og fritidsaktiviteter. Eksempler på hjemmesider, hvor du kan søge

https://www.legatbogen.dk/

https://www.fundraising.how/

Spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte vores vejleder Annette Esbjerg Jensen på tlf. 20 37 30 05

Åbent hus

Hvis du gerne vil høre mere om uddannelsen på Kalø Økologisk Landbrugsskole, kan du besøge os til Åbent Hus. Her kan du se vores faciliteter, snakke med elever og undervisere og mærke studiemiljøet på skolen.

  • Lørdag d. 2. september 2023, 10:00-16:00 - Høstmarked
  • Lørdag d. 2. december 2023, 10:00-16:00 - Julemarked
  • Torsdag d. 16. november 2023, 15:00-18:00 på VID Erhvervsuddannelser (Århusvej 49, 8500 Grenaa)
  • Lørdag d. 27. januar 2024, 10:00-14:00

Gæster

Hvis du får besøg af familie eller venner, skal du senest to dage før deres ankomst gå op på kontoret, melde det samt betale for mad og evt. overnatning. Du giver selv køkkenet besked om dine gæster. Du kan have gæster 2-4 dage – men ikke i længere perioder.

Overnatning pr. person (hvis gæsten kan sove i dit eget værelse, er det gratis): kr. 130,- pr. overnatning pr. person

Leje af sengelinned og håndklæde: kr. 70,-

Morgenmad: kr. 35,-

Frokost: kr. 50,-

Aftensmad: kr. 50,-

Betales på forhånd på Mobilpay 54789.

Kørekort

Da en stor del af uddannelsen involverer arbejde med maskiner og traktorer, er det nødvendigt at have kørekort. Hvis du ikke har kørekort, når du starter din uddannelse, er et traktorkørekort en obligatorisk del af din undervisning.

Har du kørekort B gælder det også til kørsel med traktor på offentlig vej.

Har du kørekort B får du træning i at køre traktor på grundforløb 2.

Offentlig transport

Der er et busstoppested lige ved skolen, og der kører busser til Århus (55 min) og Ebeltoft (20 min) på timebasis. Bus 123 til Århus stopper i Rønde, hvor der er supermarkeder, et apotek og butikker til hverdagsbehov.

Forsikring

Vi anbefaler på det kraftigste at tegne en ulykkesforsikring og en indboforsikring. Der er hjemmesider, der specialiserer sig i at finde den billigste forsikring til dig.

Studerende er dækket af skolens arbejdsskadedækning, hvis der opstår en skade i forbindelse med “undervisning under arbejdspladslignende forhold”.

Det vil sige, når du arbejder/modtager undervisning på et af skolens værksteder eller laboratorier. Opstår skaden pga. uhensigtsmæssig adfærd eller ved ikke-reglementeret brug af maskiner eller værktøj, dækker skolens forsikring ikke.

I sådanne tilfælde er det din egen forsikring, der skal dække skader.

På studieture til udlandet tegner VID Erhvervsuddannelser en rejseforsikring for alle deltagere på turen.

I alle andre undervisnings-, transport-, udflugts- og pausesituationer, ved tyveri mv. er du ikke dækket af skolens forsikring, men af din egen forsikring. Skolen opfordrer dig til at have en gyldig indbo-, rejse-, ansvars- og ulykkesforsikring.

Tjekliste

Husk at medbringe følgende til Kalø:

  • Arbejdstøj
  • Sikkerhedsgummistøvler og / eller sikkerhedssko
  • 2 fotos i passtørrelse, hvis du ikke er fra Danmark
  • Dit kørekort
  • Dit CV
  • Europæisk sygesikring (blåt kort). Det dækker dig indtil din registrering i det danske system
  • Sovepose og liggeunderlag
  • Dyne og pude, håndklæder og sengetøj (du kan leje på skolen, så hvis du har brug for det, så send en mail til Rikke at rikr@videndjurs.dk)
  • Skrivematerialer
  • Bærbar computer.

Nyttige telefonnumre

Læger

Lægevagten: 7011 3131

Lægerne Solsortevej: 86371255
Solsortevej 10, 8410 Rønde
Telefonkonsultation kl. 8.00-9.00.
Medicin- og tidsbestilling kl. 9.00-12.00.
Konsultation efter aftale.

Læge Marianne Bjerager: 86367922
Hovedgaden 11, 1., 8410 Rønde
Telefonkonsultation kl.8.00-9.00.
Konsultation efter aftale.
Tidsbestilling kl. 09.00-12.00

Lægerne Ulrik & Stork86372888
Birkevej 37, 8410 Rønde
Telefonkonsultation kl.8.00-9.00.
Konsultation efter aftale.
Medicin- og tidsbestilling kl. 9.00-14.00.

Lægerne Birger Kilde & Tor Skottun: 86372888
Telefonkons. kl.8.00-9.00.

Læge Claus Tideman-Dal: 86372866
Telefonkons. kl. 8.00-9.00.
Medicin- og tidsbestilling kl. 9.00-13.30.

Tandlæger

Linda & Ole Torkov: 86371101
Gartnervangen 1, 8410 Rønde
Konsultation kl. 8.15 – 17.00.

Tandlægehuset  Rønde: 70110110
Birkevej 9, 8410 Rønde
Konsultation kl. 8.00 – 17.00

Om Kalø

Uddannelsen

Oplæring

Normer og regler

Praktisk info

Følg os På Instagram