VID GYMNASIER & HF

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen. Fra sommeren 2024 udbyder vi tilmed HF-enkeltfag.
HHX Grenaa HHX Rønde HTX Grenaa HF-enkeltfag - Grenaa, Hornslet Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer.
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) Til dig der er under 25 (GF2) Til dig der er over 25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi udbyder både almen 10. klasse og den erhvervsrettede EUD10.
10KCD og EUD10

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelser Elevonline AMU kurser Akademiuddannelser

VUC og Efteruddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi en bred vifte af voksen- og efteruddannelse, der udvikler og styrker dine kompetencer.
VUC (HF-enkeltfag, AVU, FVU, OBU) Efteruddannelse (AMU)

Om Viden Djurs

Viden Djurs er din dør til en verden af muligheder. Her kan du tage den uddannelse, du drømmer om.

Læreplads

Vi finder det rette match mellem elev og virksomhed - vores vejledere hjælper dig på vej med gode råd og sparring hele vejen.

Mød os

Få vejledning til at træffe det rigtig valg af ungdomsuddannelse. Mød os til messer, åbent hus og brobygning.

Kontakt

Se vores kontaktoplysninger og få et overblik over vores mange forskellige adresser på Djursland.

Skolehjem/Campus

Bo på vores skolehjem under din uddannelse. Her deler du hverdagen med andre elever fra Viden Djurs.

Personale

Find alle vores medarbejdere lige her. De er sorteret efter afdelinger, så du får det bedste overblik.

Nyheder

Se alle vores seneste nyheder lige her, og bliv opdateret på vores mange spændende projekter og opgaver

Elevfortællinger

Hvem er bedst til at fortælle om livet på Viden Djurs? Det er selvfølgelig eleverne selv.

Job på Viden Djurs

Vil du være en del af Viden Djurs? Se vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning.

Kvalitet

Hos Viden Djurs arbejder vi målrettet for at sikre et højt uddannelsesniveau på alle skolens uddannelser.

Brochurereol

Få overblik over alle brochurerne ved Viden Djurs. I brochurerne finder du information om vores uddannelser og kurser.

Få læst teksten op

er du syns- eller læsebesværet? Klik her og få læst indholdet på hjemmesiden op for dig.

Søg på videndjurs.dk

Global Organic Farmer

Drømmer du om at arbejde med økologisk landbrug, så er uddannelsen til faglært landmand på Kalø Økologisk Landbrugsskole det rette valg for dig. Uddannelsen klæder dig på til at drive økologisk landbrug med planter eller dyr både herhjemme og i udlandet.

Uddannelsen til faglært økologisk landmand, Global Organic Farmer

International linje

På uddannelsen til faglært økologisk landmand bliver du uddannet i økologisk landbrug og lærer, hvordan du på en bæredygtig og rentabel måde kan gøre en forskel i de forandringsprocesser, der sker i landbruget i hele verden. Fra monokulturer til bæredygtig fødevareproduktion, fra stordrift til nicheproduktion, fra producent til forbruger og fra jord til bord. Du lærer om alt fra økonomi til fodring af husdyr og pleje af afgrøder.

Som elev på uddannelsen til faglært økologisk landmand skal du have fingrene i jorden. Her får du praktisk erfaring med landbruget, når du hjælper med at drive vores skolelandbrug. Du er med i stalden, på marken, i drivhuset og i værkstedet. På den måde får du mulighed for at koble din teoretiske viden fra klasseværelset til det virkelige arbejde som landmand.

På uddannelsen til faglært økologisk landmand kommer eleverne fra hele EU og Norden. Undervisningen foregår på engelsk, det er derfor vigtigt, at du har gode engelskkundskaber. På uddannelsen får du desuden indblik i forskellige internationale forhold, og du bliver trænet i at drive landbrug i et globalt perspektiv. Du kan også med fordel tage hele eller en del af din oplæring i udlandet, og på den måde styrke din internationale profil.

Adgangskrav

For at blive optaget på uddannelsen til faglært økologisk landmand skal du opfylde følgende adgangskrav:

  • Have afsluttet folkeskolen med et karaktergennemsnit på minimum 2,0 i dansk og matematik
  • Have afsluttet grundforløb 1 eller været uden for folkeskolen i minimum ét år

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du blive optaget via en optagelsesprøve og en samtale.

Dit uddannelsesforløb vil variere afhængigt af, hvilke relevante fag du har gennemført på forhånd. Kontakt vores studievejledere, hvis du har spørgsmål til adgangskravene eller sammensætningen af dit uddannelsesforløb

Grundforløb 2 - for studenter med bestået biologi og kørekort

Hvis du har en studentereksamen eller HF, hvor du har bestået biologi, og du samtidig har kørekort til almindelig bil, vil dit grundforløb 2 vare 10 uger. Her bliver du introduceret til erhvervet som fødevareproducent.

Undervisningsformen
Vores undervisningsform er en kombination af teori og praktisk træning. Den praktiske træning foregår på forskellige hold hos husdyrene, på markerne, i drivhuset og i værkstedet. Teorien formidles gennem klasseundervisning, gruppearbejde, projekter og opgaver m.m. 

I den praktiske undervisning, kommer du til at være en del af selve driften af skolelandbruget - herunder skolens produktion af fødevarer, som du selv kommer til at spise i skolens kantine.

Husdyr
Fodring af grise, køer og får er blot én af de mange spændende opgaver arbejdet med vores husdyr har at byde på. På Kalø lærer du også om dyrenes adfærd, og hvordan du skaber sundhed og trivsel hos dyrene på marken og i stalden.

Mark og Maskiner
Landmandens arbejde med jorden kræver omtanke og trækkraft. I den praktiske undervisning lærer du, hvordan, hvorfor og hvornår de forskellige markredskaber anvendes og du bliver introduceret til kunsten at vedligeholde en traktor.

Grøntsager, Frugt og Fjerkræ
Vores drivhus og frilandsgartneri forsyner skolens økologiske køkken og detailmarkedet på Djursland med et stort udvalg af årstidens frugt og grønt. Du lærer at dyrke jorden og smagen, passe hønsene og høste frugten af din egen indsats.

De uddannelsesspecifikke fag er opdelt i temaerne:

  • Husdyr kvæg
  • Husdyr svin
  • Arbejdssikkerhed
  • Samfund og erhverv
  • Mark og maskiner
  • Virksomhedsforlagt undervisning

Derudover skal du gennemføre en række certifikatfag:

  • Arbejdsmiljø ved svejsning (§17)
  • Elementær brandbekæmpelse
  • Førstehjælp
  • Håndtering af medicin mv.
  • Hygiejnekursus – håndtering af svin 

Grundforløb 2 - for øvrige elever

Hvis du ikke har en studentereksamen eller HF, hvor du har bestået biologi, eller hvis du ikke har kørekort, vil dit grundforløb 2 vare op til 20 uger. Her bliver du introduceret til erhvervet som fødevareproducent. 

Undervisningsformen
Vores undervisningsform er en kombination af teori og praktisk træning. Den praktiske træning foregår på forskellige hold hos husdyrene, på markerne, i drivhuset og i værkstedet. Teorien formidles gennem klasseundervisning, gruppearbejde, projekter og opgaver m.m. 

I den praktiske undervisning, kommer du til at være en del af selve driften af skolelandbruget - herunder skolens produktion af fødevarer, som du selv kommer til at spise i skolens kantine.

Husdyr
Fodring af grise, køer og får er blot én af de mange spændende opgaver arbejdet med vores husdyr har at byde på. På Kalø lærer du også om dyrenes adfærd, og hvordan du skaber sundhed og trivsel hos dyrene på marken og i stalden.

Mark og Maskiner
Landmandens arbejde med jorden kræver omtanke og trækkraft. I den praktiske undervisning lærer du, hvordan, hvorfor og hvornår de forskellige markredskaber anvendes og du bliver introduceret til kunsten at vedligeholde en traktor.

Grøntsager, Frugt og Fjerkræ
Vores drivhus og frilandsgartneri forsyner skolens økologiske køkken og detailmarkedet på Djursland med et stort udvalg af årstidens frugt og grønt. Du lærer at dyrke jorden og smagen, passe hønsene og høste frugten af din egen indsats.

Uddannelsesspecifikke fag
De uddannelsesspecifikke fag er opdelt i temaerne:

  • Husdyr kvæg
  • Husdyr svin
  • Arbejdssikkerhed
  • Samfund og erhverv
  • Mark og maskiner
  • Virksomhedsforlagt undervisning

Grundfag
Udover de uddannelsesspecifikke fag, skal du bestå biologi og naturfag på F-niveau

Certifikatfag
Du skal desuden gennemføre en række certifikater:

  • Arbejdsmiljø ved svejsning (§17)
  • Elementær brandbekæmpelse
  • Førstehjælp
  • Kørekort, minimum traktor
  • Håndtering af medicin mv.
  • Hygiejnekursus – håndtering af svin 

Valgfag
Du kan yderlige vælge mellem forskellige valgfag:

  • Innovation F
  • Teknologi F

Oplæring

I løbet af uddannelsen skal du oplæres i en virksomhed, hvor du afprøver de ting, du har lært på skolen. Du bliver rutineret i arbejdet og oplever hverdagen i jobbet som landmand samtidig med, at du får praktisk oplæring i de arbejdsområder, der hører til uddannelsen.

Sådan finder du læreplads
Du skal selv finde din læreplads, men du får støtte af vores vejledere gennem processen.

Der findes forskellige måder at afvikle oplæringen på. Du kan finde en virksomhed, der dækker hele dit oplæringsforløb, eller du kan kombinere flere kortere aftaler med flere forskellige virksomheder.

Du kan se oversigten med godkendte lærepladser i Danmark her: www.lærepladsen.dk

Oplæring i udlandet
Du har også mulighed for at tage hele eller dele af din oplæring i udlandet. Vi opfordrer alle elever til at tage en del af deres oplæring i udlandet.

Den samlede oplæringsperiode

Den samlede længde af dine oplæringsperioder afhænger af, hvilken baggrund du kommer med :

  • For unge (under 25 år ved uddannelsens start) uden studentereksamen/HF er den samlede oplæringsperiode 26-32 måneder
  • For unge (under 25 år ved uddannelsens start) med studentereksamen/HF er den samlede oplæringsperiode 20-26 måneder
  • For voksne (+25 år ved uddannelsens start) uden studentereksamen/HF er den samlede oplæringsperiode 24-30 måneder
  • For voksne (+25 år ved uddannelsens start) med studentereksamen/HF er den samlede oplæringsperiode 19-25 måneder

Den første oplæringsperiode

Længden af din første oplæringsperiode afhænger af, hvilken baggrund du kommer med:

  • Hvis du IKKE har en studentereksamen eller HF, varer din første oplæringsperiode 13 måneder
  • Hvis du har en studentereksamen eller HF varer din første oplæringsperiode 6-13 måneder

Den anden oplæringsperiode

Den anden oplæringsperiode på uddannelsen varer op til 13 måneder. Her skal du ligesom i den første oplæringsperiode selv finde din læreplads.

Spørgsmål?

Du kan læse mere om dine muligheder for oplæring her: www.borger.dk/aub. Du er også velkommen til at kontakte vores studievejleder, hvis du har yderligere spørgsmål.

1. hovedforløb

Den første del af hovedforløbet varer op til 16 uger. Her foregår undervisningen som en kombination af normal klasseundervisning, selvstændige opgaver og projektrelateret arbejde. Derudover får du praksisnær undervisning i skolens landbrug, stalde, værksted, maskinhal og i marken. Fælles for undervisningen er, at den er tværfaglig og alsidig.

Grundfag

På hovedforløbets første del skal du bestå grundfagene biologi på E-niveau og matematik på F-niveau.

Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag

Du skal desuden have følgende uddannelsesspecifikke fag:

  • Landbrugsproduktion (planter og husdyr)
  • Grundlæggende økonomi
  • Økologiske grundprincipper
  • Bæredygtighed
  • Plantebeskyttelse

Valgfrie uddannelsesspecifikke fag
Du kan yderligere vælge følgende uddannelsesspecifikke fag:

  • Specialproduktion (planteavl og husdyr)
  • Nicheproduktion

Se valgfagskataloget

2. hovedforløb

Den anden del af hovedforløbet varer op til 20 uger, og er sidste skridt på vejen for at blive uddannet faglært økologisk landmand. Her fordyber du dig yderligere i fagområderne, og der sættes fokus på økonomi både nationalt og internationalt. Samtidig arbejder du videre med emner som bæredygtighed, globalisering og internationalisering inden for landbruget.

Vi fokuserer på at trække tråde mellem fagene og at koble dem med ”det virkelige liv” i landbruget.

Grundfag
På hovedforløbets anden del skal du bestå grundfagene samfundsfag, Virksomhedsøkonomi og fremmedsprog (engelsk) på F-niveau.

Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag

  • Iværksætteri og innovation
  • Bæredygtighed
  • Naturpleje og naturforvaltning

Valgfrie uddannelsesspecifikke fag

  • Afsætning af grønsager, frugt og bær
  • Økologi produktion

Specialefag

Derudover kan du vælge følgende specialefag:

  • Specialefag - økologi

Valgfag
Se valgfagskataloget

Ønsker du specialerne husdyr eller plante, så kontakt vores studievejleder Annette Esbjerg.

Fagkataloger

Uddannelsesstart

Du kan starte på uddannelsen til faglært landmand i januar og august.

Se vores start- og slutterminer her

Eksamen

Du afslutter det første hovedforløb med et projekt, hvor du skal udarbejde planerne for driften af en økologisk gård. Derudover skal du til en mundtlig eksamen.

Det andet hovedforløb afslutter du med en mundtlig eksamen i det specialefag, du har valgt. Det kan enten være husdyr eller planter.

Du kan afslutte uddannelsen efter første hovedforløb som landbrugsassistent eller efter det andet hovedforløb som faglært økologisk landmand med speciale i planter eller husdyr.

Studieture

I løbet af uddannelsen deltager du i besøg og studieture hos danske landmænd og gartnerier. Her har du mulighed for at høre om virksomhedernes succeser og udfordringer. Samtidig kan du finde inspiration til, hvilken vej du selv vil gå efter endt uddannelse.

Fremtidsmuligheder

Når du er uddannet faglært landmand, kan du videreuddanne dig og tage en af landbrugets lederuddannelser – først som produktionsleder og efterfølgende som agrarøkonom. 

Uddannelsen til produktionsleder kan du også tage ved Kalø Økologisk Landbrugsskole. 

Tilmelding

Du kan søge om optagelse på uddannelsen til faglært landmand - Global Organic Farmer på Kalø Økologiske Landbrugsskole

Vi er klar til at hjælpe dig

Sidder du med spørgsmål til uddannelsen og dine muligheder? Vores studievejledere er altid klar på at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig både før og under din uddannelse.

Du har også mulighed for at booke en rundvisning på skolen, hvor vores studievejleder viser dig rundt og fortæller mere om livet på skolen.

Kontakt vores studievejleder

Nyttig viden

Om skolen

Kalø Økologisk Landbrugsskole har omkring 80-100 elever og 20 ansatte, der alle brænder for økologisk landbrug. Det gør os til den største økologiske landbrugsskole i Danmark.

Som den eneste landbrugsskole i landet har vi internationale klasser og undervisning på engelsk.

På Kalø Økologisk Landbrugsskole tilbyder vi dig en økologisk og bæredygtig uddannelse, der tager udgangspunkt i den verden, vi står overfor netop nu, og den verden vi kommer til at stå overfor i fremtiden. I en tid med klimaforandringer, fokus på den globale fødevareproduktion, miljøhensyn og en politisk dagsorden, er det vigtigt med en uddannelse, som varetager netop dette.

Kalø Økologisk Landbrugsskole ligger i landlige omgivelser i udkanten af ​​skov og tæt på havet, tre kilometer fra Rønde, der er en mellemstor by med alle de nødvendige faciliteter. Der er 30 kilometer til Aarhus, der er den næststørste by i Danmark.

Skolen lægger vægt på praktiske færdigheder, og skolelandbruget er derfor en vigtig del af uddannelsen og hverdagen. De praktiske læringsfaciliteter inkluderer omkring 50 hektar økologiskdyrket landbrugsjord til afgrøder og grøntsager, drivhuse, maskinpark og faciliteter til opdræt af vores svin, får, malkekøer mm.

Historie

Djursland Højskole/Kalø Landboskole i Lyngby på Djursland blev etableret i 1897, hvor de første få elever ankom til skolen i en tid med stor fremgang for de danske høj- og landbrugsskoler.

Skolen lå på det tidspunkt i Lyngby, 10 kilometer nordøst for den nuværende placering. Skolen udviklede sig senere til Kalø Landboskole & Sproghøjskolen på Kalø, derefter til Kalø Landboskole og til sidst til Kalø Økologisk Landbrugsskole.

I dette perspektiv har Kalø Økologisk Landbrugsskole rødder i de gamle, ædle danske traditioner for folkelig oplysning og politisk frigørelse.

Den Økologiske Jordbrugsskole i Store Vildmose i Vendsyssel

Den 15. september 1982 begyndte det første hold håbefulde elever på Den Økologiske Jordbrugsskole, som dengang lå i Store Vildmose i Vendsyssel.

I månederne forinden var det lykkedes en flok økologiske pionerer at få oprettet Den Økologiske Jordbrugsskole. De havde stærke, markante holdninger og et ønske om at komme med et alternativt bud på, hvordan man kunne dyrke landbrug Danmark, med både større respekt for og i et meget tættere samspil med naturen.

Kalø Økologisk Landbrugsskole på Kalø på Djursland

Den 1. marts 2003 fusionerede Kalø Landboskole med Den Økologiske Jordbrugsskole, og Kalø Økologisk Landbrugsskole var en realitet - en helt ny skole med alle de endnu uprøvede muligheder og spændte forventninger, der hører sig til.

I 2014 fusionerede Kalø Økologisk Landbrugsskole med Viden Djurs, som er den væsentligste uddannelsesaktør på Djursland. Dette har givet endnu flere muligheder for skolen, og Kalø Økologisk Landbrugsskole udbyder i dag som den eneste skole i Europa en økologisk landbrugsuddannelse på engelsk.

Økologi

Hos os er økologi ikke bare en produktionsform eller et regelsæt, men en grundlæggende tankegang og livsperspektiv, der fungerer som grundsten til hele skolen virke.

Det betyder, at vi kærer os om naturen, klimaet, energiforbruget, jordens frugtbarhed, ansvarlig fødevareproduktion, kvalitetsprodukter, recirkulering af næringsstoffer og ikke mindst dyrevelfærd.

Alt dette er omfattet af en holistisk tankegang. Det vil sige at vi ikke anskuer disse ting som enkeltstående punkter, men derimod som dele af en helhed, der alt sammen skal udvikles og bidrage til en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Konkret betyder det at:

  • Al vores landbrugsfaglige undervisning tager udgangspunkt i de økologiske principper omkring Sundhed, Balance, Retfærdighed og Omsorg (læs mere om de økologiske grundprincipper (okologi.dk/vi-arbejder-for/vaerdigrundlag)
  • Vi driver vores demonstrations-skolelandbrug økologisk med fokus på sædskifte, variation, biodiversitet, gamle husdyrracer, mm.
  • Vores køkken har det Økologiske Spisemærke i guld (læs mere: oekologisk-spisemaerke.dk/om-spisemaerket)
  • Vi deltager i den generelle debat i samfundet omkring økologi og bæredygtighed og engagerer os i politisk arbejde, bl.a. gennem kampen for oprettelse af et økologisk speciale på landbrugsuddannelsen
  • Vi fokuserer på at have en høj grad af selvforsyning, både hvad angår foder og næringsstoffer i vores landbrug, men også af mad i vores køkken

Fællesskab

På Kalø Økologisk Landbrugsskole ser vi fællesskab som den stærkeste kraft for menneskelig udfoldelse. Vi tror på, at menneskelige relationer er centrale for den almene trivsel, både personligt og kollektivt.
Vi stræber efter at skabe et miljø på skolen, hvor alle føler sig godt tilpas og ingen falder udenfor. Samtidig skal det være et miljø, som fremmer personlig og professionel udvikling, og hvor vi i fællesskab kan løfte hinanden.

Dette gør vi ved at skabe et åbent sted med rig mulighed for at komme hinanden ved – fx gennem samliv på vores skolehjem, fælles eftermiddags- og aftenarrangementer, en elev-båret café, og andre sociale aktiviteter. Derudover ser vi gruppearbejde og fælles skoleprojekter som en vigtig del af dannelsen og læringen på Kalø. Herigennem lærer man at opbygge eller styrke gode værdier som samarbejde, ansvar, og tillid.

Fællesskabet på Kalø rækker desuden udover dem, der er på skolen netop nu. Når først man har haft sin gang på Kalø er man en del af Kalø-familien. Så er man altid mere end velkommen til at komme på besøg eller på anden måde holde kontakt med os, ligesom vi på skolen stræber efter at have kontakt med alle elever, der er ude i Danmark og resten af verden.

Skolehjem

De fleste elever på Kalø Økologisk Landbrugsskole vælger at bo på skolen under deres studie. Det er en billig måde at bo på, og på den måde får du som elev mest muligt ud af uddannelsen og de sociale aktiviteter på stedet.

Vi har hyggelige værelser i forskellige størrelser, og alle værelser er fuldt møbleret med fælles sanitære faciliteter på gangene. Hver gang har små tekøkkener med siddepladser. Det er muligt at leje sengetøj, dyne og pude.

Vi tilbyder fuld pension for alle elever her på skolen under uddannelsen. Dette betyder, at du kan bo på skolen under dit grundforløb samt første og andet hovedforløb. Under dit oplæringsophold skal du finde din egen bolig. Ofte tilbyder gårde indkvartering eller hjælper dig med at finde noget passende lokalt.

Under dit ophold på skolen kan du blive bedt om at dele et værelse med en anden person afhængigt af antallet af ledige værelser. Gangene er ikke kønsopdelt. Dette betyder, at mandlige og kvindelige elever deler gang og sanitære faciliteter.

Uden for perioder med epidemier vil det er muligt at have gæster (familie eller venner) på besøg. Det er gratis, hvis din gæst overnatter på dit eget værelse, men det er også muligt at leje et ekstra værelse til vedkommende. Din gæst kan deltage i måltiderne, men alle gebyrer for mad og indkvartering skal betales på kontoret inden ankomst.

Tag en virtuel rundvisning her

Faciliteter

Kalø Økologisk Landbrugsskole ligger i et naturskønt område og har et skolehjem med en lang traditionsrig historie samt et godt samarbejde med Kalø Højskole. Faciliteterne står til rådighed gennem hele dit uddannelsesforløb.

På selve skolen er der, udover vores skolelandbrug; en spisesal, fælles gangarealer et fitnessrum, et aktivitetsrum, ”Folden”, med pool, bordtennis, bordfodbold samt brætspil, en café, ”Hegnet”, som både er åbent i hverdagene som et studierum og hyggestue, men også i aftner og weekender, hvor der bliver holdt fester, koncerter, quiz-aftner, mm. Derudover har landbrugsskoleelever adgang til højskolens park, bålplads, shelter, sportshal, fodboldbane, beachvolleybane, og træningsrum. Mange aktiviteter er drevet af elever, så der altid er rig mulighed for at sætte et stort præg på hvordan skolens faciliteter bliver brugt.

Ydermere byder omgivelserne på mange gode oplevelser. Skolen ligger lige op ad Ringelmose Skov og Hestehave Skov, hvor der er masser af gode ruter til gå-, løbe- og cykelture. Skolen ligger lige ved vandet, hvor der er gode badestrande, Nappedam Lystbådhavn med tilhørende badebro samt Nappedam Vinterbadere, en klub med sauna åbent mellem oktober og april, som elever også kan melde sig ind i. En gåtur fra skolen ligger Kalø Slotsruin, en typisk destination i elevers første uge på skolen. Der bliver også årligt holdt veteranbilstræf her.

Kalø Økologisk Landbrugsskole er desuden en del af Mols Bjerge Nationalpark, som indbefatter fantastiske steder som Trehøje, Karpenhøj, Molslaboratoriet, og mange flere.

Udforsk skolen på vores virtuelle rundvisning

Maden

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er vi meget stolte af vores køkken. Vi har et engageret køkkenpersonale, der laver sund og varieret kost af økologiske råvarer, hvor en stor del produceres på skolen. Køkkenet tilbyder både vegetar- og veganerretter.

På skolen producerer vi både grøntsager, mælk, ost og honning samt lamme-, grise- og oksekød, og som elev tager du del i produktionen som led i undervisningen.

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er økologisk mad en selvfølge, og vores køkkenpersonale bestræber sig på løbende at øge procentdelen af økologiske ingredienser, der bruges til at tilberede måltiderne til vores studerende.

Vores dygtige køkkenpersonale er dedikerede til at tilberede friske, sæsonbetonede og økologiske måltider til vores studerende og personale. Der serveres både traditionel dansk mad samt retter inspireret af andre landes traditioner og naturligvis efter køkkenets egen kreativitet.

Køkkenet har stort kendskab til og viden om vegetarisk og vegansk mad og ernæring. Ved specielle behov, f.eks. allergier, bestemte diæter osv., skal du kontakte køkkenet, så finder I sammen den rette løsning

Priser
Forplejning på Kalø Økologisk Landbrugsskole inkluderer tre måltider samt kaffe/te og brød om eftermiddagen.

Hvis du ikke bor på skolen, er prisen for et dagligt måltid 250 kr. om ugen. Du kan læse mere om priserne, hvis du bor på skolehjemmet, under punktet ”økonomi”.

Hvis du får gæster på besøg til spisning, skal du kontakte forstanderen samt køkkenet mindst to dage i forvejen om priser mm.

Det økologiske guldmærke
Vores køkken er blevet belønnet med Det Økologiske Guldmærke af Fødevarestyrelsen, som betyder, at minimum 90% af råvarerne er økologiske. I 2020 udgjorde de økologiske råvarer 99,6%.

Elevudvalg

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er der to faste udvalg.

  • et elevråd, som varetager og bestyrer midlerne til arrangementer og aktiviteter
  • et café-udvalg, som står for den ugentlige café og de månedlige fester i “Hegnet”

Studerende er velkomne til at deltage i elevrådet og hjælpe med at dele medstuderendes ideer, interesser og bekymringer med lærerne. Det er en fritidsaktivitet og giver en stor mulighed for at være en del af skolens udvikling.

Uddannelsesudvalg

Det lokale uddannelsesudvalg (LUU) skal rådgive skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, som udvalget dækker, og skal fremme samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og skolen. Derudover rådgiver det lokale uddannelsesudvalg skolen om nye efteruddannelsesbehov på lokalt og regionalt plan og om behov for fornyelse og revision af de eksisterende efteruddannelser.

De overordnede rammer for indholdet af undervisningen og gennemførelse af grundforløbsprøven godkendes af det lokale uddannelsesudvalg. Det lokale uddannelsesudvalg på Kalø Økologiske Landbrugsskole er:

  • Malene Aaris, Formand, aaris@icloud.com (udpeget af Viden Djurs)
  • Thomas Helle, allerup@gmail.com (udpeget af landbrug og fødevarer)
  • Heidi Karnøe, karnoe@3f.dk (udpeget af 3F)
  • Rasmus Vestergaard Madsen (udpeget af Økologisk Landsforening)
  • Nikolaj Houkjær, niho@kalo.dk (tilforordnet medarbejder)

Kvalitet

Læs mere om kvalitet her

Skolelandbrug

Kalø Økologisk Landbrugsskole har sit eget skolelandbrug ved navn Brogården. Skolens landbrug driver ca. 65 hektar landbrugsjord, dertil kommer Brogårdens staldsystem hvor vi har svin, malkebesætning, får og fjerkræ.

Målet med Brogården er først og fremmest at fungere som demonstrationslandbrug for skolens elever. Derudover leverer landbruget fødevarer til skolens eget køkken og en stor del af det, der spises i vores kantine, er egen produktion. Desuden produceres grøntsager og kød til skolens gårdbutik.

Formål med Brogården:

  • Være et aktiv i undervisningssammenhæng.
  • Demonstration af erfaring, viden, læring og forskning.
  • Markedsføre og brande skolen i lokalområdet.
  • Selvforsyning.
  • Kobler sammenhæng mellem husdyrhold og planteavl samt teori og praktik.
  • Produktionsplatform og produktudvikling til detailmarkedet.

Inden for husdyrhold koncentrerer vi os om:

  • Gamle danske husdyrracer
  • Mangfoldighed
  • Unikke staldforhold
  • Dyrevelfærd

Inden for planteavl koncentrerer vi os om:

  • Stor grøntsags-produktion
  • Mange og alsidige sorter
  • Forsøg med forskellige dyrkningsmetoder
  • Elevprojekter som integreres i undervisningen

Vores maskinpark

Vi råder over en stor maskinpark således at vores elever bliver i stand til, og opnår fortrolighed med, at betjene en bred portefølje af maskiner og redskaber.

Vi samarbejder med de omkringliggende gårde for at opnå så stor en alsidighed i vores produktion som muligt både inden for dyrehold og planteavl.

Digitale platforme

Du skal medbringe en computer/laptop; det er en forudsætning for din uddannelse.

Online læring og skriftlige opgaver er en væsentlig del af vores undervisning, og du kommer til at arbejde med din computer til daglig.

Relevante links:

Studie+
På Studie+ kan du se dit skema samt modtage og sende beskeder til undervisere. Det er også her, du indberetter årsager til fravær – fx sygdom. Platformen findes også som app. Det anbefales, at du slår notifikationer for beskeder til, så du ikke går glip af vigtig information.

VID Online
VID Online er en undervisningsplatform, hvor du kan finde alt materiale, der relaterer sig til lektionerne. Det er her, du finder din lektionsplan for hvert enkelt fag – inklusiv lektier.
Du kan også se de lokale undervisningsplaner, hvor hvert enkelt fags målpinde er beskrevet, samt hvilke dele af landbrugsuddannelsens bekendtgørelse der opfyldes af de forskellige fag.

Office 365
Gennem uddannelsen kommer du til at bruge Word, PowerPoint, Excel, mm. Du får hele Office-pakken gratis, når du starter som elev på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Du kan downloade pakken gennem ovenstående link.

Studiz
På Studiz kan du tilgå dit studiekort online. Studiz findes også som app.

Lokal undervisningsplan

Alle erhvervsskoler udarbejder lokale undervisningsplaner for både grund- og hovedforløb.

Lokale undervisningsplaner og beskrivelser for erhvervsuddannelserne under Viden Djurs kan tilgås på VIDOnline (skolens virtuelle læringsplatform).

Gå til VID Online. Vælg punktet "Log ind som gæst" (LOG PÅ SOM GÆST).

Her kan du læse om undervisningspraksisen på din uddannelse. De lokale undervisningsplaner er udarbejdet af skolens lærere i samarbejde med blandt andet det lokale uddannelsesudvalg.

Hvad er forskellen på grundforløb 2 - 10 eller 20 uger?

Her kan du høre vores studievejleder Annette fortælle om forskellene på Grundforløb 2 - alt efter om det er på 10 eller 20 uger. 

Læreplads

Landbrugsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor man skifter mellem skoleophold og læreplads. Det forventes derfor, at man aktivt søger en læreplads således, at man kan gå i oplæring efter gennemførelse af sit grundforløb.

Din læretid er en væsentlig del af uddannelsen i forhold til at tilegne sig praktiske landbrugsfærdigheder og uddybe sit landbrugskendskab. Her får du muligheden for virkelig at føre teorien ud i praksis. Din tid i oplæring på en gård er en vigtig del i processen henimod at blive faglært økologisk landmand.

I samspil med Kalø Økologisk Landbrugsskole kommer lærepladsen til at spille en vigtig rolle for dig som elev under din uddannelse. Lærepladsen gennemfører oplæringen, så den sammen med skoleundervisningen fører til, at du når uddannelsens mål. Lærepladsen fastsætter en plan for oplæringen i landbruget under hensyn til landbrugets art og produktion.

Hvordan finder jeg en læreplads?

Du er selv ansvarlig for at finde en læreplads, og vores studievejledere støtter dig i denne proces. Vær opmærksom på, at det kan tage tid at finde det rigtige lærested. Landmændene har travlt og er ikke altid lette at komme i kontakt med. Vi har mange kontakter til forskellige landmænd, men det er en vigtig del af din læring at finde den rigtige gård til dig selv. Husk, at den gård, du vælger, ikke behøver at være økologisk for at blive godkendt.

Som en del af vores hjælp med at finde en læreplads er der følgende muligheder:

  • lærepladsen.dk finder du en oversigt over godkendte lærepladser i Danmark.
  • Praktiknet finder du lærepladser, der allerede har haft og/eller har Kalø-elever i oplæring i Danmark og udlandet. Du får adgang til denne, når du har tilmeldt dig uddannelsen.
  • På Kalø Økologisk Landbrugsskole – åben finder du en platform med mange nuværende og tidligere Kalø-elever, der blandt andet kan bruges til at spørge om råd og tips til lærepladser.
  • Derudover står vores virksomhedskonsulent til din rådighed for at hjælpe dig med at finde en læreplads: Klaus Ankjær Sørensen kas@videndjurs.dk

Løn i Danmark og i udlandet

Får du en læreplads i Danmark, betaler landmanden dig fuld overenskomstmæssig løn mens du er i oplæring og på skoleforløbet. Mens du er på skole, får landmanden ca. 95% af lønnen refunderet fra AUB og får også udgifter til kost og logi refunderet, samt dine rejseudgifter til og fra skole i weekender.

Lønnen i Danmark følger overenskomst mellem GLS-A og 3F . Landmanden skal følge den overenskomst, ellers kan landmanden ikke blive godkendt til elever. Er du over 25 år når du indgår aftalen, er der mulighed for at få voksenelevløn. Det er yderst vigtigt at du har undersøgt om du er berettiget til tilskud til voksenløn hos jobcenter, hvor du har din adresse.

Med hensyn til løn når du har oplæring i udlandet, så er der ikke nogen overenskomstmæssig løn i udlandet. Det skal dog være en lønnet praktik, du må ikke arbejde som frivillig. Lønnen skal minimum være 3.500 DKK per måned, svarende f.eks. til kost og logi. Lønnen forhandles individuelt mellem eleven og den udenlandske landmand.

Har du nogle spørgsmål, kan du henvende dig til studievejleder eller virksomhedskonsulent.

Du kan besøge Landbrugsskolernes og Jordbrugets uddannelsers hjemmesider og læse om landbrugsuddannelsen generelt, samt mere om de vejledende lønninger

Krav til lærepladsen

Læs om hvilke krav der er til virksomheden for at blive godkendt som oplæringsvirksomhed på jordbrugetsuddannelser.dk.

For virksomheder

Bliv godkendt som læreplads:

Uddannelsesaftale:

AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

  • Her kan du læse om AUB, som betaler refunderer løn til offentlige og private virksomheder, der betaler løn til elever under skoleophold på uddannelsen.
  • www.virk.dk

Hjælp til at finde læreplads

Virksomhedskonsulent Klaus og studievejleder Annette fortæller om, hvordan de kan hjælpe dig med at finde en læreplads. Du skal være opmærksom på, at det er et krav at du et lærepladssøgende, når du er på grundforløbet.

Kontakt os

Kontakt vores virksomhedskonsulent angående oplæring:

  • KLAUS ANKJÆR
    Telefon: +45 20 19 50 62
    E-mail: kas@videndjurs.dk

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Studie – og ordensreglerne skal medvirke til, at uddannelsernes formål opnås, samt at bidrage til et godt undervisningsmiljø. Som elev skal du følge disse studie- og ordensregler.  

Ordensreglerne omfatter også din adfærd uden for skolen, i det omfang den har direkte indflydelse på undervisningsmiljøet, ordenen og samværet på skolen.

Aktiv deltagelse i undervisningen
Du har pligt til at deltage aktivt i undervisningen på skolen. Dette indebærer:

  • Du skal møde til og deltage i den undervisning, der kræver tilstedeværelse på skolen
  • Du skal aflevere dine opgaver til tiden, og de skal følge de krav, der er fastsat. Du skal desuden selv have produceret dem.
  • Du skal deltage i eksamener, terminsprøver, årsprøver og lignende
  • Du skal deltage i studieture, ekskursioner mv. Det gælder også ture med deltagerbetaling
  • Du skal deltage i andet fastlagt undervisning. Det gælder også selvstændigt arbejde og virtuel undervisning
  • Du skal deltage i vejledning

I hver lektion registreres fremmøde/fravær.

Er du ikke studieaktiv så vil du blive indkaldt til en påtænkt advarsel. Ved gentagne tilfælde hvor du ikke er studieaktiv, kan det i yderste konsekvens medføre framelding fra uddannelsen

Almindelig orden og adfærd på skolen
På skolen, og i forbindelse med skolerelaterede aktiviteter, gælder almindelige regler for god opførsel. Dette indebærer blandt andet:

  • at du møder til tiden, rydder op efter dig selv, ikke taler i mobiltelefon i timerne og lignende
  • at du udviser respekt og taler ordentligt til de øvrige studerende på skolen og overfor skolens ansatte, både mundtligt og skriftligt.
  • at du udviser respekt overfor de fysiske rammer på skolen
  • at du uden tøven eller diskussion efterkommer anvisninger fra skolens ansatte
  • at du følger den gældende IT-politik på skolen
  • at du skriver i Studie+, hvis du er syg
  • at du passer på de materialer, du låner. Det er f.eks. bøger, computere mv.
  • De almindelige regler og normer for god opførsel gælder på hele skolen, og det forventes, at du behandler dine medmennesker og omgivelser med respekt. Skolen accepterer ikke mobning eller anden form for diskrimination, herunder tilskyndelse eller påvirkning af elever til ekstreme eller fundamentalistiske holdninger og adfærd.

Mødepligt
Reglerne for mødepligt og fravær gælder for VID Erhvervsuddannelser både i Grenaa og Rønde.

Som elev på VID Erhvervsuddannelser har du pligt til at møde i skole. Når du er her og følger undervisningen, kan vi lære dig det, du skal kunne, for at gennemføre uddannelsen. Hvis du ikke er i skole, kan vi ikke lære dig den nødvendige faglige viden.

Du kan selvfølgelig blive forhindret i at komme i skole. Den kan f.eks. være på grund af sygdom, lægebesøg m.m. Det ved vi godt, men det er vigtigt, at dit fravær er så lavt som overhovedet muligt.

Hvis du ikke er i skole en dag, bliver resten af din klasse stadig undervist og lærer noget denne dag. Det er derfor dit eget ansvar at indhente det, som din klasse har lært, mens du var fraværende.

Hvis du på forhånd ved, at du skal være fraværende en dag, så bed en klassekammerat om at hjælpe dig med at indhente det, du mangler.

Protokol
Der bliver ført protokol hver time. Hvis du ikke er der, når protokollen bliver ført, kan du risikere at få fravær for hele timen.  Så kom altid til tiden.

Hvis du ikke er til stede i undervisningen, får du fravær, uanset hvilken årsag der ligger bag dit fravær.

Hvis du er fraværende, skal du ALTID skrive en besked i Studie+ om, hvorfor du er fraværende. Din underviser kan se din besked, og kan derfor se, hvis du er fraværende af en god grund f.eks. indlæggelse, session eller dødsfald i familien.

Fraværsregler
20 lektioners fravær = Påtænkt advarsel

Kontaktlærer/studievejleder indkalder eleven til samtale om hvad fraværet skyldes. Der laves en handlingsplan for hvordan eleven forbedrer sin mødepligt fremadrettet. Kontaktlærer er ansvarlig for at indkalde eleven og skrive kort resumé i Studie+ som eleven, resten af klassens undervisere og Uddannelsesleder kan se. Derudover træffes der en afgørelse ift. om den påtænkte advarsel bliver til en reel advarsel. Afgørelsen uploades i Studie+ og eleven adviseres.

50 lektioners fravær = Påtænkt advarsel

Kontaktlærer/studievejleder indkalder eleven til samtale og udarbejder resume pba. samtalen. Kontaktlærer følger op på den aftale, der tidligere er indgået og taler med eleven om hvad fraværet skyldes. Endvidere tales der om hvad eleven og skolen kan gøre for at sikre at eleven forbedrer fremmødet. Derudover træffes der en afgørelse ift. om den påtænkte advarsel bliver til en reel advarsel. Afgørelsen uploades i Studie+ og eleven adviseres.

80 lektioners fravær = Påtænkt advarsel

Uddannelsesleder indkalder eleven til samtale. Uddannelsesleder følger op på de aftaler der tidligere er indgået og taler med eleven om hvad fraværet skyldes. Der træffes en afgørelse ift. om den påtænkte advarsel bliver til en reel advarsel. Afgørelsen uploades i Studie+ og eleven adviseres. Der laves en handlingsplan sammen med eleven for at undgå at elevens fravær får et omfang af 100 lektioner. Eleven risikomarkeres i studie+ i forhold til risiko for frafald fra uddannelsen og eleven vil blive kontaktet af UU. Afgørelsen på påtænkt advarsel sendes i Eboks til eleven. Hvis eleven er under 18 år, orienteres værger via Eboks.

100 lektioners fravær = påtænkt udmeldelse

Uddannelsesleder indkalder eleven til samtale med henblik på påtænkt framelding fra uddannelsen. Såfremt eleven er under 18 år, orienteres værger via Eboks og inviteres med til samtalen.

Der træffes en afgørelse pba. af samtale og afgørelsen fremsendes i Eboks til eleven og hvis eleven er under 18 år fremsendes afgørelsen til værger i Eboks.

Brug af AI (herunder bl.a. Chat GPT)
Brug af værktøjer baseret på kunstig intelligens (AI) som f.eks. Chat GPT er ikke tilladte hjælpemidler og må ikke bruges i forbindelse med opgaveløsning, under prøver og under en eventuel forberedelse på erhvervsuddannelserne.

Det skyldes, at opgave- eller prøvebesvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse. Derfor er AI-baserede værktøjer ikke lovlige hjælpemidler. Det gælder både under selve prøven og under en eventuel forberedelse.

Viden Djurs anvender programmet Examcookie og det er et krav for at kunne blive indstillet til eksamen, at programmet er installeret og aktivt i forbindelse med prøver/eksamen.

Anvendelse af ulovlige hjælpemidler, i forbindelse med eksamen/prøve vil være eksamenssnyd og resulterer i bortvisning fra prøven. I forbindelse med opgaver i fagene i løbet af uddannelsen, så er det op til den pågældende underviser at vurdere om du har brugt AI til din opgavebesvarelse. Hvis det på baggrund af din opgavebesvarelse vurderes at du har brugt AI, så vil du første gang blive sanktioneret med en advarsel og få karakteren -3 for din opgavebesvarelse. Bruger du AI til opgaveløsning endnu engang så vil du få 2. advarsel og karakteren -3. Tredje gang man bruger AI til opgavebesvarelsen, vil man blive frameldt uddannelsen.   

Synlig profil på www.lærepladsen.dk
Eleverne skal have en opdateret og synlig profil på www.lærepladsen.dk. Profilen skal være oprettet første dag på grundforløb 2 og være synlig under hele forløbet på skolen. Ligeledes skal eleven være aktivt søgende fra og med starten af grundforløb 2 og under den resterende del af uddannelsen på skolen jf.  bekendtgørelsen. Har man ikke en synlig profil på www.lærepladsen.dk eller er man ikke aktivt søgende, så kan det medføre framelding fra uddannelsen.

At være aktivt søgende vil sige at man som minimum skal kunne dokumentere at have søgt en læreplads pr. 14 dage. For at dokumentere dette skal ansøgningerne uploades på www.lærepladsen.dk. Såfremt man ikke uploader ansøgningerne så kan sanktionen være at man bliver frameldt uddannelsen.

Godkendt fravær
Hvis du er med til en aktivitet, som foregår i Viden Djurs’ navn, og som forhindrer dig i at deltage i undervisningen, kan vi give dig ”godkendt fravær”.

Det kan f.eks. være praktik i en virksomhed eller elevrådsarbejde. Hvis du kan få godkendt fravær, er det altid efter konkret aftale med en lærer eller studievejleder.

Deltager du et i et forløb ved rusmiddelcenteret vil du ligeledes få godkendt fravær.

Retningslinjer for virtuel undervisning
Ved al virtuel undervisning skal du, ligesom ved almindelig undervisning, rette dig efter lærerens anvisninger og skolens almindelige ordensregler. Derudover gælder følgende regler for virtuel undervisning.

  • Dit kamera skal være tændt under undervisningen, hvis læreren beder om det
  • Din mikrofon skal være slukket, når undervisningen går i gang
  • Det er ikke tilladt at optage, tage screenshots eller lignende i forbindelse med virtuel undervisning
  • Det er ikke tilladt at udelukke eller mute andre elever fra Teams-undervisningen, eller at give adgang til uvedkommende deltagere
  • Du skal være undervisningsparat og deltage aktivt under hele den virtuelle undervisning. Det betyder, at du skal være til stede i hele modulet. Du kan blive ført som fraværende, hvis din underviser vurderer, at du ikke er til stede. Hvis du kommer for sent til online-undervisningen, skal du gøre underviseren opmærksom på, at du er ankommet

Den enkelte lærer har mulighed for at afvige fra ovenstående regler, hvis det er nødvendigt for at gennemføre den virtuelle undervisning.

Overtrædelse af ovenstående retningslinjer og al øvrig misbrug af de virtuelle hjælpemidler kan føre til sanktioner.

Ordensregler på studieture
På VID Erhvervsuddannelser passer vi på os selv og hinanden, når vi rejser. Derfor skal alle studerende underskrive og overholde disse regler.

  • Alle henstillinger og beskeder fra underviserne skal efterkommes
  • Skolens almindelige studie- og ordensregler gælder også på turen
  • Du må kun indtage alkohol i begrænsede mænger, hvis der er givet tilladelse hertil af uddannelseschefen eller dennes stedfortræder. Andre rusmidler må ikke indtages (se alkohol- og rusmiddelpolitik)
  • Ingen elever må færdes alene – ALLE har ansvar for, at alle hele tiden følges ad mindst to og to. Ingen må gå alene eller lade andre gå alene
  • Arrangementer eller aftaler, hvor der er mødepligt, skal overholdes. Gælder også fastsatte komme-hjem tider til hotellet eller lignende
  • Du skal udvise almindelig god opførsel i alle situationer og alle steder
  • Hvis du lider af en sygdom, eller bruger medicin, skal du oplyse det til underviserne før turen
  • Du er selv ansvarlig for at sikre, at du kan rejse på almindelige forsikringsvilkår

Overtrædelse af reglerne vil altid medføre en sanktion.

Ordensregler ved fredagscaféer og fester
Skolens almindelige studie- og ordensregler gælder også ved fester og fredagscafeer.

  • Rygning og indtagelse af alkohol skal ske i henhold til skolens rygepolitik og alkohol- og rusmiddelpolitik
  • Alkohol skal indtages ansvarligt
  • Du må ikke drikke andre steder, end de områder der er indrettet til formålet
  • Du må ikke rykke rundt på skolens møbler
  • Ved fredagscafe er der tale om et lukket arrangement. Du må derfor ikke medbringe gæster udefra. Ved fester er der adgang for alle, der har købt en billet
  • Alle skal forlade skolen når fredagscaféen/festen lukker
  • Under hele fredagscaféen/festen skal der være 2 - 3 Undervisere til stede
  • Ved både fredagscafe og fester skal alle henstillinger fra skolens personale og/eller evt. vagtpersonale omgående efterleves
  • Festudvalget er ansvarligt for oprydning og rengøring efter fredagscaféer og fester

Alkohol- og rusmiddelpolitik
Det er ikke tilladt at drikke alkohol eller møde beruset op i skoletiden

  • Alle arrangementer på VID Erhvervsuddannelser er som udgangspunkt alkoholfrie
  • Alkoholiske drikke er tilladt på skolen ved særlige lejligheder, men kun hvis der foreligger en aftale med skolens Uddannelseschef eller dennes stedfortræder
  • Ved fester, fredagscaféer og lignende kan du udover alkoholfrie drikke købe øl, vin, Cult Shaker, Sommersby, cider og lignende drikke. Stærk spiritus sælges ikke. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer. Ved særlige lejligheder som f.eks. klassearrangementer kan skolens ledelse give dispensation for dette.
  • Der må under ingen omstændigheder indtages, opbevares eller distribueres euforiserende stoffer på skolens område. Det er forbudt at møde op på skolen påvirket af stoffer. Dette gælder ligeledes på ekskursioner, studieture, introture mv. Skolen forbeholder sig ret til at teste dig, hvis der er en begrundet mistanke om, at du er påvirket af euforiserende stoffer. Er du under 18 år involveres dine forældre/værge altid.
  • Viden Djurs forbeholder sig retten til, ved mistanke om brug eller distribution af euforiserende stoffer, at anmode politiet om at komme med en narkohund.

Røgfri skole
På VID Erhvervsuddannelser er der røgfri skoletid. Det gælder fra du møder ind, og indtil dit sidste undervisningsmodul slutter. Det betyder, at du hverken må ryge, dampe eller snuse i skoletiden, hverken på skolens arealer eller uden for skolens område.

Reglerne om røgfri skoletid gælder alle tobaksrelaterede produkter. Det vil sige alle produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler – herunder cigaretter, e-cigaretter, tyggetobak, snus, tobaksfri snus, opvarmet tobak og lignende. Det gælder også relaterede produkter som f.eks. e-cigaretter uden nikotin, idet der er en negativ effekt for alle disse produkter.

Disse regler gælder både elever, kursister, gæster og ansatte. I forbindelse med visse arrangementer i forbindelse med uddannelsen gælder der særlige regler

  • Ved studieture, ekskursion og konferencer gælder røgfri skoletid i den programlagte undervisningstid.
  • Ved fredagscaféer er det tilladt at bruge tobak uden for skolens område efter sidste undervisningsmodul.
  • Ved svendeprøver og afslutninger er det tilladt at bruge tobak uden for skolens område efter sidste undervisningsmodul.
  • Ved elevfester og andre særlige arrangementer kan der gives tilladelse til at bruge tobak uden for skolens matrikel.
  • På skolehjem/Campus er det tilladt at ryge på henviste områder efter skoletid

Udspredelse af lyd og billeder
Det kun tilladt at lave lyd- og billedoptagelser af begivenheder på skolens område – eller ved skolemæssige aktiviteter uden for skolens område – til internt brug på skolen. Lyd- og billedoptagelser skal altid ske med samtykke fra de involverede jf. proceduren vedrørende samtykkeerklæring. Udspredelse af optagelserne på internettet eller andre steder kan kun ske efter tilladelse fra skolens ledelse.

Det er ikke tilladt at udsprede/dele lyd- og billedoptagelser, som kan krænke elever eller personale på Viden Djurs. Det kan være optagelser, der handler om private forhold eller andre omstæn­digheder, som den pågældende ikke ønsker at dele. Det gælder ikke mindst optagelser med et indhold, som kan krænke blufærdigheden eller andres personlige integritet.

Konsekvenser og sanktioner
Det er op til skolens ledelse at vurdere, hvilken konsekvens/sanktion der er passende i den konkrete situation. I særligt grove tilfælde eller i gentagelsestilfælde behøver skolen ikke udstede en advarsel, før den griber til mere omfattende sanktioner. I særlige tilfælde kan skolens ledelse beslutte, at du ikke må være til stede på skolen, mens din sag undersøges nærmere.

Oversigt over mulige konsekvenser/sanktioner:

  • En eller flere samtaler
  • Advarsler. Er eleven under 18 år så skal værger holde sig orienteret via studie+. Ved 3. advarsel vil værger få tilsendt advarslen via Eboks.
  • Udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter
  • Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil 10 dage på et skoleår (registreres som fravær)
  • Nægte en elev oprykning til næste klassetrin
  • Bortvisning (Udskrivning fra skolen)
  • Stop af SU (Statens Uddannelsesstøtte) eller børne- og ungeydelse
  • Involvering af forældre/værge, praktikvirksomhed, kommunen, politi og/eller andre offentlige instanser
  • Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår. Prøve i det eller de pågældende fag skal aflægges det følgende år, hvis skolen træffer beslutning om, at den pågældende på trods af en eller flere manglende prøver kan oprykkes til næste klassetrin.
  • Ved snyd ved skriftlige afleveringer og/eller til interne prøver, beslutter skolens ledelse, hvilken sanktion der skal gives. Ved gentagne tilfælde kan der ikke indstilles til eksamen.
  • Henvisning til at aflægge prøve i et eller flere fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende klassetrin.
  • Ved snyd til eksamen bortvises eleven fra eksamen, og der kan først aflægges prøve til næstkommende eksamenstermin
  • Ved længerevarende sygdom kan skolen kræve, at du dokumenterer fravær med en lægeerklæring, som du selv skal betale
  • Erstatningskrav i forbindelse med ting eller personskade (evt. via forsikringsselskab)
  • Erstatningskrav ved manglende aflevering af skolens materialer, bøger, computere mv. Der opkræves altid nypris
  • Hjemsendelse for egen regning (f.eks. fra studieture og andre arrangementer), jf. ordensregler på studieture.
  • Krav om et behandlingsforløb (f.eks. Kommunernes Rusmiddelcentre), jf. alkohol- og rusmiddelpolitikken.

Principper for skærmbrug

  1. Kursisterne/eleverne skal trænes i at være offline, så de opøver praktiske vaner med ikke at være tilgængelige hele tiden.

    1. Hver lektion begynder skærmfrit. Det betyder, at digitale enheder som udgangspunkt er lukkede og mobilen er i tasken på flytilstand eller slukket, når undervisningen starter.

    2. Mobiltelefonen er som udgangspunkt i tasken i timerne på flytilstand eller slukket.

    3. Det er læreren, der bestemmer hvornår og hvordan digitale enheder bruges i undervisningen, herunder mobiltelefoner.

 Klager over sanktioner, advarsler eller udmeldelse
Klage over en skoles afgørelse skal være modtaget på skolen senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Hvis skolen ved sin behandling af klagen når frem til, at skolens afgørelse skal fastholdes, skal skolen samtidig med beskeden om, at afgørelsen fastholdes give klageren 1 uge til at komme med eventuelle bemærkninger skriftligt. Herefter sender skolen klagen til Børne- og Undervisningsministeriet sammen med alle dokumenter i sagen.

Ministeriet kan tage stilling til en klage, hvis klagen handler om optagelse på skole, foranstaltninger på grund af forsømmelser og disciplinære forseelser eller anerkendelse af realkompetence bortset fra praktiske kompetencer.

Reglerne er fastsat i § 147, i hovedbekendtgørelsen om erhvervsuddannelser (retsinformation.dk).

Ofte stillede spørgsmål

  • Er der en deadline for ansøgning?

Du kan ansøge indtil opstartsdatoen for alle skoleperioder. Hvis forløbet er fyldt op, vil du komme på en venteliste.

  • Kan jeg være sikker på at få et værelse på skolehjemmet?

Ja. Hvis du tilmelder dig skolehjemmet på tilmeldingsformularen vil du automatisk få tildelt et værelse. Du får dit værelse ved ankomst. Har du brug for at ankomme dagen inden skolestart, så henvend dig venligst til studievejleder Annette aeje@videndjurs.dk.

  • Hvornår starter og slutter skoledagen?

Det typiske skema varer fra kl. 08.00 til 16.00. Dog starter undervisningen først kl. 09.30 om mandagen.

  • Kan jeg søge SU på grundforløbet?

 Ja. Du kan søge om SU på grundforløbet. Da det er en erhvervsuddannelse/ungdomsuddannelse kan du stadig søge, selvom du har brugt alle dine klip. For mere information kan du skrive til vores SU-sekretær Bente Lund su@videndjurs.dk.

  • Hvordan er uddannelsens struktur?

 Du kan læse om uddannelsens struktur her: https://videndjurs.dk/kaloe-oekologisk-landbrugsskole/faglaert-landmand-global-organic-farmer.

SU og økonomi

SU, hvis du er dansk statsborger

Enhver dansker der er fyldt 18 har ret til offentlig støtte til sin uddannelse. Eleverne får tilskud fra staten til dækning af leveomkostninger, så de fuldt ud kan koncentrere sig om deres uddannelse.

Hvis du er fyldt 18 år og endnu ikke har en uddannelsesaftale med en landmand, kan du få SU under grundforløbet. Hvis du har en uddannelsesaftale, får du elevløn i stedet.

Du får kun SU på grundforløbet. Under oplæringen og skoleopholdene på hovedforløbet, får du elevløn.

Da uddannelsen på Kalø Økologisk Landbrugsskole er klassificeret som en ungdomsuddannelse, bruger du ingen SU-klip i løbet af uddannelsen.

Du kan tidligst søge SU, når du har fået besked om, at du er optaget på en uddannelse – og tidligst en måned før du starter på grundforløbet.

Hvis du har yderligere spørgsmål til SU, kan du kontakte vores SU-sekretær Bente på su@videndjurs.dk eller tlf: 8758 0450.

SU, hvis du ikke er dansk statsborger

Normalt skal du være statsborger i Danmark for at have ret til SU. Hvis du er udenlandsk statsborger, har du dog muligheden for at ansøge om lige status som danske statsborgere og dermed blive godkendt til at modtage SU.

Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du opfylde visse betingelser for at opnå samme status som danske statsborgere og modtage SU til uddannelse i Danmark.

Du kan læse mere om dine muligheder for SU her.

Skolehjem
Skoleopholdet er gratis, hvis du er under 18 år og ikke har en uddannelsesaftale.

For øvrige elever er prisen for mad og ophold mandag-fredag under grundforløbet 612 kr. Hvis vores værelseskapacitet kan være med til det, kan du søge om at komme til at bo på eneværelse. I det tilfælde vil prisen være 250 kr. ekstra pr. uge – altså 862 kr. i alt.

Hvis du vælger et eneværelse, binder du dig til dette i hele skoleperioden.

Opkrævning for leje af dit værelse sker efter indflytning.

Bor du ikke på skolen, er prisen for mad mandag-fredag 250 kr. Betaling for mad betales direkte til køkkenet.

Legat

Du har også mulighed for at søge legater og fonde, der støtter elever under uddannelse. Nogle er gratis at benytte, andre skal man betale for specifikke ydelser. Man kan f.eks. søge økonomisk støtte til udenlandsophold, studierejser og fritidsaktiviteter. Eksempler på hjemmesider, hvor du kan søge

https://www.legatbogen.dk/

https://www.fundraising.how/

Spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte vores vejleder Annette Esbjerg Jensen på tlf. 20 37 30 05

Åbent hus

Hvis du gerne vil høre mere om uddannelsen på Kalø Økologisk Landbrugsskole, kan du besøge os til Åbent Hus. Her kan du se vores faciliteter, snakke med elever og undervisere og mærke studiemiljøet på skolen.

  • Lørdag d. 31. august 2024, 10:00-16:00 - Høstmarked
  • Torsdag d. 14. november 2024, 15:00-18:00 på VID Erhvervsuddannelser (Århusvej 49, 8500 Grenaa)
  • Lørdag d. 7. december 2024, 10:00-16:00 - Julemarked
  • Lørdag d. 25. januar 2025, 10:00-14:00

Gæster

Hvis du får besøg af familie eller venner, skal du senest to dage før deres ankomst gå op på kontoret, melde det samt betale for mad og evt. overnatning. Du giver selv køkkenet besked om dine gæster. Du kan have gæster 2-4 dage – men ikke i længere perioder.

Overnatning pr. person (hvis gæsten kan sove i dit eget værelse, er det gratis): kr. 130,- pr. overnatning pr. person

Leje af sengelinned og håndklæde: kr. 70,-

Morgenmad: kr. 35,-

Frokost: kr. 50,-

Aftensmad: kr. 50,-

Betales på forhånd på Mobilpay 54789.

Kørekort

Da en stor del af uddannelsen involverer arbejde med maskiner og traktorer, er det nødvendigt at have kørekort. Hvis du ikke har kørekort, når du starter din uddannelse, er et traktorkørekort en obligatorisk del af din undervisning.

Har du kørekort B gælder det også til kørsel med traktor på offentlig vej.

Har du kørekort B får du træning i at køre traktor på grundforløb 2.

Offentlig transport

Der er et busstoppested lige ved skolen, og der kører busser til Århus (55 min) og Ebeltoft (20 min) på timebasis. Bus 123 til Århus stopper i Rønde, hvor der er supermarkeder, et apotek og butikker til hverdagsbehov.

Forsikring

Vi anbefaler på det kraftigste at tegne en ulykkesforsikring og en indboforsikring. Der er hjemmesider, der specialiserer sig i at finde den billigste forsikring til dig.

Studerende er dækket af skolens arbejdsskadedækning, hvis der opstår en skade i forbindelse med “undervisning under arbejdspladslignende forhold”.

Det vil sige, når du arbejder/modtager undervisning på et af skolens værksteder eller laboratorier. Opstår skaden pga. uhensigtsmæssig adfærd eller ved ikke-reglementeret brug af maskiner eller værktøj, dækker skolens forsikring ikke.

I sådanne tilfælde er det din egen forsikring, der skal dække skader.

På studieture til udlandet tegner VID Erhvervsuddannelser en rejseforsikring for alle deltagere på turen.

I alle andre undervisnings-, transport-, udflugts- og pausesituationer, ved tyveri mv. er du ikke dækket af skolens forsikring, men af din egen forsikring. Skolen opfordrer dig til at have en gyldig indbo-, rejse-, ansvars- og ulykkesforsikring.

Tjekliste

Husk at medbringe følgende til Kalø:

  • Arbejdstøj
  • Sikkerhedsgummistøvler og / eller sikkerhedssko
  • 2 fotos i passtørrelse, hvis du ikke er fra Danmark
  • Dit kørekort
  • Dit CV
  • Europæisk sygesikring (blåt kort). Det dækker dig indtil din registrering i det danske system
  • Sovepose og liggeunderlag
  • Dyne og pude, håndklæder og sengetøj (du kan leje på skolen, så hvis du har brug for det, så send en mail til Rikke at rikr@videndjurs.dk)
  • Skrivematerialer
  • Bærbar computer.

Nyttige telefonnumre

Læger

Lægevagten: 7011 3131

Lægerne Solsortevej: 86371255
Solsortevej 10, 8410 Rønde
Telefonkonsultation kl. 8.00-9.00.
Medicin- og tidsbestilling kl. 9.00-12.00.
Konsultation efter aftale.

Læge Marianne Bjerager: 86367922
Hovedgaden 11, 1., 8410 Rønde
Telefonkonsultation kl.8.00-9.00.
Konsultation efter aftale.
Tidsbestilling kl. 09.00-12.00

Lægerne Ulrik & Stork86372888
Birkevej 37, 8410 Rønde
Telefonkonsultation kl.8.00-9.00.
Konsultation efter aftale.
Medicin- og tidsbestilling kl. 9.00-14.00.

Lægerne Birger Kilde & Tor Skottun: 86372888
Telefonkons. kl.8.00-9.00.

Læge Claus Tideman-Dal: 86372866
Telefonkons. kl. 8.00-9.00.
Medicin- og tidsbestilling kl. 9.00-13.30.

Tandlæger

Linda & Ole Torkov: 86371101
Gartnervangen 1, 8410 Rønde
Konsultation kl. 8.15 – 17.00.

Tandlægehuset  Rønde: 70110110
Birkevej 9, 8410 Rønde
Konsultation kl. 8.00 – 17.00

Om Kalø

Uddannelsen

Normer og regler

Praktisk info

Følg os På Instagram