VID GYMNASIER & HF

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen. Fra sommeren 2024 udbyder vi tilmed HF-enkeltfag.
Handelsgymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde Teknisk gymnasium Grenaa HF-enkeltfag - Grenaa, Hornslet Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer.
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) Til dig der er under 25 (GF2) Til dig der er over 25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi udbyder både almen 10. klasse og den erhvervsrettede EUD10.
10KCD og EUD10

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelsen Elevonline AMU kurser Akademiuddannelse

VUC og Efteruddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi en bred vifte af voksen- og efteruddannelse, der udvikler og styrker dine kompetencer.
VUC (HF-enkeltfag, AVU, FVU, OBU) Efteruddannelse (AMU)

Søg på videndjurs.dk

Til jobsamtale i trygge og velkendte rammer

På EUD/EUX Business på Viden Djurs har man som noget helt nyt valgt at invitere lokale virksomheder ind på skolen for at afholde jobsamtaler med grundforløbselever, der efter sommerferien er klar til at starte i en læreplads.

- Jeg bliver ofte kontaktet af virksomheder, der mangler ansøgere til ledige lærepladser, og jeg fornemmer, at det kan være svært for en del af de unge mennesker at tage første skridt ind på en virksomhed og på helt ukendt grund, fortæller virksomhedskonsulent på Viden Djurs, Karina Søndergaard Andersen.

- Her af opstod idéen til at lukke op for, at første samtale kan foregå på skolen, hvor eleverne føler sig trygge.

Fornæs Ship Recycling er én ud af foreløbig fire virksomheder, der har afholdt jobsamtaler på skolen. Lene Davidsen og Iben Knudsen fra virksomheden, der pt er på udkig efter en kontorelev, har begge en forventning til, at de på skolens område møder eleverne på et niveau, hvor alle føler sig tilpasse.

- Det er vigtigt for os, at der er et match og at både vi og eleven kan mærke, om der er god kemi. Det faglige skal vi nok få lært dem, hvis det bliver til en ansættelse.

20-årige Emma Elisabeth Valsgaard fra Grenaa er en af de elever, der er inviteret til samtale om en evt. læreplads på kontoret hos Fornæs Ship Recycling.

- Det føles trygt og godt at vide, at Karina er lige på den anden side af døren. Jeg har selv tidligere været til samtaler ude på andre virksomheder og har egentlig haft det fint med det, men jeg tror da, at det for andre kan være en stor fordel, at møde virksomheden for første gang her på skolen i de velkendte og trygge omgivelser, fortæller hun.

Karina Søndergaard Andersen er yderst tilfreds med modellen, som hun håber og tror på vil være medvirkende til, at der bliver lavet flere uddannelsesaftaler i fremtiden.

- Der har udelukkende været positive tilbagemeldinger fra både virksomheder og elever – og flere elever er inviteret til yderligere samtaler hos de deltagende virksomheder, slutter hun.

 

 

Emma Elisabeth Valsgaard flankeret af Lene Davidsen og Iben Knudsen fra Fornæs Ship Recycling