EU-projekt hjælper unge fra Djursland videre mod erhvervsuddannelse
Flere tusinde unge EUX-elever får styrket deres STEM-kompetencer i EU-projekt på uddannelsesinstitutioner på blandt andet Djursland, så de er bedre rustet til en erhvervsuddannelse. Digitale metoder og værktøjer er i fokus, og undervisningen er konkret og rettet mod virkeligheden i erhvervslivet.
af Erhvervsstyrelsen
”Her er undervisningen konkret og virkelighedsnær. Det er fedt, og det virker på os.”
Sådan siger Sandra Guldmann fra Rønde. Hun er 17 år, EUX-elev på Viden Djurs i Grenaa, og hun er en af over 2.100 elever, som har nydt godt af EU-projektet Merkantil dannelse i et STEM-perspektiv.
Bag den lange projekttitel gemmer sig en indsats for at få flere unge til at gennemføre en merkantil erhvervsuddannelse inden for handel, kontor eller detail. Med støtte fra EU’s Socialfond er projektet siden 2019 rullet ud på de merkantile erhvervsskoler i Grenaa, Randers, Vejle, Kolding og Odense.
Eleverne møder projektet på de merkantile grundforløb (GF1 og GF2) og det studiekompetencegivende år på EUX, som eleverne gennemfører, inden de starter deres toårige elevtid i en virksomhed.
Tre elever fra Viden Djurs bakker op om den praksisnære og virksomhedsrettede undervisning i det merkantile EU-projekt, som skal forberede dem på en kommende erhvervsuddannelse. Fra venstre Mathilde Greyling, 18 år, Sandra Guldmann, 17 år, og Cecilie Kyhn Jacobsen, 17 år. Foto: Erhvervsstyrelsen
Projekt har ramt 2.100 elever
Projektet, der sluttede ved årsskiftet, har været effektivt og populært: Af de over 2.100 elever på grundforløbene og EUX, der har deltaget i EU-projektet, er næsten 1.400 begyndt på en erhvervsuddannelse umiddelbart efter deltagelsen.
Asbjørn Kurup, projektleder hos Viden Djurs, mærker en tydelig forskel:
”Vi oplever, at de unge, der har deltaget i projektet, er bedre rustet til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, hvor vi i en årrække har oplevet, at mange ikke kommer i gang eller falder fra undervejs.”
Asbjørn Kurup uddyber:
”Vi har i årevis haft det problem, at mange af vores elever, som kommer ind på GF1 og GF2, faktisk ikke kommer videre og går i lære. Det har projektet imødegået med et stærkt fokus på især STEM-kompetencer og undervisning, som giver eleverne konkrete værktøjer og metoder. Vi underviser ikke kun praksisnært – vi underviser også virksomhedsrettet, fordi vi netop laver undervisning med udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer.”
De mange praksisnære og virksomhedsrettede aktiviteter har været populære hos eleverne. Fokus har især været på digitalisering, og blandt andet har eleverne på EUX Business, som er på vej ind i uddannelsesforløb i kontor, detail eller handel, haft digitale temadage under titlen ”Digital MasterClass”. Her har eleverne mødt forløb som ”Hvordan anvender virksomhederne kunstig intelligens?” og ”Chatbot og liveshopping på SoMe”.
Eleverne Sandra Guldmann, Mathilde Greyling og Cecilie Kyhn Jacobsen har prøvet at ”bygge” deres eget live-salgsevent med tidsplan og det hele. For Sandra Guldmann har temadagene med konkrete temaer givet en helt anden og mere realistisk tilgang til undervisning, end hun oplevede i folkeskolen:
”Tænk på, at vi kommer fra klasseundervisning, hvor vi plejede at få at vide, at ”vi lige skulle prøve at forestille os…”. Men hvis det skal fange os, skal det være hands on og med konkrete problemstillinger og opgaver. Det er derfor, det virker så godt.”
Også Mathilde Greyling, 18 år, er glad for, at undervisningen har afspejlet virkeligheden:
"Digitalisering og digitale kompetencer er vigtigere end nogensinde, og det er fedt, at undervisningen følger med tiden og svarer til det, vi kommer til at møde i en virksomhed. Og så er vi jo unge, så der skal være fart på for at holde vores opmærksomhed fanget.”
Cecilie Kyhn Jacobsen supplerer:
”Selvfølgelig skal vi også have grundfagene i orden, og derfor har vi STEM-fag, som har fået nye navne. Fx hedder matematik nu ”tal og metode”, hvor vi holder vores matematik fra folkeskolen vedlige. Det er dog mere virkelighedsnært, fx lærer vi generelt at mestre flere konkrete værktøjer, blandt andet Excel.”
Mette Frederiksen: Vi har en uddannelsesudfordring
En del af baggrunden for Merkantil-projektet er et voldsomt behov i virksomheder og det offentlige for flere hænder og hjerner med digitale kompetencer. En rapport fra erhvervsnetværket Digital Dogme fra 2020 vurderer, at henved 120.000 ansatte i virksomheder og det offentlige ikke har de rette digitale kompetencer, og at der i 2020 var 10.600 ubesatte stillinger, der krævede digitale kompetencer.
Og i en rapport fra 2021 lavet for Danske Gymnasier af IRIS Group og HBS Economics anslås det, at der frem mod 2030 vil mangle hele 22.000 med en it-uddannelse i Danmark. Problemets omfang blev understreget af statsminister Mette Frederiksen, da hun i oktober under valgkampen mødte eleverne på Viden Djurs i Grenaa:
”Vi kan ikke få samfundet til at fungere godt, hvis ikke der er mange til at tage mange forskellige uddannelser,” sagde statsministeren ved den lejlighed.
Udfordringen er således stor, men det er også en karrierechance for mange unge, siger Flemming B. Jessen, faglig konsulent og projektleder for Videncenter for digital handel, der er partner i Merkantil-projektet:
”Især inden for handel og detailhandel efterspørger SMV’erne medarbejdere, som har digitale kompetencer. Ofte bliver det yngste mand, der får overladt at arbejde med sociale medier eller webshoppen, fordi man jo går ud fra, at de yngste er digitalt indfødte. Men der skal også kompetencer til, man skal kunne noget, og her er det afgørende, at de får nogle digitale kompetencer, så de kan komme ud i en virksomhed og gøre en forskel.”
Kristian Lundsted Wulff, projektleder på Merkantil-projektet i Viden Djurs, er enig:
”Vores elever er helt grønne og kun lige gået ud af folkeskolen. Det kan godt være, at de er ”born digital”, men de mangler konkrete digitale kompetencer, som efterspørges i virksomhederne, og de savner kendskab til begreber som fx kunderejsen og livesalg. Det er de konkrete værktøjer og metoder, vi har givet dem i Merkantil-projektet.”
Merkantil dannelse i et STEM-perspektiv er også blevet en succes, fordi et tæt samarbejde mellem erhvervsskolerne i partnerskabet har bidraget til at udvikle uddannelserne. Projektleder Asbjørn Kurup uddyber:
”Det batter for eksempel noget, når fem skolers undervisere sætter sig sammen og siger: ”Nu udvikler vi en fælles MasterClass-projektuge. I den uge skal alle elever på GF2 på de fem skoler løse en opgave, som XL-Byg har bestilt, og de bedste løsninger bliver præsenteret direkte for XL-Byg. Det flytter ikke kun eleverne, det flytter også underviserne og undervisningen.”
Han slutter:
”Og det bringer os hen til målet: At lave uddannelser, som eleverne ikke vil hjem fra, og at uddanne elever og medarbejdere, som virksomhederne ikke vil undvære.”
FAKTA Om Merkantil dannelse i et STEM-perspektiv
Projektets mål var på kort sigt at få flere elever til at søge ind på hovedforløbet og gennemføre en erhvervsuddannelse, så virksomhederne får flere dygtige faglærte med de rette kompetencer. Også på langt sigt vil projektet bidrage til, at flere søger ind på erhvervsuddannelserne. Med praksisnære og virksomhedsrettede aktiviteter og fokus på STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering og Mathematics) har projektet desuden arbejdet for at forberede eleverne på den øgede digitalisering i fagene og virksomhederne.
Projektet begyndte 1. oktober 2019 og sluttede med udgangen af 2022, og over 2.100 elever har deltaget i et forløb.Viden Djurs i Grenaa var operatør på projektet i partnerskab med erhvervsskolerne TietgenSkolen i Odense, Tradium i Randers, International Business College i Kolding samt Campus Vejle. EU’s Socialfond har støttet projektet med 7,8 mio. kr.