VID GYMNASIER

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen.
Handelsgymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde Teknisk gymnasium Grenaa Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer.
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) Til dig der er under 25 (GF2) Til dig der er +25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi udbyder både almen 10. klasse og den erhvervsrettede EUD10.
10KCD og EUD10

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelsen AMU kurser Akademiuddannelse

Efter- og videreuddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi AMU-kursuspakker, der udvikler og styrker dine kompetencer som medarbejder.
Efteruddannelse

Søg på videndjurs.dk

3D College går ind i modetøjsbranchen

3D College i Grenaa har udviklet undervisningsforløb til kommende elever, der får mulighed for at visualisere tøj til modebranchen. Formålet er at tiltrække flere piger og uddanne fremtidens medarbejdere til modebranchen.

Forestil dig, at du ser en smart kjole på en webshop. Den er flot og sidder rigtigt godt på modellen på fotografiet, så du vælger at købe den. Det, du ikke ved, er, at kjolen ikke findes. Den er slet ikke syet endnu. Projektet Digital Fashion på 3D College i VID Medie-afdelingen, har udviklet læringsforløb, der gør det muligt for eleverne netop at lave fotorealistiske billeder af tøj, der endnu ikke er.

”Vi har udviklet nogle gode forløb til at undervise vores kommende elever i at visualisere modetøj. Det er et nyt ben i uddannelsen til Multimedieanimator og ikke et nyt uddannelsesspor. Vi har udviklet læringsforløb, fundet egent software og hyret folk ind til opgaven,” forklarer Alex Townley Porsborg, afdelingsleder for VID Medie.

Fra skitse til showroom kun på computer

Modedesign er en manuel og langsommelig proces i dag. Skitser og tegninger bliver til snitmønstre, der skal vælges materialer til, før en systue skal fremstille en prototype, der sendes retur, bliver ændret, bliver syet en ny udgave af igen og igen, til designeren er tilfreds. Herefter skal tøjet sys af stoffer i forskellige farver og endelig udstillet i et showroom. Alt det kan gøres digitalt.

”Vi vil i sidste ende uddanne vores elever til at være med i processerne med visualiseringen af det første snitmønster til et komplet showroom, der viser en kollektion. Det hele i fotorealistisk kvalitet, så man ikke kan se, det ikke er ægte tøj. Det vil gøre det nemt, effektivt og mere miljøvenligt for modebranchen at udvikle nye kollektioner,” mener afdelingslederen.

Man kan nemt ændre stof og farve efter forgodtbefindende på en bluse, der er skabt på computer. Der skal et skarpt øje til at erkende, at det her drejer sig om et computerskabt billede og ikke et ægte fotografi. Visualisering: Lise Jørgensen

Vil tiltrække flere piger

Tøjbranchen er en af de mest forurenende i verden med stort resurseforbrug og meget spild. Hos VID Medie håber man at rekruttere flere elever, især piger, til uddannelsen til Multimedieanimator, da de traditionelt interesserer sig for tøj og mode samt lægger vægt på at gøre en forskel for klimaet.

”Vores målgruppe er tech- og designinteresserede. For eksempel piger, der har spillet Sims, som er et computerspil, hvor man styrer en families liv. Lige nu er kun en femtedel af vores elever piger. Den andel vil vi gerne hæve betragteligt. Samtidigt vil vi gøre en stor indsats for at gøre tøjbranchen interesseret i at tage dem ind som elever,” fortæller Alex Townley Porsborg.

Skal prøves af fra nu af

Ideen til at satse på modetøj i uddannelsen stammer fra Jesper Rasmussen, som ejer Grenaa-virksomheden All Size Company Group, som designer og får syet tøj. Jakob Svarre på 3D College er projektleder og har erfaring med digitale showrooms, og projektet løber i tæt samarbejde med Bestsellers tøjmærke, Name It. Projektet er støttet med regionale midler fra Den Midtjyske Teknologipagt og Norddjurs Kommune.

”Nu skal vi til at prøve forløbene af med vores grundforløbselever. Det er vi meget spændte på. Til foråret tager vi ud på folkeskolerne og gennemfører introduktionsforløb for ottendeklasserne for at måle på deres interesse for at arbejde i tekstil- og modebranchen,” slutter Alex Townley Porsborg.

 


Et eksempel på en virkelig kjole, der bliver sprættet op, lavet snitmønster af og overført til computer, valgt stof til og genereret en fotorealistisk visualisering af.
Visualisering: VID Medie

Andre nyheder