Mød Birk Rasmussen og hør om hans vej ind i 3D-verdenen

Mit navn er Birk Rasmussen, og hvis jeg husker nogenlunde korrekt, kom den kreative verden til mig i en alder af 14-15 år. Det endte ud i, at jeg begyndte på klassisk tegneskole og filmskole i min fritid for at få nogle andre grundlæggende forståelser, som har endt med at have en stor indflydelse på mine værker i dag.

Jeg startede uddannelsen på 3D College i August 2020 og blev overvældet af en helt ny spændende teknisk verden.

Her introducerede de mig til modellering, texturing, UV mapping, lighting, compostion og rendering.

Det var i slutningen af det allerførste grundforløb, at det ramte mig, at jeg gerne ville blive så dygtig som muligt til at lave props til Spil, VFX og Produkt Visualisering. Mit mål i det lange træk er at komme ind i VFX industrien.

Alle mine portfolio værker har et helt specielt sted hos mig. En af dem jeg gik hen og blev virkelig glad for, var helt klart ”Steampunk Bow”.

Projektet fik mig til at til at indse, at det var muligt at tage mine modelleringsevner til et helt nyt niveau, hvis jeg blev ved med at udfordrer mig selv. Da jeg fandt buen på nettet, designet af en person ved navn ”Vasily Serduk”, tænkte jeg med det samme, at den ville jeg ikke kunne modellere.

Det endte så med, at det kun tog mig 4-5 dage at modellere den i forhold til, at jeg havde forventet meget længere tid.

Under de 4-5 dage gik det op for mig, at hvis jeg kunne lave noget jeg synes så avanceret ud, hvordan kunne mine modelleringsevner så ende med at folde sig ud?

Det endte op i, at jeg besluttede mig for at give mig selv en opgave der var lidt sværere hver gang for at udvikle mine modelleringsteknikker og texturing-evner.

Her valgte jeg at lave min ”Ducati Monster 2021” for at virkelig presse mine modelleringsevner.

Ducatien tog omkring 50 timer at modellere. Den bestod af 325 separate håndlavede dele. Delene blev senere smeltet sammen, så det blev nemmere at navigerer i.

Under processen af at bygge Ducatien, lærte jeg en masse gode teknikker og måder at arbejde sig frem på.

Imens jeg var et godt stykke inde i processen med motorcyklen, fik vi en opgave af skolen. Det var her jeg lavede mit hurtige projekt ”Bionic arm”.

Her ramte det mig, at Ducatien havde hjulpet voldsomt meget på min forståelse for modellering.

Processen på projektet var sjov at gå igennem. Gennem opgaven lærte jeg også nogle gode fundamentale teknikker, som jeg kunne overføre til at gøre Ducatien færdig.

Nu kommer vi til en af mine nok absolut yndlingsprojekter ”Dear Little Brother”.

Efter jeg blev 16 har jeg været meget på vejen og ikke alt for tit været hjemme. Imens jeg har været væk hjemmefra i længere tid, begyndte min bror at spille guitar og senere fik han sin første elguitar, som jeg så valgte at modellere og lave den til et skoleprojekt. Det er altid rart at komme tilbage til projektet en gang imellem fordi det minder mig om mit hjem.