Velkommen til vores brobygningsforløb
På dette forløb vil du møde forskellige håndværk, og blive klogere på maskiner, værktøj og materialer. Du vil fornemme, hvordan det er at være på et værksted og opleve stemningen på skolen.
Vi glæder os til at se dig!
Det vil du opleve
2-dages forløb
Du starter dagen med fælles info omkring skolen, uddannelser, sikkerhed og generelle regler.
Herefter bliver du introduceret til de uddannelser vi har her på skolen, og indgår i en fælles snak omkring jeres tanker og drømme om uddannelse og job. Hvis du allerede ved hvad du vil, prøver vi gennem forløbet at tydeliggøre for dig hvad du så vil møde i din undervisning.
I dette forløb vil vi udfordre jer på nøjagtighed, finish, og struktur i jeres arbejdsgang. Du vil få mulighed for at vælge ud fra en opgavebank bestående af 5 forskellige arbejdsopgaver, hvor niveauet læner sig op ad det der forventes af dig på en grunduddannelse. Der vil altid være mulighed for at vælge opgaver man føler sig sikker i!
Der vil være mulighed for at løse opgaverne individuelt og i grupper af to personer, dog med hver jeres produkt. I skal sparre med hinanden, så I når det bedst mulige resultat. Herefter vil underviser give feedback på jeres arbejde og produkt. Du vil møde nogle af vores nuværende elever, som vil fortælle om skoledagens indhold og de sociale aktiviteter skolen tilbyder.
3-dages forløb
I 3-dages forløbet vil der være mulighed for at vælge en opgave hvor du bliver vurderet i vores egen form for karakterskala. Dette er et tilvalg, så hvis du IKKE ønsker underviserens vurdering, siger man selvfølge bare nej tak.
Tid og sted
Tidspunkt
Vi udbyder 2- og 3-dages forløb i uge 45 og 47 i 2024.
Mødested og tid
8.45 i kantinen på Århusvej 49, 8500 Grenaa.
Transport
Du kan komme hertil med Letbanen og bus - find mere information på Rejseplanen.
Praktisk info
Pauser
Der er indlagt 2 pauser i løbet af dagen. Første pause ligger fra kl. 10.15-10.30 og igen kl. 12.00-12.30
Frokost
Der vil være vand og sandwich i pausen kl. 12.00 i kantinen.
Medbring
Medbring gerne sikkerhedssko hvis du har det, ellers er der mulighed for at låne sikkerhedssko her på skolen.
Kom gerne i tøj der må blive beskidt og kan tåle gnist/glød.
Sygdom
Bliver du syg eller er forhindret i at møde op, skal du kontakte uddannelsessekretær Gitte Lai Præstekjær på mail gilp@videndjurs.dk eller på telefon +45 87 58 04 25.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til introduktionsforløbet, er du meget velkommen til at kontakte vores studievejleder Camilla Matthiesen-Juhl på tlf. +45 20 12 00 94 eller mail camj@videndjurs.dk eller uddannelsessekretær Gitte Lai Præstekjær på mail gilp@videndjurs.dk eller på telefon +45 87 58 04 25.
Tilmelding
Tilmelding til vores introduktionsforløb sker på UnoUng, hvor du logger ind med dit UNI-login.
Du får ikke yderligere indkaldelse, men du kan altid selv tjekke, hvor og hvornår du skal på brobygning/intro samme sted.
Antal deltagere
Minimum antal deltagere: 8 personer
Maximum antal deltagere: 35 personer
Vi glæder os meget til at se jer
På første dag vil underviser Kasper Frost og studievejleder Camilla Matthiesen-Juhl tage imod dig