Velkommen til vores introduktionsforløb
På dette forløb bliver du en del af hverdagen på skolen, hvor du deltager i skoledage side om side med vores elever. Det giver dig et godt indblik i, hvordan livet som elev på VID Erhvervsuddannelser er.
Under selve introforløbet - der varierer mellem 2 og 3 dage (3 dage = tid til mere fordybelse) - er der tilknyttet faste undervisere.
Du får kendskab til de to forskellige retninger inden for dette område - EUD-Business (faglært) og EUX-Business (student og faglært på én gang).
Du hører om:
-
fagene, projekterne, metoderne og skolemiljøet på EUD/EUX Business.
-
lærepladsgarantien inden for EUD-Business. Du kan få en læreplads som salgsassistent i en butik, som sælger, indkøber eller planlægger i en B2B virksomhed, som kontorassistent, bogholder, økonomiassistent, advokatsekretær.
-
mulighederne for at læse en videregående uddannelse efter EUX-Business.
Vi glæder os til at se dig!
Det vil du opleve
2 og 3-dages forløb
Du vil blive budt velkommen i kantinen på N. P. Josiassens Vej 44E af studievejleder Jesper Søndergaard som checker jer alle ind, viser rundt og fortæller lidt om EUD/EUX Business. Herefter overtager den underviser som er ansvarlig for Introforløbene på VID Business. Som afrunding af introforløbet vil Jesper igen være til stede for at svare på yderligere spørgsmål om EUD/EUX-uddannelsen og til sidst gennemføre en spørgeskema-undersøgelse.
Temaet for introforløbet er ”Start af egen virksomhed” og produktet du skal markedsføre og sælge, er popcorn.
På VID Business har vi en mobil salgsvogn, og du vil få en smagsprøve på forskellige businessfag, Løvens Hule og små opgaver indenfor Afsætning. Du vil også komme til at arbejde kreativt med logo, slogan og andet markedsføringsmateriale.
Din underviser vil også fremvise vores egen uddannelsesbutik i Grenaa, og du vil komme til at møde vores nuværende elever i forbindelse med overværelse af en normal undervisningstime.
Vælger du et 3-dages forløb, får du mere tid til fordybelse
Tid og sted
Tidspunkt
Vi udbyder 2- og 3-dages forløb i uge 9, 10, 11 i 2025.
Mødested og tid
8.45 i kantinen på N. P. Josiassens Vej 44E, 8500 Grenaa, hvor studievejleder Jesper Søndergaard byder velkommen.
Transport
Du kan komme hertil med Letbanen og bus - find mere information på Rejseplanen.
Praktisk info
Frokost
Til frokost vil du i kantinen få udleveret sandwich og sodavand.
Medbring
Medbring gerne din egen computer.
Sygdom
Bliver du syg eller er forhindret i at møde op, skal du kontakte uddannelsessekretær Gitte Lai Præstekjær på mail gilp@videndjurs.dk eller på telefon +45 87 58 04 25.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til introduktionsforløbet, er du meget velkommen til at kontakte vores studievejleder Jesper Søndergaard på mail js@videndjurs.dk og tlf. +45 61 61 03 65 eller uddannelsessekretær Gitte Lai Præstekjær på mail gilp@videndjurs.dk eller på telefon +45 87 58 04 25.
Tilmelding
Tilmelding til vores introduktionsforløb sker på UnoUng, hvor du logger ind med dit UNI-login.
Du får ikke yderligere indkaldelse, men du kan altid selv tjekke, hvor og hvornår du skal på brobygning/intro samme sted.
Vi glæder os meget til at se jer
På første dag vil studievejleder Jesper Søndergaard tage imod dig