De mest stillede spørgsmål om medieuddannelserne
Hvad kan jeg blive? Kan jeg bo på skolen? Hvornår er der åbent hus? Sidder du med et spørgsmål til vores medieuddannelser? Vi har samlet svarene på de mest stillede spørgsmål her.
Hvilke uddannelser kan man vælge?
Vi tilbyder dig et unikt og inspirerende studiemiljø sammen med elever, der deler din interesse for webudvikling, film og 3D animation. De fleste elever bor på campus og har en fælles hverdag med plads til faglig sparring og hyggelige aktiviteter.
Vi dyrker det tekniske og nørdede med stolthed. Det betyder, at du hos os trygt kan slippe din indre nørd fri og fordybe dig i din interesse for grafik og webudvikling. Her får du mulighed for at arbejde intenst med programmering, design og animation.
Hos os kan du tage to forskellige erhvervsuddannelser:
Hvad koster det at bo på campus?
Prisen afhænger af, om du er berettiget til at bo på skolehjem eller ej.
Du er berettiget til at bo på skolehjem, hvis du har mere end tre kvarter med offentlig transport fra din hjemadressen til nærmeste skole, der udbyder uddannelsen. Du kan læse mere om vores skolehjem her.
Er du ikke berettiget til skolehjem, kan du i stedet betale for et ophold på Campus Djurslands kollegium. Her er prisen 4.050.- pr måned. Dette dækker over fuld kost og logi og aktiviteter efter almindelig skoletid. Læs mere om Campus Djursland her.
Studietursudgift
Hvis du vælger at deltage i studieture skal du påregne en månedlig udgift på 1.000.- til en studietursopsparing.
Hvilke adgangskrav er der?
Der er de samme adgangskrav som til alle andre erhvervsuddannelser:
- Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen
- Du skal have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk ved afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve
- Du skal have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i matematik ved afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve
- Du skal være vurderet uddannelsesparat ved afslutningen af 9. eller 10. klasse
Du kan læse mere om adgangskravene til erhvervsuddannelser her.
Skal man bo på skolen?
Man får mest ud af forløbet, hvis man bor på skolen, da en stor del af læringen foregår udenfor normal skoletid. Det er dog også muligt at blive dagelev.
Man bor to og to sammen på værelserne – det er ikke muligt at få eneværelse.
Er der mad i weekenden og må man blive i alle weekender?
Der er mad i alle weekender undtagen i ferier og på studieture.
Du er altid velkommen til at blive, selvom serviceniveauet er nedsat i ferierne.
Der er dog egenbetaling for mad, hvis man vælger at blive i weekender og ferier.
Spørgsmål til SU, løn og legater
SU
Alle, der er optaget på en ungdomsuddannelse kan søge om statens uddannelsesstøtte (SU) – læs mere om kravene for at kunne få SU på www.su.dk eller kontakt SU-vejleder Bente Lund-Laursen på telefon 8758 0450 (dagligt kl. 08.00-12.00) eller på e-mail SU@videndjurs.dk.
Løn under uddannelsen til animationstekniker
Har du en uddannelsesaftale allerede fra grundforløbets start, modtager du lærlingeløn under hele din uddannelse.
Hvor meget du får i løn, afhænger af hvilken uddannelse du er i gang med. Lønnen stiger løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn, både når du er i lære og på skoleophold.
Læs mere om SU og løn på erhvervsuddannelser.
Legater
Du har også mulighed for at søge legater og fonde, der støtter elever under uddannelse. Nogle er gratis at benytte, andre skal man betale for specifikke ydelser. Man kan f.eks. søge økonomisk støtte til udenlandsophold, studierejser og fritidsaktiviteter. Eksempler på hjemmesider, hvor du kan søge:
