ECO Hub lanceret på VID detail – Viden Djurs er pilotskole i nyt bæredygtighedsprojekt
ECO Hub officielt lanceret på VID detail – et nyt læringsrum, der skal inspirere til regenerativt uddannelsesdesign og bæredygtig tænkning.
Hovedforløbselever, undervisere og medarbejdere fra elevadministrationen var med til at indvie rummet og opleve, hvordan læring kan kombineres med nærvær og refleksion.
Dagen startede med en kort meditation, der satte fokus på nuet og bæredygtighed. Herefter fulgte oplæg om Ego2Eco-projektet, en nærværsøvelse og interaktive aktiviteter, der kobler følelser, refleksion og handling. Eleverne nedfældede egne refleksioner om materialer og bæredygtighed.
Arkitekt Niklas Nolsøe præsenterede afslutningsvis tankerne bag rummets cirkulære design.
ECO Hub er mere end et fysisk rum – det er et mindset og en ny tilgang til uddannelse.
Projektet er støttet af Tietgenfonden, og Viden Djurs er én af seks pilotskoler i Ego2Eco-projektet.
Læs mere om projektet: https://www.ego2eco.dk/
