VID GYMNASIER

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen.
Handelsgymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde Teknisk gymnasium Grenaa Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) TIl dig der er under 25 (GF2) Til dig der er +25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi sætter fokus på din udvikling og gør dig klar til at fortsætte på en ungdomsuddannelse.
10KCD, Grenaa EUD10, Kalø

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College Danish Horse College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelsen AMU kurser Akademiuddannelse

Søg på videndjurs.dk

For virksomheder

Hos Viden Djurs hjælper vi dig og din virksomhed med at finde jeres næste elev. Vi gør meget ud af at finde det rigtige match, der giver mening for både eleven og virksomheden.

Vi hjælper med at formidle kontakten mellem jer som virksomhed og vores mange elever, og vi er klar til at vejlede jer igennem hele processen omkring af indgå en uddannelsesaftale.

Er din virksomhed på udkig efter en elev til en praktikplads, så kontakt en af vores virksomhedskonsulenter, der kan hjælpe jer i den rigtige retning.

Søger I en elev?

Som virksomhed har I flere muligheder for at komme i kontakt med elever, der søger en praktikplads.

Mangler I en eller flere elever i jeres virksomhed, kan I lægge et stillingsopslag op på www.praktikpladsen.dk, så vores elever nemt kan finde jer. På praktikpladsen.dk har I også mulighed for at søge efter ledige elever indenfor jeres branche eller uddannelsesområde. Det er gratis at annoncerer på praktikpladsen.dk.

I kan desuden sende jeres stillingsopslag med en praktikplads til os, så slår vi det op på vores side ledige praktikpladser

Speed Dating

Vi afholder løbende Speed Dating for virksomheder og elever. Her kan I som virksomhed komme i kontakt med skolens elever og fortælle mere om praktik- og jobmulighederne hos jer. Hver virksomhed får en stand på skolen, mens eleverne går rundt og stiller spørgsmål og snakker med de virksomheder, de er interesserede i at høre mere om. Speed Dating er en oplagt mulighed for at indlede dialogen med eleverne og finde det rette match for jeres virksomhed.

Kommende arrangementer

  • D. 3. februar 2022 kl. 10.30-12.00 (deadline for tilmelding d. 17. januar)
  • D. 5. maj 2022 kl. 10.30-12.00 (deadline for tilmelding d. 18. april)

Tilmeld allerede nu din virksomhed til vores næste Speed Dating arrangement ved virksomhedskonsulent Mille Birch Holm på 20 87 46 07 eller mibh@videndjurs.dk.

Vi hjælper jer

På Viden Djurs har vi flere virksomhedskonsulenter, som hjælper med at finde det rette match mellem jer som virksomhed og en af vores elever.

Kontakt vores virksomhedskonsulenter for at få hjælp og vejledning til at finde jeres næste praktikant.

Uddannelsesaftaler

Når I som virksomhed indgår en aftale om en praktikplads/læreplads med en elev, skal begge parter underskrive en uddannelsesaftale.

Uddannelsesaftalen er "kontrakten" mellem jer, og den forpligter jer gensidigt. I skal som virksomhed sørge for den praktiske del af elevens uddannelse, og eleven skal løse de opgaver, han/hun bliver sat til.

I hele perioden, hvor eleven er i lære, får eleven en overenskomstfastsat løn som lønmodtager.

Som virksomhed kan I indgå flere forskellige typer af uddannelsesaftaler med en elev.

Den almindelige aftale
Denne uddannelsesaftale er den almindelige og mest kendte måde at have en elev i lære på. Læretiden omfatter alle praktik- og skoleophold. Du ansætter eleven og eleven får elevløn efter gældende overenskomst. Som virksomhed skal du være godkendt som praktiksted fra start til slut.

Kombinationsaftale
I en kombinationsaftale indgår eleven aftaler med to eller flere virksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen og de dertilhørende skoleophold. En del af elevens uddannelse kan også foregå i skolepraktik ved Viden Djurs. De samarbejdende virksomheder har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hver deres aftaleperiode, og det er et krav, at alle aftaler skal være på plads og dække hele uddannelsesforløbet, inden den første aftaleperiode begynder.

Du kan læse mere om uddannelsesaftaler her

Hos Viden Djurs hjælper vi jer naturligvis gerne, hvis I har spørgsmål til indgåelsen af uddannelsesaftaler med vores elever.

Kortere uddannelsesaftaler

Kort uddannelsesaftale
En kort uddannelsesaftale er velegnet for specialiserede virksomheder, der ikke kan tage en elev i hele deres uddannelse, eller for virksomheder, som af forskellige årsager ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb. 

En kort uddannelsesaftale skal som minimum indeholde én del af en praktikperiode og én hel skoleperiode i hovedforløbet. Som virksomhed har du det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i aftaleperiode.

Der kan normalt laves op til to korte uddannelsesaftaler med den samme elev. Hvis virksomheden ønsker at beholde eleven bagefter, skal der laves en ”restaftale”*.

Hvis eleven ikke begynder på en ny uddannelsesaftale efter udløbet af den korte aftale, har eleven ret til at begynde i skolepraktik, hvis eleven opfylder kriterierne.

Delaftale
En delaftale er en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse og kan derfor ikke omfatte et skoleophold. En delaftale kan kun indgås med elever, der er i skolepraktik i et praktikcenter. En delaftale har ingen tidsmæssig begrænsning udover at den maksimal kan omfatte én hel praktikperiode.

Virksomheder kan kun indgå én delaftale med den samme elev. Hvis virksomheden ønsker at beholde eleven bagefter, skal der laves en kort uddannelsesaftale eller en ”restaftale”*.

*Restaftale: Man kalder det en restaftale, når en virksomhed laver en aftale for resten af en elevs uddannelsestid med en elev, der allerede har haft indgået en aftale tidligere i sin uddannelse.

Virksomhedsforlagt praktikuddannelse
Virksomhedsforlagt praktikuddannelse (VFP) er en mulighed for en virksomhed, for at få en elev i en kortere periode uden lønomkostninger for virksomheden. En VFP kan højest vare tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og i alt højest seks uger af elevens samlede praktikuddannelse.

I en VFP indgår eleven i virksomhedens dagligdag, og virksomheden har mulighed for at se det unge menneske an evt. med henblik på et ordinært ansættelsesforhold, som kan være en af de føromtalte aftaleformer.

Lønrefusion

Som virksomhed skal i betale løn til eleven i praktiktiden og under skoleophold. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) yder lønrefusion under elevens skoleperioder. Virksomhederne får automatisk lønrefusion og evt. tilskud til befordring, når eleven er på skoleophold.

Læs mere om AUB her.

Bliv klogere

Læs mere i vores informationsfolder, hvor du finder oplysninger om en række praktiske forhold ved at tage en elev fra VID Erhvervsuddannelser.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores virksomhedskonsulenter.

 

Hent vores folder

KONTAKT VORES
VIRKSOMHEDSKONSULENTER

Kontakt

Følg os På Instagram