VID GYMNASIER

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen.
Handelsgymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde Teknisk gymnasium Grenaa Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) TIl dig der er under 25 (GF2) Til dig der er +25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi sætter fokus på din udvikling og gør dig klar til at fortsætte på en ungdomsuddannelse.
10KCD, Grenaa EUD10, Kalø

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College Danish Horse College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelsen AMU kurser Akademiuddannelse

Søg på videndjurs.dk

For elever

En afgørende del af din erhvervsuddannelse er praktikforløbene, hvor du bliver en del af en virksomhed og får mulighed for at udvikle dine praktiske færdigheder inden for dit felt.

Når du har færdiggjort dit grundforløb, skal du have indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed for at fortsætte på uddannelsens hovedforløb. Hvis det ikke lykkes dig at skaffe en elevplads, kan du eventuelt fortsætte dine uddannelse som skolepraktikelev.

Det er vigtigt, at du allerede, når du starter på grundforløbene, går i gange med en aktiv søgning efter en elevplads. Vores studievejledere og praktikpladskonsulenter hjælper og vejleder dig gennem hele processen med at skrive ansøgninger, udfylde CV og tage kontakt til virksomhederne.

Der vil løbende igennem grundforløbet være fokus på, hvordan du kan finde en praktikplads. Flere gange om året afholder vi blandt andet Speed Dating, hvor du kan møde en masse virksomheder og snakke med dem om dine muligheder.

Sådan finder du en elevplads

Her kan du læse en række gode råd til, når du skal finde en praktikplads

Sæt dig ind i virksomheden
Når du søger en praktikstilling, er det altid en god ide at sætte dig ind i, hvad det er for en virksomhed du søger praktikplads hos. På den måde kan du bedre vurdere, om virksomheden passer til dine ønsker og behov, og du kan få en fornemmelse af, hvad du skal lægge vægt på i din ansøgning.

Find f.eks. information på deres hjemmeside og deres sociale medier. Hvis du kender nogen der arbejder eller har arbejdet i virksomheden, kan du også snakke med dem

Brug tid på din ansøgning
Brug tid på din ansøgning, så virksomheden kan se du har sat dig ind i stillingen og har gjort dig nogle overvejelser om, hvorfor lige præcis du skal ansættes.

Få gerne nogen til at læse din ansøgning igennem, som kan komme med rettelser og inputs, før du sender den til virksomheden.

Netværk
Brug dit netværk til at finde en praktikplads. Måske du kender én, der kender en, der mangler en elev til sin virksomhed. Du skal ikke holde dig tilbage for at række ud i dit netværk af familie, venner, tidligere kollegaer, bekendte og lignende.

Den anderledes ansøgning
Tænk ud af boksen, når du laver din ansøgning. Det kunne evt. være en videopræsentation eller på anden måde en kreativ ansøgning, som skiller sig ud fra mængden. Måske det lige er det der gør, at virksomheden lægger ekstra mærke til din ansøgning.

Søg uopfordret
Finder du en virksomhed, som du synes er spændende, men ikke har opslået en praktikstilling, er du altid velkommen til at sende dem en uopfordret stilling. Gør det klart for dem, hvad du kan tilbyde, og hvorfor du mener, at I vil være et godt match.

Speed Dating

Vi afholder løbende Speed Dating for virksomheder og elever. Her kan du som elev komme i kontakt med forskellige virksomheder og høre mere om praktik- og jobmulighederne hos dem. Hver virksomhed får en stand på skolen, mens du som elev går rundt og stiller spørgsmål og snakker med de virksomheder, du er interesseret i at høre mere om. Speed Dating er en oplagt mulighed for at indlede dialogen med virksomhederne og give et godt indtryk hos de virksomheder, du gerne vil søge praktik hos.

Se ledige praktikpladser

Hold dig opdateret på vores side med ledige praktikpladser. Vi opdaterer listen ugentlig.

Uddannelsesaftale

Når du indgår et samarbejde med en virksomhed, skal I lave en uddannelsesaftale.

Der findes forskellige typer af uddannelsesaftaler alt efter den aftale, du indgår med virksomheden. Din uddannelsesaftale indbefatter både din skole – og praktikperioder.

De første 3 måneder er prøvetid, hvor både du og virksomheden kan ophæve uddannelsesaftalen. Efter de 3 måneder kan aftalen ikke opsiges, medmindre du eller din virksomhed misligholder aftalen. Aftalen kan også ophæves, hvis du og din virksomhed er enige om at afslutte samarbejdet.

Du kan læse mere om uddannelsesaftaler her.

Skolepraktik

Hvis det ikke lykkes dig at finde en praktikplads i en virksomhed, kan du eventuelt fortsætte din uddannelse, som skolepraktikelev. Læs mere om vores skolepraktik her.

PRAKTIKPLADSEN ER ET SPRINGBRÆT

Casper Kjæhr er ved at tage uddannelsen til multimedie animator og er i praktik hos Kong Orange som spiludvikler. Det er hans drømmejob, og med praktikpladsen har han fået foden indenfor i en svær branche.

- Det er nogle dygtige mennesker, der går i klassen. Vi sparrer rigtig meget eleverne imellem, selvom det vi laver er meget forskelligt, er der rigtig meget læring at hente der. Vi arbejder meget, når vi er på skoleforløb, og jeg har haft rigtig god tid til at dygtiggøre mig på skolen, siger Casper.

- Casper Kjæhr, elev på 3D College.

Følg os På Instagram