Julemarked på Kalø
Julen nærmer sig, og det betyder tid til julehygge. Lørdag d. 4. december kl. 10.00-16.00 inviterer Kalø Økologisk Landbrugsskole til økologisk julemarked, hvor du finder alt, hvad hjertet begærer af økologiske og bæredygtige varer.
Her er der garanti for julestemning, når du går på opdagelse i de spændende boder og nyder en hyggelig dag i grønne omgivelser.
Tag hele familien med
Julemarkedet på Kalø Økologisk Landbrugsskole er for både store og små. Der er blandt andet mulighed for at nyde et glas gløgg omkring bålet, møde julemanden, se alle dyrene og smage de lækre økologiske produkter.
For de små i familien er der legeland, ansigtsmaling og mulighed for at prøve den berømte nissesafari. Der er selvfølgelig også mulighed for at juleshoppe i de mange boder og købe mad og drikkevarer til hele familien.
Et sted udover det sædvanlige
Foruden at mærke julestemningen har du rig mulighed for at opleve livet på Kalø Økologisk Landbrugsskole og få indblik i de unikke muligheder, skolen tilbyder. Du kan se faciliteterne, møde dyrene, nyde den skønne natur og få en snak med skolens studievejleder, der kan fortælle dig mere om skolens uddannelser.
Vi glæder os til at se dig!